23. november 2015

Sygehuse har oprustet massivt med læger og overlæger

Antallet af overlæger og læger generelt er fra 2001 til 2014 steget med henholdsvis tre og to gange så meget som det samlede personale på de offentlige sygehuse. Forsker og læger kalder det en naturlig konsekvens af ønsket om hurtigere og bedre behandling på sygehusene, men man skal også huske det nære sundhedsvæsen, der skal stå for plejen og genoptræningen.

Der er blevet langt flere læger og ikke mindst overlæger på de danske sygehuse gennem de seneste år, viser en ny Momentum-kortlægning. Fra 2001 til 2014 er der ansat 2.272 flere overlæger, hvilket svarer til en stigning på 59 procent, og generelt er der ansat 42 procent flere læger på sygehusene. I samme periode er det samlede antal ansatte på sygehuset kun steget med 19 procent.

Antallet af sygeplejersker er eksempelvis kun steget med 20 procent, mens der blot er blevet én procent flere i gruppen af andet sundhedsfagligt personale som social- og sundhedsassistenter og andre.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet, er der især to årsager til, at antallet af læger er steget mere end andre grupper.

»På trods af al talen om besparelser på sygehusene har sundhedsområdet også været et højt prioriteret område, der har fået tilført midler i forbindelse med eksempelvis kræftpakkerne, og det har givet rum til at ansætte flere mennesker. At det især er læger skyldes i høj grad den fortsatte specialisering, subspecialisering og subsubspecialisering på sygehusene. Den ”brede” sygehuslæge er en illusion og har været det i rigtig mange år,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Hos Danske Regioner, der er arbejdsgiver for sygehuspersonalet, er Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland, enig i, at sundhedsområdet er et af de områder, der har fået tilført ressourcer gennem årene, og at man meget naturligt har brugt dem på mere personale og flere behandlinger.

»Dels bliver der efterspurgt mere, og samtidig kan vi mere, ligesom der også bliver flere ældre, som har behov for behandling. Så vi laver i dag mange flere operationer og undersøgelser. Det er lægefaglige opgaver, og det er derfor naturligt nok også blandt lægerne, der er sket en stor forøgelse,« siger Ulla Astman.

Øget specialisering

At overlægerne er den medarbejdergruppe, der har oplevet den største procentvise stigning i antallet af ansatte, er ifølge Ulla Astman heller ikke så underligt, da opgaverne er blevet mere specialiserede.

»Undersøgelserne og operationerne bliver generelt mere og mere avancerede og samtidig lægges mere om til ambulant behandling. Det kræver en speciallæges kompetencer, da det som regel er opgaver på et højt, fagligt niveau,« siger Ulla Astman og uddyber:

»Den øgede brug af ambulante behandlinger eller endagskirurgi betyder, at rigtig meget af det, der før i tiden krævede indlæggelser i flere dage eller uger, klares samme dag. Derfor er der ikke brug for så meget plejepersonale, men til gengæld flere læger til eksempelvis kikkertbehandlinger, som er et godt eksempel på noget, der har øget aktiviteten og nedsat antallet af indlæggelsesdage.«

Hun påpeger, at omlægningen til mere ambulant behandling og endagsbehandling også gør, at det især er de specialiserede sygeplejekompetencer, der er brug for, og i mindre grad almene plejekompetencer.

Anja Mitchell, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS), der blandt repræsenterer overlæger og speciallæger, nikker genkendende til, at hendes medlemmer har fået en større rolle i sundhedssystemet igennem de senere år.

»Behandlingsgarantierne og det øgede fokus på kvaliteten har skabt et behov for mange flere speciallæger på sygehusene. Den markant øgede indsats mod blandt andet livstruende sygdomme som kræft og hjerte-karsygdomme har ikke kunnet klares ved bare at øge antallet af læger samlet set. Her er det speciallæger og i sidste ende overlæger, der er nødvendige for at løfte opgavebyrden,« siger Anja Mitchell.

Hun mener derfor heller ikke, at stigningen i antallet af overlæger er for voldsom, når man ser det i forhold til den samlede opgave, sygehusene skal løfte. Men hun opfordrer dog til, at man ser på, om lægerne altid bruger deres tid på de rette opgaver i dag.

»Special- og overlægerne løber stærkt ude på sygehusene. Det skyldes også, at der desværre ikke er sket den samme opprioritering af personalet, der hjælper lægerne. Tværtimod har man blandt andet skåret kraftigt ned på antallet af lægesekretærer. Resultatet er, at man har lagt en række ikke-lægelige opgaver over til en højtlønnet gruppe læger,« siger Anja Mitchell.

Ifølge professor Kjeld Møller Pedersen er der heller ingen tvivl om, at det med de korte indlæggelsestider er det mere specialiserede personale, der er behov for, og at det især er social- og sundhedsassistenterne, der er kommet til kort i specialiseringsræset på sygehusene. Samtidig mener han, det er vigtigt at holde øje med, at der ikke sker en uheldig opgaveglidning mellem faggrupperne.

»Det er godt, vi får mange læger, men lægerne har jo selvfølgelig brug for en række andre personalegrupper. Samtidig skal vi sikre os, at vi bruger pengene og lægernes kompetencer mest hensigtsmæssigt, så de ikke laver ting, som eksempelvis sygeplejersker og lægesekretærer kan gøre lige så godt til en lavere løn,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Nødvendigt med flere ressourcer til kommunerne

De senere års omlægning på landets sygehuse, hvor man er gået fra længere indlæggelser til ambulant behandling, hvor patienterne bliver sendt hurtigt hjem, betyder dog ikke, at patienterne ikke har behov for pleje og genoptræning. Men plejedelen bliver og vil i fremtiden mere og mere blive overført til kommunerne, fortæller formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman.

»Jeg forventer derfor, der vil ske en stigning i antallet af ansatte på plejeområdet i kommunerne i de kommende år. Alt andet lige er det også bedre for borgerne at være hjemme i deres egne rammer og kun være på sygehusene i det omfang, de er i behandling.«

Anja Mitchell, formand for Foreningen af Speciallæger, mener også, at de kortere behandlingsforløb på sygehusene bør føre til en opprioritering af det nære sundhedsvæsen.

»Udfordringen er jo at skabe kontinuitet og sammenhæng for patienten, og derfor mener vi, at det nære sundhedsvæsen bør få et løft, og man bør se på, hvordan ressourcerne følger patienten til at løfte de her opgaver. Det er jo ikke noget løft til patienten i sig selv at komme ud af sygehuset, hvis vi ikke kan tilbyde et godt, efterfølgende forløb,« siger Anja Mitchell.

Det er professor Kjeld Møller Pedersen helt enig i. Og han peger på, at den stigende plejeopgave, kommunerne har fået med sygehusenes kortere indlæggelsestider, efter hans opfattelse endnu ikke i tilstrækkelig grad er blevet fulgt op med ressourcer.

»Det er klart, at når folk skal hurtigere hjem fra sygehusene, så er der nogen, der bliver nødt til at stå klar med den pleje, som man førhen fik på sygehusene. Men det aspekt har været forsømt i forbindelse med planlægningen af de nye akutsygehuse. I den planlægning har hverken kommunerne eller for den sags skyld de praktiserende læger været medtænkt i tilstrækkelig grad for at formulere det diplomatisk,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE