04. november 2015

Livet med læringsplatformen: Sådan kom Lances og Mettes skoler i gang

Skoleleder Lance Luscombe fra Vejle Kommune og lærer Mette Teglers fra Lyngby-Taarbæk fortæller om hver deres oplevelser fra hverdagen med en læringsplatform.

Det kræver konkrete, opnåelige mål for alle, når en læringsplatform skal implementeres. Og det er hele indsatsen værd i form af tættere samarbejde med kollegerne og bedre indsigt i elevernes læring. Det var essensen af to oplæg, som skoleleder Lance Luscombe fra Vejle Kommune og lærer Mette Teglers fra Lyngby-Taarbæk holdt på Digitaliseringsmessen i Odense 1. oktober.

Lance Luscombe er skoleleder på Smidstrup-Skærup Skole, en skole med 288 elever i Vejle Kommune. Skolen har haft en læringsplatform siden 2013, og det har skabt mange gode forandringer, fortæller Lance Luscombe. Det pædagogiske personale deler, arver og udvikler undervisningsforløb, og det er blevet meget nemmere at sætte tydelige mål for, hvad hver elev skal lære.

Mette Teglers er lærer på Fuglsanggårdskolen, en skole med 721 elever i Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolen var så småt i gang med en læringsplatform, da hun blev ansat. Også hun fremhæver nemmere videndeling som et stort plus.
- Det er enormt nemt, og det giver en kontinuitet, som jeg oplever styrker elevernes trivsel, siger Mette Teglers.


Klare mål giver energi

”Lav tre forløb på læringsplatformen – sammen med dit team og inden for tre måneder”. Sådan lød opgaven til alt pædagogisk personale på landsbyskolen i Smidstrup-Skærup tilbage i 2013. Som leder vurderede Lance Luscombe fra begyndelsen af implementeringen, at der ikke var plads til frivillighed i denne del af processen.

På Fuglsanggårdskolen har en gruppe lærere inddelt alle deres kolleger i tre hold ud fra it-erfaringer. Gruppen underviser nu de tre hold kolleger ud fra netop deres udgangspunkt. Fokus er på at bruge læringsplatformen på nye fagsøjler hvert skoleår, og interessen er stille og roligt begyndt at smitte, oplever Mette Teglers. Lige nu arbejder hendes kolleger på at lave et forløb om synlig læsning på læringsplatformen.
 

Et værktøj til trivsel

Selvom indførelsen af en læringsplatform udefra kan ligne en meget digital affære, har den haft tydelige effekter i den fysiske hverdag på begge skoler. For Mette Teglers har læringsplatformen betydet en endnu bedre indsigt i, hvordan eleverne trives med undervisningen. Hun har især haft gavn af elevernes selvevalueringer, ligesom muligheden for at kommunikere direkte mellem lærer og elev på platformen har skabt et rum, hvor eleverne føler sig trygge ved at gå i dialog med hende om deres faglige trivsel.

På Lance Luscombes skole mødes man med eleverne til korte morgenmøder hver uge og aftaler et socialt mål og et fagligt mål for eleverne i den kommende arbejdsperiode. Begge mål noteres i læringsplatformen. Denne model er under stadig udvikling i samarbejde med leverandøren af skolens læringsplatform. Og netop samspillet mellem den personlige dialog og dialogen på læringsplatformen er meget vigtigt, mener Lance Luscombe.

- Lærerne skal have fokus på fortsat at have en stærk dialog med eleverne uden for platformen også, understreger Lance Luscombe.

I det hele taget skal man altid arbejde ud fra, at læringsplatformen ikke kan alt, hverken lave kaffe eller udvikle elever, siger Mette Teglers.
- Det er kun en platform. Den skal ikke fylde det hele - det er stadig god undervisning, der er indeni, siger hun. 


Lederne med på skolebænken

Implementering af en ny platform kræver både støtte og support, er Mette Teglers og Lance Luscombe enige om. Der skal være tæt dialog med både team og nærmeste leder, for at platformen kan blive en del af hverdagen. Og man gør klogt i at have uddannet sine superbrugere inden den brede implementering, så de står klar til at hjælpe kollegerne.
    
Mette Teglers underviser pædagogisk personale på andre skoler i at bruge læringsplatforme, og hun kan mærke en markant forskel på, om lederne bakker op eller ej. Derfor opfordrer hun alle skolelederne til at være med, når deres medarbjdere lærer at bruge platformen.
Hun ser også et klart mønster i de forhindringer, der kan komme i forbindelse med introduktionen af en ny platform. Når nogle støder på problemer med deres læringsplatform, skyldes det f.eks. ofte en opgave, man har haft problemer med i forvejen, f.eks. årsplaner eller læringsmål.

En indvending, Mette Teglers jævnligt møder, når hun underviser, er at ”det går nok over”, og at det derfor ikke er nødvendigt at lære. Den reaktion skyldes ofte, at lederne ikke er tydelige nok omkring, hvad rammen er, vurderer hun.
- Vi oplever ofte som faggruppe, at der er nye tiltag, der er i fokus i en periode uden at nå at finde fodfæste i hverdagen, og så kommer der noget nyt, som vi skal, forklarer Mette Teglers. Som eksempel nævner hun en skole, hvor man blev bedt om at lægge alt over i Google Docs inden sommerferien og så efter sommerferien skulle introduceres til en ny læringsplatform.

- Ledelsen og forvaltningerne er nødt til at være tydelige omkring, hvilken retning man skal i, og så give plads til, at det bliver implementeret. Mit råd er: Vælg en læringsplatform og giv så alle tid og ro til at lære det frem til deadline i 2017. Det skal have lov at brede sig, siger Mette Teglers.