14. september 2015

4 ud af 10 folketingspolitikere har kommunalpolitik på rygraden

41 procent af medlemmerne i det nyvalgte folketing har erfaring fra kommunalpolitik, viser ny Momentum-opgørelse. Forsker og politikere er enige om, at det er en god ballast at have haft problemstillingerne tæt på lokalt, inden man træder ind i landspolitik.

Godt fire ud af ti politikere i det nyvalgte folketing har siddet eller sidder stadig i en kommunalbestyrelse, viser en ny Momentum-opgørelse. Der er stor forskel mellem partierne, når det gælder andelen af folketingspolitikere, der har siddet i en kommunalbestyrelse. Hos Dansk Folkeparti har hele 78 procent kommunalpolitisk erfaring, De Konservative følger efter med 50 procent, mens det i den anden ende kun gælder 11 procent af Alternativets folketingsmedlemmer. Enhedslisten og De Radikale ligger på henholdsvis 13 og 14 procent.

De 41 procent er i meget god tråd med tidligere undersøgelser, forklarer Ulf Hjelmar, programleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Det må siges at være et rimelig stabilt rekrutteringsmønster. De markante forskelle mellem partierne afspejler Dansk Folkepartis succes ved både det seneste folketings- og kommunalbestyrelsesvalg, ligesom det er de gamle og kommunalpolitisk stærke partier som Venstre, Socialdemokraterne og De Konservative, der også ligger i toppen,« siger Ulf Hjelmar.

Han ser den kommunalpolitiske skoling som en stærk rekrutteringsvej og som et gode for Christiansborg.

»De kommunalpolitiske kandidater til Folketinget har været tæt inde på borgernære problemstillinger på de store velfærdsområder som skoler, ældrepleje og børnepasning. Samtidig er det med til at skabe et bredere sammensat folketing, når det er folk med en bred lokalpolitisk erfaring, der kommer ind i Folketinget,« siger Ulf Hjelmar.

Ved, hvor skoen trykker

Erling Bonnesen, folketingsmedlem for Venstre og tidligere borgmester i Broby Kommune fra 1994 til 2006, mener også, at han drager stor nytte af sine år i kommunalpolitik.

»I kommunalpolitik er man helt tæt på borgerne og får de daglige problemstillinger helt ind på livet, ligesom man bliver konfronteret mere med ens beslutninger, da man møder borgerne. Det er erfaringer, som jeg har taget med mig og giver en god fornemmelse af, hvor skoen trykker i dagligdagen, og hvad der trænger til at blive gjort noget ved overordnet i lovgivningen,« siger Erling Bonnesen.

Også Dansk Folkepartis Morten Marinus, der både er folketingspolitiker og 1. viceborgmester i Jammerbugt Kommune, mener, det er en fordel at kunne bruge erfaringerne fra begge steder.

»Det giver mig en viden, som jeg bruger i det daglige arbejde, hvor man sidder med en anden indsigt i, hvad beslutningerne betyder for kommunerne, hvilke beslutninger der fungerer, og hvilke der ikke fungerer, end et folketingsmedlem, der aldrig har siddet i en kommunalbestyrelse,« siger Morten Marinus.

16 procent af folketingspolitikerne sidder ifølge Momentums opgørelse stadig i en kommunalbestyrelse, og også her topper Dansk Folkeparti med 57 procent.

Selv om Andreas Steenberg som kommunalordfører for Det Radikale Venstre ikke har kommunalpolitisk erfaring, mener han ikke, det er et problem, da han har tæt kontakt til kommunerne i lokalområdet. Og derudover har han som tidligere medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland fået et indblik i det politiske liv uden for Christiansborg.

»Da vi lukkede en fødestue i Holstebro for at lægge den sammen med Herning for at få faglig kvalitet og spare nogle penge, kom den daværende VK-regering og tvang os til at omgøre beslutningen. Det var jeg rasende over. Sådanne beslutninger skal ligesom skolelukninger og lignende træffes lokalt og ikke på Christiansborg,« siger Andreas Steenberg.

Han håber derfor i sin tid som kommunalordfører at kunne starte en debat om detailstyringen af kommunerne, som, han mener, er blevet for omfattende.

»Ingen er for eksempel uenig i, at ældre skal have god pleje, men man behøver ikke at ensrette, hvad god pleje er. Mennesker er forskellige, og kommunernes vilkår er forskellige rundt om i landet. Og vi bør give rum til, at man lokalt kan lave forskellige løsninger og prioriteringer,« siger Andreas Steenberg.

Morten Marinus, folketingsmedlem og viceborgmester i Jammerbugt Kommune, mener også, at kommunerne er blevet bundet alt for stramt af lovgivningen fra Christiansborg.

»Derfor var vi forslagsstillere og fortalere for frikommunerne, og jeg synes, man skal gå mere den vej. Med en fornuftig tankegang kan man komme meget langt, også uden at borgernes retssikkerhed på nogen måde bliver krænket,« siger Morten Marinus.

Han vil dog stadig have ret til i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at give kommunerne øremærkede midler, hvis der er områder og kommuner, Dansk Folkeparti ønsker at prioritere.

God rekrutteringsvej

En af årsagerne til at nogle kommunalpolitikere vælger at rykke til Christiansborg, skal ifølge programleder ved KORA Ulf Hjelmar findes i, at de som politikere bliver ved med at søge mere indflydelse.

»Det er svært at blive borgmester, men når man kommer ind som byrådsmedlem, kan man forholdsvis hurtigt få en udvalgsformandspost og dermed stor politisk indflydelse. Så efter to-tre politiske perioder er der rigtig mange, der har nået karriereloftet. Og så kan man se, at nogle holder op i lokalpolitik eller søger videre i det politiske system, og her er Folketinget en oplagt mulighed,« siger Ulf Hjelmar.

Han forklarer, at de på det tidspunkt også har skabt en platform lokalt og er blevet så profilerede i lokalområdet, at det er en stor hjælp til at blive valgt til Folketinget.

Erling Bonnesen, folketingsmedlem for Venstre, nikker genkendende til ønsket om at prøve noget nyt og få indflydelse andetsteds, da han efter en længere årrække som borgmester i Broby Kommune valgte at stille op til Folketinget.

»Det var interessen for at prøve Folketinget og opfordringer til at gøre det, der fik mig til at stille op efter at have været borgmester i nogle år. Det var for mig en naturlig videreudvikling efter at have været nogle år i kommunalpolitik og nogle år som borgmester,« siger Erling Bonnesen.

Lysten til at komme i Folketinget blandt kommunalpolitikerne har ifølge en KORA-undersøgelse været stigende de seneste år. I 1995 svarede 8 procent ja til, at de overvejede at stille op til Folketinget, mens tallet var steget til 20 procent i 2013. Og det indikerer ifølge Ulf Hjelmar, at arbejdet i kommunalbestyrelsen er kommet til at minde mere om folketingsarbejdet end førhen.

»Vejen er ikke så lang fra kommunalbestyrelsen til Folketinget, som den var før, hvor det var mindre lokalsamfund og enkeltsager, der prægede arbejdet i kommunalbestyrelserne. Efter kommunalreformen er det nogle mere almene, politiske kompetencer, som at sætte dagsordner og strategiske evner i forhold til at agere mellem partierne og medierne, der spiller en større rolle både på det lokale og nationale niveau,« siger Ulf Hjelmar.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Research: Martin Tveden Jensen