26. oktober 2015

Virksomheder over hele landet mangler arbejdskraft

I mere end en tredjedel af kommunerne er der mangel på arbejdskraft inden for flere end tre fagområder, og i resten er der begyndende rekrutteringsproblemer på enkelte områder, viser ny Momentum-undersøgelse. Bedre samarbejde mellem jobcentre og mellem jobcentre og virksomheder skal afværge en eskalering af rekrutteringsmanglen, mener eksperter og arbejdsgivere. Mange jobcentre er allerede godt i gang, viser undersøgelsen.

I alle hjørner af Danmark er der virksomheder, der har svært ved at finde den arbejdskraft, de har brug for. Nogle steder mangler virksomhederne ingeniører, andre steder er landmænd en mangelvare, mens håndværkere står øverst på ønskelisten andre steder. Det er dog et fælles problem i hele Danmark, at der er mangel på arbejdskraft inden for forskellige fagområder.

Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale jobcenterchefer. Her melder 36 procent, at der lige nu er mangel på arbejdskraft inden for flere end tre fagområder, mens de resterende 64 procent beretter om begyndende rekrutteringsproblemer inden for enkelte fagområder. Ingen steder meldes der om ledig arbejdskraft inden for alle fagområder.

Ballerup Kommunes jobcenter er et af de steder, hvor man i øjeblikket oplever mangel på arbejdskraft inden for en række brancher.

»Vi får flere forespørgsler efter jobkandidater, men på flere områder har vi dem ikke i øjeblikket. Det gælder eksempelvis vores store ingeniørvirksomheder, som har svært ved at rekruttere inden for særlige profiler, og selv om vi har samarbejdsaftaler med hovedstadsområdet om rekruttering af deres ledige akademikere, så kan vi ikke mætte behovet. Men vi oplever det også inden for bygge- og anlægsbranchen og håndværk generelt i forhold til faglærte,« siger jobcenterchef Ina Stevenius Ringsdal.

Også i den anden ende af landet har virksomhederne problemer med at skaffe folk inden for en række brancher, fortæller arbejdsmarkedschef i Skive Kommune Dorthe Hamrum.

»Vi har en meget lav ledighed, og det betyder, vi har rekrutteringsvanskeligheder inden for en hel del brancher. Vi har eksempelvis både fået meldinger fra industrien, it-virksomheder og landbrug, som har vanskeligheder med at rekruttere, ligesom der mangler chauffører og håndværkere. Så det er en bred vifte af brancher,« siger Dorthe Hamrum.

Det er nu, der skal handles

I Beskæftigelsesrådet, der er sat i verden for at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, ser formand Carsten Koch med bekymring på de stigende tendenser til mangel på arbejdskraft rundt om i landet.

»Vi arbejder meget med, hvordan vi sikrer, at vi ikke løber ind i de samme problemer som op til finanskrisen. Det er nu, der skal handles. Ellers bliver det for sent, og så vil de lønstigninger, vi så småt begynder at se inden for byggeriet, sprede sig, også til områder der ikke har rekrutteringsproblemer. Og det skaber en konkurrenceforværring og dermed ubehagelige konsekvenser for hele beskæftigelsen,« siger Carsten Koch.

Også de økonomiske vismænd har et vågent øje på udviklingen, forklarer Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og økonomisk vismand.

»Vi ser nogle stigende udfordringer for udvalgte brancher, hvor eksempelvis lønudviklingen og antallet af virksomheder med produktionsbegrænsninger på grund af manglende rekruttering begynder at vise opadgående tendenser. Det er ikke på niveau med det, vi så op til finanskrisen, og vi ser ikke den store fare for arbejdsmarkedet generelt. Men det er klart, at det er noget, man skal følge nøje, da det godt kan tage lidt tid, før det kan ses i indikatorerne,« siger Michael Svarer.

Problemerne med at skaffe arbejdskraft får ifølge Momentums undersøgelse også flere og flere virksomheder til at henvende sig til jobcentret for at få rekrutteringsbistand. En fjerdedel af jobcentercheferne har oplevet en stor stigning og 62 procent en mindre stigning inden for det seneste år.

Hos Dansk Arbejdsgivergiverforening (DA) nikker chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen også genkendende til virksomhedernes problemer med at finde tilstrækkeligt med arbejdskraft på nogle områder.

»Vi er i en situation, der minder om det, vi så før det store opsving omkring 2005 og 2006, og derfor er udfordringen at tage rekrutteringsudfordringen i opløbet, inden det udvikler sig til en overophedning på hele arbejdsmarkedet. Jeg ser det helt klart som et varsel om, at vi bør opruste på det her felt og tackle udfordringerne med det samme,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Jobcentre har nøglerolle

Han mener, man bør gå to veje, hvor Folketinget på den ene side via fortsatte reformer skal sikre et øget arbejdskraftudbud på den længere bane, mens det nu og her er jobcentrene, der har en nøglerolle.

»Jobcentrene skal kende virksomhedernes konkrete behov og vide præcist, hvad de ledige kan og sørge for en jobrettet opkvalificering, hvis det er nødvendigt, så de kommer til at matche virksomhedernes behov. Desuden skal de vide, hvor i landet man kan få fat i ledige folk og være med til at få skabt matchet, også selv om det går ud over kommunegrænsen. Heldigvis ser vi en positiv udvikling i jobcentrenes hjælp til rekruttering,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Også Carsten Koch, formand for Beskæftigelsesrådet og tidligere formand for det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der havde til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan beskæftigelsessystemet kunne forbedres, ser jobcentret indtage en vigtig rolle i virksomhedernes rekrutteringsmuligheder.

»Det er afgørende, at jobcentrene står til rådighed og kender virksomhedernes ønsker. Med udvalgsarbejdet foreslog vi nogle incitamenter for jobcentrene til at få større virksomhedskontakt, ligesom der blev sat penge af til efteruddannelse, så jobcentrets personale kunne få større viden om, hvordan virksomhederne skal opsøges, ligesom vi foreslog, at jobcentrene i større grad skal rekruttere medarbejdere fra private virksomheder,« siger Carsten Koch.

63 procent af jobcentrene i Momentums undersøgelse har også gennemført en opnormering i forhold til virksomhedsservice inden for det seneste år, mens 14 procent forventer at gøre det.

I Skive har man lavet en ny virksomhedsstrategi med mål om at komme tættere på virksomhederne, hvor jobcentret blandt andet har lavet en ny hjemmeside med chatfunktion, så virksomhederne kan komme hurtigt i kontakt med jobcenteret fra klokken 7 til 20. Ligesom man har gjort meget ud af at fortælle virksomhederne, hvad jobcentret kan hjælpe med.

»Desuden er vi godt i gang med at udføre vores plan om, at via virksomhedsbesøg og telefonisk kontakt til virksomhederne skal have opnået kontakt til 1.000 virksomheder i løbet af i år. Det gør vi blandt andet for at høre, hvordan de ser dækningen af deres behov for arbejdskraft inden for en-tre måneder og i et 4- til 12-måneders perspektiv. Målet er, at vi ved, hvor vi skal være på forkant og se, om vi kan være behjælpelige med at finde arbejdskraft,« siger arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum.

Den nye strategi har skabt en tættere kontakt med virksomhederne, hvilket blandt andet betyder, at man allerede på nuværende tidspunkt i år har fået flere end de 250 jobordrer, man modtog i hele 2014.

Mere samarbejde mellem kommuner

På Ballerup Kommunes jobcenter har man mere end fordoblet virksomhedsindsatsen inden for det seneste år, hvilket har givet langt flere virksomhedsbesøg, virksomhedspraktikker og private løntilskudsjobs.

»Vi har snakket meget med virksomhederne om, hvilke ressourcer der var blandt de ledige, hvilket også har medført, at praktisk talt alle dem, der var tæt på arbejdsmarkedet, er kommet i arbejde. Specielt de ufaglærte, der ikke er så langt fra arbejdsmarkedet, gør vi meget mere for at opkvalificere og efteruddanne i forbindelse med virksomhedsforløb end tidligere, og der har vi fået lavet partnerskabsaftaler med nogle af virksomhederne omkring uddannelse,« siger jobcenterchef Ina Stevenius Ringsdal.

Det er dog ikke alle virksomhederne i kommunens ønsker, man kan opfylde ved at opkvalificere og efteruddanne de ledige, og derfor har man i Ballerup lavet samarbejdsaftaler med andre kommuner, hvor man forsøger at hjælpe hinanden med virksomhedernes rekruttering.

»Vi er med i F16-samarbejdet blandt hovedstadskommunerne, og vi har strategiske samarbejdsaftaler med flere omkringliggende kommuner, fordi vi kan se, at vores erhverv passer med deres ledige. Eksempelvis har København og Frederiksberg mange akademikere, og vi har virksomheder, der har brug for akademikere, mens andre kommuner har flere virksomheder, der matcher vores ledige,« siger Ina Stevenius Ringsdal.

Ballerup er langt fra alene om at have indledt et samarbejde med andre kommuner for at kunne hjælpe virksomhederne med rekrutteringen. Momentums undersøgelse viser, at langt størstedelen af kommunerne deltager i et forpligtende samarbejde med andre kommuner om virksomhedsservice, og blandt de resterende forventer lidt over halvdelen at gå med i et samarbejde.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)

  • GIF

    Kommuneopdelt Danmarkskort - vurdering af rekrutteringssituationen i kommunen

  • PDF

    Jobcentrenes samspil med virksomhederne