26. oktober 2015

De ældre får færre besøg af lægen

De praktiserende læger kommer sjældnere på sygebesøg i borgernes hjem. Fra 2009 til 2014 faldt antallet af sygebesøg hos ældre med en femtedel, viser ny Momentum-analyse. Faldet er størst blandt de 65-79-årige. Men de ældre, der får besøg, får flere besøg årligt end tidligere. Lægeforening peger selv på en skarpere prioritering, men årsagerne kan også være økonomi og ændrede forventninger, mener forsker.

Når det ringer på hos de ældste danskere, er det sjældnere og sjældnere doktor Hansen, der står på den anden side af døren. Fra 2009 til 2014 faldt antallet af praktiserende lægers sygebesøg i hjemmet pr. 1000 +65-årige borgere med hele 20 procent. Det viser en ny Momentum-analyse, som også afslører, at faldet er størst blandt de 65-79-årige, hvor antallet af besøg er faldet med 27 procent, mens det er faldet syv procent blandt borgere over 80 år.

De praktiserende læger er forpligtede til at komme på sygebesøg i hjemmet, hvis de ud fra en lægefaglig vurdering mener, at det er nødvendigt. Men et sygebesøg tager længere tid end en konsultation i lægens praksis, og man kan ikke afvise, at det spiller ind i en travl hverdag, siger Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Hvis man tager på et sygebesøg, går der hurtigt tre kvarter med det. På den tid kunne man klare fire andre patienter, så man kan sige, at hvis lægen tager på sygebesøg, så går det ud over nogle andre patienter. På den anden side må vi sige, at dem, der har behov for et besøg, ofte er dem, der har allermest behov for at komme til lægen, og set i det lys er et fald problematisk,« siger Jakob Kjellberg.

I Ældre Sagen peger chefkonsulent Mirjana Saabye på, det er vigtigt, at man holder fast i sygebesøgene til de ældre.

»Sygebesøg er meget vigtige for særligt svækkede ældre, fordi vi ved, at de er med til at forebygge indlæggelser, og vi ved, at de giver tilfredshed hos samarbejdspartnerne og patienterne selv. Så det er noget, der er værd at styrke,« siger Mirjana Saabye.

Læger prioriterer hårdere

Antallet af sygebesøg blandt ældre stiger markant i takt med alderen. Under tre procent af de 60-69-årige får et sygebesøg i hjemmet i løbet af et år, mens det er otte procent af de 70-79-årige, mere end hver fjerde af de 80-89-årige og over halvdelen af dem over 90 år. Det tyder på, at behovet er størst blandt de ældste, og derfor ser Mirjana Saabye også positivt på, at faldet primært er sket blandt de 65-79-årige. Hun mener, at sund aldring og forebyggende tiltag kan have været med til at sænke behovet i den aldersgruppe. Den pointe er Anna Mette Nathan, formand for kommune- og forebyggelsesudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), enig i. Hun lægger samtidig vægt på, at det gennemsnitlige antal årlige besøg hos de ældre, der får mindst et besøg, er steget lidt i perioden.

»Vi skærer ned blandt de yngre ældre, som bliver mere raske og kan flere ting. Hos de ældste kører vi ud til næsten det samme antal, og man kan se af tallene, at vi koncentrerer os om dem, der har mest behov. Samtidig kan vi se, at dem, der får besøg, får flere besøg end tidligere. Tidligere var vi nok mere løse med, hvornår vi kørte på sygebesøg, men de fleste af os er blevet mere skarpe på, om det er nødvendigt eller ej. Det, at man er gammel, udløser ikke nødvendigvis et sygebesøg på samme måde, som det gjorde før,« siger Anna Mette Nathan.

Sundhedsforsker Jakob Kjellberg tror godt, at Anna Mette Nathan kan have ret i, at en del af forklaringen skal findes i, at lægerne prioriterer skarpere blandt deres patienter.

»Det er absolut en plausibel tolkning, at man vælger at fokusere på dem, der vitterligt ikke kan, samtidig med at man i højere og højere grad forventer, at folk selv kan komme til lægen. Det er også muligt, at det er rigtig fornuftigt, og at almen praksis har tolket det rigtigt i forhold til de begrænsede ressourcer, de har. Men det kan vi ikke sige, for det kræver, at vi har nogle studier af det, og det har vi ikke nu,« siger Jakob Kjellberg.

Han vil derfor ikke gøre sig til dommer over, om udviklingen er problematisk eller ej. Men han har flere bud på, hvorfor der bliver færre sygebesøg. Blandt andet peger Jakob Kjellberg på, at der over tid er sket en ændring i, hvad patienterne forventer af deres læge, og hvad lægerne forventer af deres patienter, som har betydning for mængden af besøg.

»Karikaturen på en læge er Ove Sprogøe i Matador, som gav et billede af, at når man ringede efter lægen, så kom han. Det handlede blandt andet om, at man førhen ikke nødvendigvis havde transportmuligheder på samme måde, men også om, at man havde nogle andre idéer om, at man skulle være sengeliggende, når man var syg. Det er der kommet holdningsændringer til, så man i dag godt må bevæge sig, hvis man kan, og det gør det muligt selv at komme til lægen,« siger Jakob Kjellberg.

Kommunal ærgrelse over færre sygebesøg

Grundlæggende mener han, at forklaringen på faldet består af mange elementer, og at man heller ikke skal lukke øjnene for, at det økonomiske aspekt kan spille en rolle. De praktiserende læger får mellem 208 og 311 kroner pr. sygebesøg, der ligger op til 16 kilometer væk fra lægepraksissen, men de kan nå flere patienter på den samme tid, hvis patienterne selv kommer til lægen. Og det er økonomisk mere attraktivt, mener Jakob Kjellberg.

»Det er formentlig en væsentlig del af forklaringen, at den afregningsmodel, man har, gør det mere økonomisk attraktivt at være i sin praksis end på sygebesøg. Forretningsmodellen er i høj grad bygget op om, at der et højt flow af patienter i en praksis, som bare kører,« siger Jakob Kjellberg.

Den analyse anerkender Anna Mette Nathan fra PLO, men det betyder ikke, at det går ud over patienter, der burde have haft et sygebesøg, mener hun.

»Det er mere tidsbesparende for lægen, og vi kan se flere patienter, hvis de kommer til os i stedet for, at vi skal bruge tid på landevejen. På den måde kan det være meget fornuftigt, hvis vi altså stadig kører de besøg, der er nødvendige. Og det mener jeg, at vi gør,« siger Anne Mette Nathan.

Kommunerne spiller en større og større rolle i det nære sundhedsvæsen, og her er man ikke begejstret for, at de praktiserende læger kommer på færre sygebesøg.

»Med faldende indlæggelsestider og generelt flere ældre ved vi, at der er kommet flere syge i primærsektoren, så vi havde håbet, at pilen pegede den anden vej. Sygebesøg kan være med til at hindre unødige indlæggelser for vores fælles patienter, så vi vil godt komme med en appel til lægerne om at prioritere sygebesøg højere,« siger Erik Nielsen, næstformand i KL.

Særligt på de kommunale akutpladser og på plejehjemmene har kommunerne oplevet problemer med at få lægerne til at komme på besøg. I Ældre Sagen foreslår man at styrke rammerne for samarbejdet.

»Vi arbejder dels for, at man styrker opfølgende hjemmebesøg i eget hjem efter en indlæggelse og dels for fast tilknyttede læger på plejehjem, hvor man har en fast struktur, så lægen er tilgængelig for beboere, personale og pårørende,« siger Mirjana Saabye.

Brug for bedre samarbejde

Et forslag om fast tilknyttede læger til plejecentre er også en del af KL’s sundhedsudspil ”Sammen om sundhed”, som netop er blevet offentliggjort. I udspillet nævnes muligheden for, at læger på plejecentre kan være kommunalt ansatte, men det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt, for de praktiserende læger er indstillet på at arbejde videre med forslaget.

»Vi er ved at se på, om vi kan hjælpe til, at de ældre på plejehjemmene får en bedre behandling ved, at vi fremmer antallet af fast tilknyttede læger på plejehjemmene. Vi ønsker også, at ordningen med opfølgende hjemmebesøg bliver styrket og udvidet, så der tilbydes et besøg fra lægen, når ældre bliver visiteret til hjemmepleje, plejebolig eller plejehjemsplads. Det er ændringer, der tyder på, at de bliver fysisk dårligere, og så kan et eftersyn være en god idé,« siger Anna Mette Nathan.

I KL foreslår man yderligere, at lægerne bliver bedre til at samarbejde med de sundhedsfagligt ansatte i kommunerne, fordi det kan være med til at mindske lægernes tidsforbrug ved sygebesøg.

»Vi vil gerne være med til at finde løsninger, der kan aflaste lægerne, og man kan for eksempel lave lokale aftaler om, at hjemmesygeplejersken skal have taget bestemte målinger og undersøgelser inden et sygebesøg,« siger næstformand Erik Nielsen.

Sådanne samarbejder findes allerede i flere kommuner, og det er en god idé, mener Anna Mette Nathan.

»Det er lige startet i min kommune, og det er supergodt. Hvis jeg har en patient, hvor jeg er i tvivl, om det er nødvendigt, at jeg kører ud, så kan jeg bede akutsygeplejersken om at tage nogle værdier og se på patienten. Derudfra kan vi i fællesskab vurdere, om det er nødvendigt, at jeg kommer,« siger hun.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL’s Analyseenhed.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse af udvikling i antallet af lægehjemmebesøg (1)

  • GIF

    Antal hjemmebesøg i 2014 fordelt på kommuner