12. oktober 2015

Gymnasieelever taber stort ved skriftlig eksamen

Næsten alle landets gymnasier giver højere skriftlige årskarakterer, end eleverne kan leve op til ved eksamen. Forskellen er ofte markant og størst på fagligt svage gymnasier. Det viser en omfattende Momentum-analyse af karakterer for studenter i 2012-2014. Eksamenerne skal i højere grad afspejle hverdagen, hvis man skal forskellen til livs, mener flere aktører.

De danske gymnasieelever skal krydse fingre for at komme op til så få skriftlige eksamener som muligt, hvis de vil have et højt gennemsnit. Der er nemlig stor risiko for at få en lavere eksamenskarakter end årskarakter i de skriftlige fag. En ny Momentum-analyse af samtlige årskarakterer og eksamenskarakterer for de almene studenter (STX) i årene 2012-2014 viser, at eleverne på hele 136 ud af 137 gymnasier i gennemsnit fik en lavere skriftlig eksamenskarakter end årskarakter.

I gennemsnit fik eleverne i perioden 0,8 karakterpoint højere i skriftlig årskarakter end eksamenskarakter, og det er en lille stigning fra perioden 2010-2012, hvor forskellen var på 0,7 karakterpoint. Analysen viser også, at der på mere end en tredjedel af gymnasierne er en forskel på mindst ét karakterpoint. På de mundtlige karakterer flugter årskaraktererne langt bedre med eksamenskaraktererne. I gennemsnit scorer eleverne her 0,2 karakterpoint højere til eksamen, end de gør i årskarakter. Og på ingen gymnasier er forskellen større end 0,6 karakterpoint.

Tanja Miller er docent på University College Nordjylland og skrev i 2004 ph.d.-afhandling om karaktergivningen i gymnasierne. Hun mener ikke, at en forskel på 0,8 karakterpoint nødvendigvis er alarmerende, men det er et vigtigt område at have fokus på, for forskellen må ikke nå helt op på 1,7, som man ser på gymnasierne på toppen af listen.

»Det er alt for meget. Hvis der er alt for stor forskel på års- og eksamenskarakter, så vil eleverne miste tilliden til, at karaktererne overhovedet siger noget om, hvordan de præsterer. De vil ikke kunne føre det tilbage til sig selv, og man kan miste tilliden til, at det har nogen validitet overhovedet. Det er også et fingerpeg om, at karaktergivningen ikke er professionelt udført,« siger Tanja Miller.

Måler forskellige ting

Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen, der samtidig er rektor på Københavns Åbne Gymnasium, mener også, det er vigtigt, at forskellen mellem årskarakterer og eksamenskarakterer ikke bliver for stor, da der ikke må være tvivl om, at karaktergivningen er valid. Men der må gerne være en mindre forskel.

»Man kan ikke sige, at årskarakterer og eksamenskarakterer skal være ens. Det er ikke underligt, at de ligger et stykke fra hinanden. At de ligger 0,8 karakterpoint fra hinanden er ikke alarmerende, men der kan være enkelte skoler, som svinger så meget ud, at man skal overveje årsagerne,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Der er flere forskellige forklaringer på, at der er forskel på årskarakterer og eksamenskarakterer. En af dem er, at der indgår langt flere facetter i bedømmelsen, når en gymnasielærer skal give en årskarakter end en eksamenskarakter. Det mener docent Tanja Miller.

»De tre år, de unge går i gymnasiet, er også en stor socialiseringsproces, og årskarakterer gives i lige så høj grad for elevernes personlige adfærd, sociale kompetencer og den måde, de indgår i læringsfællesskabet. Hvis man sammenligner de mange små processer, der fører til en årskarakter, med de processer, der sker i en eksamenssituation, så er eksamenskarakteren mere objektiv. Men helt objektiv bliver den aldrig,« siger Tanja Miller.

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, tror ikke, at elevens sociale adfærd betyder så meget for forskellen i karaktererne, da det efter hendes mening så også burde slå ud i en større forskel på de mundtlige karakterer, hvor der også er ekstern censur. Men det forklarer Tanja Miller med, at elevens lærer deltager ved de mundtlige eksamener og derfor har mulighed for at påvirke karakteren.

Anne-Birgitte Rasmussen lægger mere vægt på, at det at gå til eksamen er uvant for eleverne, og at forskellen især gør sig gældende for de skriftlige afleveringer.

»De mundtlige karakterer er tæt på at stemme overens, og det er nok, fordi den eksamensform er vant for de unge mennesker og afspejler den normale undervisning. Når man er oppe til en skriftlig prøve, er det meget anderledes end at arbejde med skriftlighed i fagene. Jeg tror mest, at det handler om forskellen fra hverdagen til at gå ind i en stor gymnastiksal, sætte sig på en stol og arbejde i fire timer uden de hjælpemidler og den kontakt til andre, man er vant til. Det er en særlig måde at arbejde på, som ligger meget langt fra den måde, som mange af de unge arbejder på til daglig,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Det er Veronika Schultz helt enig i. Hun er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og genkender, at de skriftlige eksamener opleves som fremmede for gymnasieeleverne.

»Eksamen afspejler ikke, hvordan vi arbejder til daglig. Under de skriftlige eksamener har man de fleste steder ikke adgang til internettet, men det har man til de almindelige afleveringer og bruger det flittigt til at søge information. Når man lige pludselig får frataget et redskab, som man er vant til at bruge, er det sværere at leve op til den standard, man ellers har haft,« siger Veronika Schultz.

Efterlyser nye eksamener

De manglende hjælpemidler er ikke det eneste problem, som kan være med til at forklare forskellene på de skriftlige års- og eksamenskarakterer. Veronika Schultz efterlyser et generelt løft af undervisningen i forhold til at løse skriftlige opgaver.

»Da der mange steder er blevet skåret kraftigt på lærernes forberedelse, er der ikke tid nok til at give eleverne gode, skriftlige kompetencer. Derfor er eleverne nødt til at søge hjælpen hjemmefra, men den kan man ikke have med til eksamen,« siger Veronika Schultz, der også har et bud på en løsning:

»Vi kunne rigtig godt tænke os, at man havde mere skriftlighed på skolen. I forbindelse med gymnasiereformen talte man om at lave afleveringer på skolen, mens læreren er der. Lige nu sidder man meget alene med sine skriftlige opgaver, og man får ikke særlig grundig feedback, fordi der ikke er tid til det. Man får en karakter, men ikke så mange kommentarer om, hvordan man kan blive bedre,« siger Veronika Schultz.

Tanja Miller, docent og forfatter til ph.d. om karaktergivning i gymnasierne, er tilbøjelig til at give gymnasieelevernes formand ret.

»Eksamen skal gennemføres i forlængelse af undervisningen, men vi har nogle andre krav, som forstyrrer det. For eksempel er det svært at integrere internettet, fordi man skal være 100 procent sikker på, at det, der bliver afleveret til eksamen, er lavet af eleven. Men det vil være godt at få rettet op, så der er overensstemmelse mellem den måde, undervisningen og eksamen foregår på,« siger Tanja Miller.

Rektorernes formand, Anne-Birgitte Rasmussen, mener også, at der er brug for at se på eksamensformerne, men hun har ikke fokus på internetadgang.

»Jeg tror, at man om nogle år vil se en mere differentieret opgavetype til de skriftlige eksamener, så man kan få en bredere palet af prøveformer, som tester de unges studiekompetencer bredere, end de bliver i dag. Det er et udviklingsarbejde, som jeg håber, man får sat i gang,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Forskel størst på fagligt svage gymnasier

Momentums analyse giver også et klart billede af, at det især er på gymnasier med fagligt svage elever, at der er størst forskel på årskarakterer og eksamenskarakterer. I analysen er gymnasierne opdelt i fem grupper efter elevernes samlede karaktergennemsnit i perioden 2012-2014, og tendensen er, at der er større forskel på årskarakter og eksamenskarakter, jo lavere karaktergennemsnittet er.

Årsagen kan være det, docent Tanja Miller kalder for pædagogiske karakterer.

»Lærere på et gymnasium, der har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund, kan være mere tilbøjelige til at give pædagogiske karakterer. Det kan være af et godt hjerte, hvor man giver en højere karakter for at få eleven rigtigt i gang. Der kan også opstå en diskurs på gymnasiet, hvor man flytter sig lidt fra midterlinjen og generelt giver lidt højere karakterer,« siger Tanja Miller, der dog understreger, at hun ikke selv har undersøgt tendensen.

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan formand Veronika Schultz også godt genkende, at der er forskel på, hvad der skal til for at opnå en bestemt karakter på forskellige skoler.

»Vi har et rimelig kritisk forhold til karakterer, blandt andet fordi vi kan se, at i klasser med et højt fagligt niveau er et 7-tal ikke det samme som i klasser med et lavere fagligt niveau. Der er altså nogle iboende svagheder ved karaktersystemet, og derfor er det nødvendigt at arbejde med andre former for feedback,« siger Veronika Schultz.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Eksamenskarakterer - gymnasier