12. oktober 2015

Borgmestre frygter konsekvenserne af regeringens omprioriteringsbidrag

Regeringens omprioriteringsbidrag, der tvinger kommunerne til at skære én procent af deres budget om året, vil føre til lavere serviceniveau og fyringer af ansatte i kommunen. Sådan lyder den utvetydige melding fra et markant flertal af landets borgmestre i ny Momentum-undersøgelse.

Der vil blive markant dårligere service og færre medarbejdere i kommunerne, hvis regeringens planlagte omprioriteringsbidrag bliver vedtaget i Folketinget. Det fremgår af svarene i en rundspørge, som Momentum har sendt til de 98 borgmestre. I rundspørgen er borgmestrene blevet spurgt, hvad en fuld udmøntning af regeringens omprioriteringsbidrag, der pålægger kommunerne at spare én procent årligt frem til 2019, vil betyde. Folketinget skal beslutte omprioriteringsbidragets skæbne, når de offentlige udgiftslofter for de næste fire år skal vedtages her i efteråret.

89 procent af borgmestrene svarer, at en fuld udmøntning i 2017-2019 vil føre til et lavere eller meget lavere serviceniveau, og 86 procent mener, at der vil blive færre eller langt færre ansatte. Sådan bliver det også i Holstebro Kommune, hvor man skal spare 25 millioner kroner på grund af omprioriteringsbidraget. Det fortæller borgmester H.C. Østerby (S), der af samme årsag er godt og grundigt træt af omprioriteringsbidraget.

»Jeg ser det som en formynderisk tilgang fra Christiansborg, som irriterer mig grufuldt. Det er os, der har fingeren på pulsen, og det er os, der tager øretæverne, når vi er ude at skære. Sådan bliver det også, når vi skal gennemføre omprioriteringsbidraget, og det er en dårlig måde at gøre tingene på,« siger H.C. Østerby.

Regeringen havde lagt op til, at kommunerne allerede i 2016 skulle aflevere én procent – svarende til 2,4 milliarder kroner – i omprioriteringsbidrag, men KL fik ved økonomiforhandlingerne før sommerferien forhandlet hjem, at kommunerne i 2016 kun skal aflevere en halv milliard. Men at det ender sådan de kommende år, er der ingen garanti for. I regeringsgrundlaget står der nemlig, at ”de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser”.

Indskrænkning af det kommunale selvstyre

Det betyder ifølge Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), at kommunerne nok godt kan regne med at få nogle af pengene tilbage, men ikke nødvendigvis det samme beløb. Borgmestrene skal heller ikke regne med, at de som i år selv får lov til at bestemme, hvad de vil bruge pengene på. Derfor er han heller ikke overrasket over den store modstand fra borgmestrene.

»Det er ikke en idé, der er groet i KL’s have, men noget, der i kommunernes øjne er blevet presset ned over hovedet på dem. Omprioriteringsbidraget sætter kommunernes økonomi under pres og er vanskeligt politisk at gennemføre i kommunerne. Samtidig rykker det ved grænsen mellem, hvilke prioriteringer der besluttes lokalt, og hvilke prioriteringer der besluttes i Folketinget. Man kan sige, at det både er en økonomisk og politisk indskrænkning af det kommunale selvstyre,« siger Kurt Houlberg.

Det er KL-formand Martin Damm enig i. Han håber stadig, at et flertal i Folketinget vil forkaste omprioriteringsbidraget for de kommende år, når udgiftslofterne skal vedtages her i efteråret.

»Folketinget må åbne øjnene og forstå, at kommunerne ikke kan finde 2,4 milliarder kroner årligt på ren administration. Det her vil føre til reelle besparelser, og Folketingets partier kan jo ikke kalde sig selv for velfærdsgaranter, hvis de samtidig stemmer for et forslag, der kommer til at berøre den helt borgernære velfærd i for eksempel vores daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet,« siger Martin Damm.

Kommunalforsker Kurt Houlberg tøver ikke med at kalde omprioriteringsbidraget for et nybrud i dansk kommunalpolitik.

»Det er ikke nyt, at der bliver sat rammer for den samlede økonomi i kommunerne, men det er noget nyt, at de samlede rammer bliver reduceret, og at der er lagt op til, at det skal ske hvert år de næste fire år. Det er kun sket én gang, at servicerammen er blevet reduceret, så at det skal ske hvert år er en helt ny situation,« siger Kurt Houlberg.

Han peger også på, at der er principielle forskelle på omprioriteringsbidraget og tidligere indskrænkninger, som for eksempel skattestoppet, fordi der denne gang er tale om en reduktion og ikke bare et stop.

