23. november 2015

I Faaborg-Midtfyn tør de godt prioritere

Faaborg-Midtfyn Kommune består primært af større landsbyer, men de fleste er holdt op med at vokse siden 2000. Derfor satser kommunen nu på væksten i de større byer, men det er vigtigt at få oplandet med.

Horne, Vester Åby og Korinth er landsbyer, der har det til fælles, at de alle ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, men de har også det til fælles, at de holdt op med at vokse i 2010’erne. Dermed er de en del af den landsdækkende tendens, hvor størrelsen på de byer, der oplever vækst i befolkningstallet, er fordoblet siden 1980’erne. Det fremgår af en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at det nu typisk er byer med omkring 900 indbyggere, der må se befolkningsfremgang afløst af stagnation eller tilbagegang.

I Horne toppede befolkningstallet i 2010 med 973 indbyggere, mens der bor 882 i dag. I Korinth bor der 1.012 mod 1.150 i rekordåret 2004, og i Vester Åby har man i dag 842 indbyggere mod 922 i 2009.

Christian Thygesen (V) er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, og han kan godt genkende tallene fra sin hverdag i kommunen.

»Der er en generel udvikling i vores samfund, der betyder, at nogle af servicefunktionerne i de helt små samfund flytter ind til de lidt større samfund. Købmændene lukker og bliver til supermarkeder i de lidt større byer. Man kan også se det på den offentlige service, hvor man har lukket mange politistationer og retsbygninger rundt omkring,« siger Christian Thygesen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der 18 byer med over 200 indbyggere, hvor Faaborg med 7.150 er den største. 16 af de 18 byer er holdt op med at vokse, og det har Christian Thygesen og hans byrådskolleger taget konsekvensen af. Tidligere på året vedtog de en ny udviklingsstrategi, der udpeger de byområder, de satser på som bosætningsområder. Det er udgangspunktet for kommunens deltagelse i projektet Yderområder på forkant, der i samarbejde med Realdania og Erhvervs- og Vækstministeriet har som mål at øge indbyggertallet i kommunen med 2.000 borgere frem mod 2030. En del af strategien er udpegningen af tre egne, der hver har en hovedby.

»I og med at vi dækker et kæmpe areal, der er større end Bornholm, så er det svært at finde et dna, der definerer hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har defineret de tre egne og er i færd med at identificere deres styrker, og hvad der gør dem særegne. En væsentlig del af det arbejde er at få den større by i egnen og de omkringliggende landsbyer til at se hinanden som deres naturlige forudsætninger,« siger Christian Thygesen.

Nødvendig prioritering

Han mener, at lokalpolitikere bliver nødt til at prioritere mellem de enkelte byer og udpege, hvilke man satser på.

»Der er ingen tvivl om, at de steder, der har potentiale for at tiltrække nye borgere i de mængder, vi har ambition om, ikke er de helt små landsbyer. Det er vi meget bevidste om, når vi ser på, hvordan vi skal prioritere vores udviklingsmidler. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi internt i kommunen får skabt forståelse for, at vi har nogle motorer, der kan drive en udvikling, som kan være til gavn for hele kommunen,« siger Christian Thygesen.

Han er dog ikke enig i, at man skal arbejde aktivt for at fjerne de landsbyer, man ikke satser på, som nogle forskere peger på.

»Det er befolkningen i landsbyerne, der selv skal bestemme, om de overlever eller ej. Det er ikke os som politikere, der skal bestemme, at en landsby skal tømmes, og befolkningen flyttes et andet sted hen. Det lugter langt væk af noget, man gjorde i den gamle østblok,« siger Christian Thygesen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's Analyseenhed