12. oktober 2015

Flere censorer på skolen skal gøre op med stor forskel

Fjerritslev Gymnasium er det gymnasium i landet, hvor der var størst forskel på de skriftlige årskarakterer og eksamenskarakterer i 2012-2014. Det er et problem, som der skal gøres noget ved, og flere censorer blandt lærerne er en del af svaret, mener rektor.

Det er ikke godt nok, at Fjerritslev Gymnasium topper listen over de gymnasier, der har den største forskel mellem skriftlige årskarakterer og eksamenskarakterer. Det mener gymnasiets rektor, Per Beck, der med ærgrelse kan konstatere, at det i Momentums analyse af gymnasiekaraktererne fremgår, at der i gennemsnit var 1,7 karakterpoint forskel på års- og eksamenskarakterer i perioden 2012-2014. Landsgennemsnittet i samme periode var en forskel på 0,8 karakterpoint.

»Jeg vil gerne have forskellen lavere, for 1,7 er for meget. Der vil altid være en vis variation, men den må ikke være dobbelt så stor som landsgennemsnittet,« siger Per Beck.

Han peger på flere negative konsekvenser ved at have en stor forskel på års- og eksamenskarakterer.

»Det kan have den betydning, at der bliver usikkerhed om niveauerne. Det er vigtigt for vores land, at vi har en national studentereksamen, hvor man gennem censorudveksling på tværs af landsdelene sikrer, at niveauerne er ens. Hvis en lærergruppe foretager vurderinger, som af andre bliver vurderet betydeligt anderledes, så kan der opstå usikkerhed om, hvad der egentlig er kravet til en studentereksamen,« siger Per Beck.

Han tror selv, at elevernes familiemæssige baggrunde er en del af forklaringen på, hvorfor de ikke scorer lige så højt til eksamen som i løbet af året.

»Vi ligger i et område, der er relativt uddannelsessvagt, når man ser på forældre- og bedsteforældre-generationen. Og vores elever er generelt lidt dårligere til at udtrykke sig skriftligt, fordi deres baggrund er, som den er. Vi har måske været tilbøjelige til at se lidt bort fra formen, hvis indholdet har været godt, men det kan censorerne vægte anderledes,« siger Per Beck, der også tror, at elevernes gymnasiefremmede baggrund kan betyde en højere hyppighed af eksamensangst.

Skal diskuteres

Tanja Miller, der er docent på University College Nordjylland og i 2004 skrev ph.d.-afhandling om karaktergivningen i gymnasierne, mener, at en forskel på 1,7 karakterpoint er alt for stor, og at det bør give anledning til drøftelser på gymnasiet.

»De skal diskutere til bunds, hvilken type præstation der skal give hvilken karakter, for karakterskalaen er ikke særlig præcis og er bestemt ikke nogen videnskab. Karaktergivningen er hele tiden under forhandling. Hvad skal man give noget for, og hvad skal man ikke give noget for? Det gælder også lokalt, og derfor skal man starte en diskussion i lærerkollegiet, så man i fællesskab får formuleret nogle kriterier,« siger Tanja Miller.

I Fjerritslev har de allerede taget fat om problemet. Dels har Per Beck foranlediget en drøftelse i lærerkollegiet af karaktergivningen, og så har han samtidig grebet til et andet, meget konkret forsøg på at ramme censorernes bedømmelse bedre.

»De sidste par år har jeg fået et stigende antal lærere med i det nationale, skriftlige censorkorps. Her retter de opgaver med kolleger, er til censormøder og får informationer fra fagkonsulenten om opmærksomhedspunkter i de enkelte opgavesæt. Det giver en række erfaringer, som de kan formidle til deres kolleger, når de kommer tilbage,« siger Per Beck.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Eksamenskarakterer - gymnasier