»Det er udtryk for, at regeringen drejer en omgang på styringsskruen over for kommunerne. Grundlæggende handler det om forskellige politiske interesser i forhold til, hvem der skal prioritere, hvordan de offentlige ressourcer skal bruges i og på tværs af kommuner, regioner og stat. Regeringen har på nuværende tidspunkt en ambition om, at den prioritering i højere grad skal foregå i Folketinget og suger derfor penge ud af kommunernes og regionernes økonomi for at få råderum til finanslovsforhandlingerne,« siger Kurt Houlberg.

Uvished gør det svært at lave budgetter

Den ændring er borgmestrene mildest talt ikke vilde med. Kun 12 procent af borgmestrene svarer i Momentums rundspørge, at de har forståelse for, at regeringen vil indføre et omprioriteringsbidrag, så der kan frigøres ressourcer til landspolitisk prioritering. Derimod svarer hele 74 procent, at de ikke har forståelse for det.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, står ved, at regeringens ønske med omprioriteringsbidraget er at kunne prioritere en større del af pengene fra Christiansborg.

»Vi skal sætte en retning for samfundet, og vi skal sætte en retning, som gør, at vi får skabt flere arbejdspladser i samfundet. Det vil også i sidste ende gavne kommunerne, at vi får flere i job. Hele økonomien hænger sammen, og pengene kan kun bruges en gang, så hvis vi skal have pengene ud til blandt andet lempelser i virksomhedernes omkostninger gennem skatte- og afgiftslettelser, så kræver det, at vi får pengene i kassen først,« siger Jacob Jensen.

Selv om der er stor uvilje mod regeringens foreslåede omprioriteringsbidrag i kommunerne, har de fleste valgt at indarbejde besparelserne i større eller mindre grad i budgetoverslagene for de kommende år. Momentums rundspørge viser, at 58 procent budgetterer med besparelserne i både 2017, 2018 og 2019, seks procent budgetterer med dem i nogle af årene, mens 21 procent har valgt ikke at budgettere med besparelserne. 10 procent har valgt andre løsninger, der blandt andet omfatter kun at budgettere med en del af besparelsen.

Ringsted Kommune er en af de kommuner, hvor besparelsen er lagt ind i alle overslagsårene, og hvor kommunalpolitikerne har givet hinanden håndslag på, at de i første kvartal 2016 skal have udpeget de områder, hvor pengene kan findes.

»Vi har aftalt, at spillet er frit, så det ikke kun handler om effektiviseringer på driften. Det har vi gjort i mange år, så denne gang kan det også komme til at gå ud over servicen,« siger borgmester Henrik Hvidesten (V).

Han er også irriteret over omprioriteringsbidraget på grund af den usikkerhed, der følger med. For det er ikke let at lægge budget, når man hverken ved, hvor mange penge regeringen sender retur, eller hvilke områder de bliver øremærket til. Den irritation deler han med et overvældende flertal af borgmestrene. 88 procent er enige i, at uvisheden, om hvor stort et beløb kommunen kan forvente at få tilbage, og hvad det eventuelt er øremærket til, gør det meget vanskeligt for kommunen at lægge budget.

»Det har gjort processen meget besværlig. Jo senere vi får at vide, hvor stor en del af omprioriteringsbidraget vi kan få lov til at beholde og selv prioritere, jo sværere bliver det at lave en ordentlig proces, hvor vi får inddraget medarbejdere og borgere i vores beslutninger,« siger Henrik Hvidesten.

Jacob Jensen, finansordfører for Venstre, anerkender, at usikkerheden gør det sværere at lægge budget. Man han mener alligevel, at det selv med en stram økonomi er muligt for kommunalbestyrelserne at finde en procent på budgettet hvert år.

»Jeg nægter at tro, at over 99 procent af kommunernes budgetter går til helt målrettet, borgernær kernevelfærd. Hvis man kan finde den ene procent, kan man jo være ”positivt” overrasket, når regeringen og KL forhandler til næste sommer, og det viser sig, at der kommer penge tilbage, som man kan bruge,« siger Jacob Jensen.

Men den udmelding får det til at lyde, som om kommunerne ikke har sparet effektivt tidligere, og det støder Holstebro-borgmester H.C. Østerby.

»Det lyder, som om de fra Christiansborg siger: ”Kære venner, nu må I se at komme i gang med at omprioritere og effektivisere ude i kommunerne.” Men vi har jo ikke lavet andet de sidste seks år,« siger H.C. Østerby.

Han tror, at det på sigt vil få færre til at gå ind i lokalpolitik, fordi lokalpolitikerne i fremtiden skal tage ansvar for noget, de er blevet pålagt ovenfra. KORA-forsker Kurt Houlberg vil ikke afvise, at omprioriteringsbidraget kan få den effekt.

»Hvis man oplever, at det bliver en lang snak om besparelser i de kommende år, så er der nok nogle typer af borgere, som i mindre udstrækning vil stille op til kommunalvalgene,« siger Kurt Houlberg.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE