09. november 2015

Flere og flere flygtningebørn kommer til Danmark

På bare to år er antallet af flygtningebørn, der kommer til Danmark, mere end tredoblet. Og børn udgør nu 44 procent af alle flygtninge mod 29 procent for to år siden, viser Momentum-analyse. Mange er traumatiserede, og kommunerne kæmper hårdt for at give de mange børn en frisk start på livet.

Flygtningestrømmene til Europa – og Danmark – sætter nye rekorder i disse år. Men bag de overordnede tal gemmer sig en bemærkelsesværdig udvikling, viser ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen, Danmarks Statistik og Eurostat. Både antallet og andelen af børn er nemlig steget og steget i de seneste år blandt de flygtninge, der kommer til Danmark som asylansøgere og familiesammenførte.

I første halvår af 2015 var der i alt hele 3.383 asylansøgere og familiesammenførte flygtninge under 18 år, og de udgjorde dermed hele 44 procent af alle flygtninge. Der er sket mere end en tredobling af antallet af flygtningebørn siden samme halvår i 2013, hvor de kun udgjorde 29 procent af alle flygtninge. Stigningen er også voldsom i forhold til første halvår af 2014, hvor antallet var under det halve af i 2015, og de udgjorde 31 procent af alle flygtninge.

Det stiller ikke mindst de danske kommuner over for en kolossal opgave med at modtage de mange flygtningebørn på en god måde og give dem en frisk start på livet. I Hedensted Kommune er oplevelsen også, at børnene har det dårligere, end flygtningebørn generelt havde for få år siden, fortæller Karen Marie Nielsen, leder af kompetencegruppen for integration i Hedensted Kommune.

»Børnene har flere og hårdere oplevelser med sig, og det gælder også familiesammenførte. Desuden er flere af børnene traumatiserede på grund af egne oplevelser, hvor de førhen oftere var traumatiserede, fordi forældrene var det. Men vi oplever flere børn, der fortæller om skrækkelige oplevelser og tegner nogle tegninger, som siger alt. Så vi har en stor og vigtig opgave med at finde og hjælpe de børn, der har brug for noget støtte ud over, hvad de selv kan leve sig ud af,« siger Karen Marie Nielsen.

For Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, der gennem årene har gennemført en række undersøgelser af traumatiserede flygtninge, er der ingen tvivl om, at det er en kæmpe opgave, kommunerne står med.

»Mange af børnene har jo oplevet nogle forfærdelige ting både i deres hjemlande og på flugten hertil, og de har derfor nogle traumer, der skal bearbejdes. Ellers kan man gå rundt med det i rigtig mange år og have svært ved at koncentrere sig, tage en uddannelse og i det hele taget klare sig. Desuden får de lidt af et kulturchok, når de skal lære at tilpasse sig et nyt samfund, hvor man gør alle mulige ting på en anden måde,« siger Ask Elklit.

Han påpeger, at det i den forbindelse også er vigtigt at se på hele familiesituationen, da forældrenes traumer i de alvorlige tilfælde kan føre til omsorgssvigt og i de mildere tilfælde eksempelvis gøre, at de har svært ved at støtte op om børnenes skolegang og fritidsliv.

»Hvor slemt det kan stå til, oplevede jeg blandt andet på et modtagelsescenter for Kosovo-albanere, hvor nogle af mødrene var hårdt ramte og fungerede så dårligt, at de bandt deres små børn fast til sengen, så de kun kunne komme et par meter væk, og selv lå i sengen hele dagen,« siger Ask Elklit.

I Røde Kors, der blandt andet driver flere asylcentre og dermed er blandt de første, der møder flygtningene, er udviklingskonsulent Niels Svankjær Christiansen ikke i tvivl om opgavens store omfang.

»Sagsbehandlingstiden er skrumpet i asylsystemet, og det betyder, at den første integration på asylcentrene formindskes, og at kommunerne får nogle børn og unge mennesker ud, der har haft kortere tid til at lande efter deres flugt. Samtidig ved vi, at reaktionen fra de voldsomme oplevelser først kommer, når man har fået fast grund under fødderne, så kommunerne har god grund til at være meget opmærksomme på børnenes tilstand, og på om nogle kræver særlig støtte,« siger Niels Svankjær Christiansen.

I Roskilde Kommune er man også meget opmærksom på børnenes traumer og på at sikre, at de, der har brug for det, bliver tilbudt relevant behandling.

»De har praktisk talt alle sammen traumer, så vi ser mere på, hvordan de fungerer med deres traumer end på selve traumerne. Nogle fungerer godt, selv om de er meget traumatiserede, mens andre fungerer dårligt, selv om de er mindre traumatiserede. Problemet er, at de traditionelle psykologsamtaler ikke hjælper så mange af de her børn, så vi arbejder også med hurtigt at få skabt nogle sociale miljøer, der er med til at hjælpe de her børn,« siger Bent Hansen, specialkonsulent i børn- og ungeafdelingen i Roskilde Kommune.

Foreninger skal på banen

I den sammenhæng arbejder Roskilde Kommune blandt andet tæt sammen med de frivillige foreninger i kommunen. Og et styrket foreningssamarbejde er ifølge Niels Svankjær Christiansen, udviklingskonsulent i Røde Kors, den helt rigtige vej at gå.

»Forskningen viser, at psykiske belastninger og traumer i høj grad bearbejdes i den såkaldte eksilperiode, efter du er ankommet. Og alt peger på, at jo bedre et socialt netværk du har, jo nemmere har du ved at håndtere det, du har med i bagagen. Sociale netværk omkring særligt børn og unge er vigtige for at få dem godt i vej, og foreningslivet er helt essentielt at få i spil,« siger Niels Svankjær Christiansen.

I Hedensted har man et godt samarbejde med frivillige foreninger og vil meget gerne have det udbygget endnu mere, fortæller lederen af kompetencegruppen for integration i Hedensted Kommune, Karen Marie Nielsen:

 »Blandt andet er venligboerne startet op to steder i kommunen, hvor der bliver knyttet nogle kontakter. For børnene er det alfa og omega, at de kommer ud og føler sig normalt fungerende, og når du eksempelvis spiller fodbold, betyder det ikke så meget, om du taler sproget, så vi gør meget for at få dem ud i nogle fritidsaktiviteter.«

Børnene skal naturligvis også have et sted at bo og et skole- eller dagtilbud. Det alene er langt fra nogen uproblematisk øvelse for kommunerne – hverken praktisk eller økonomisk. Eksempelvis er antallet af flygtningebørn, der kræver plads i daginstitution, steget fra 190 børn i 2006 til forventede 2.318 børn i 2015. Og KL har beregnet, at behovet for modtageklasser for flygtningebørn i folkeskolen på landsplan er steget fra 24 i 2006 til hele 288 i 2015.

Bent Hansen fra Roskilde Kommune forklarer, at børnenes traumer også spiller ind på, hvordan man kan tilrettelægge børnenes skole- og dagtilbud.

»Begge steder er det er en stor udfordring for personalet at arbejde med en gruppe børn, der enten selv er traumatiserede, eller hvis forældre er det. Det gør opgaven anderledes, og det kræver, vi har nogle kompetencer til at skabe nogle miljøer, der kan imødegå det,« siger Bent Hansen.

De samme udfordringer oplever man i Hedensted Kommune, ligesom der også er sproglige og kulturelle udfordringer, der skal håndteres.

»Børnene lærer hurtigt og er også gode til at give udtryk for ting uden at have sproget, men forældresamarbejdet kan give udfordringer, når forældrene ikke kan sproget. Samtidig er der også kulturforskelle i måden at være forældre på, så derfor har vi nedskrevet nogle meget tydelige forventninger og taler meget med dem om, at en del af forældreopgaven i Danmark er, at man skal samarbejde med skolen, deltage i arrangementerne og så videre,« siger Karen Marie Nielsen, leder af kompetencegruppen for integration i Hedensted Kommune.

Hun påpeger, at de sproglige udfordringer desuden giver nogle økonomiske udfordringer, da der ofte er brug for tolkebistand.

En stigende gruppe af børnene, der kommer til Danmark, er ekstra sårbare, fordi de kommer alene herop, hvilket ofte er med til intensivere deres problemer, når de ikke har en familie at læne sig op ad. Det er en gruppe, som kræver ekstra hjælp, men Roskilde Kommune kan levere en lille solstrålehistorie på det felt. Alle de 74 uledsagede børn, som Roskilde Kommune tidligere har modtaget og fortsat kan følge, er nemlig nu under uddannelse eller i beskæftigelse.

»Vi havde en, der altid havde et klæde omkring sit hoved, fordi han ikke kunne holde styr på sine tanker. Da han startede i behandling, hørte han nærmest til på handicapområdet på grund af sine psykiske traumer, men her fem et halvt år senere arbejder han som social- og sundhedsassistent. Mange af dem har et stærkt drive og har fået de basale behov dækket i de første leveår, så selv om det kan se rigtig skidt ud, har de alligevel et potentiale, som folder sig ud,« siger Bent Hansen, specialkonsulent i Roskilde Kommune.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Skole- og dagtilbud for børn og unge med opholdstilladelse, eller der er familiesammenførte

  • JPG

    Skole og dagtilbud for børn og unge på asylcentre