09. november 2015

Danskere i landdistrikter er Europas mest tilfredse

Danskere bosat i landområder er de mest tilfredse i Europa, viser ny måling fra Eurostat. Korte afstande, et godt fællesskab og personlig frihed er de primære forklaringer, mener flere forskere. Undersøgelsen viser også, at danskere på landet er mere tilfredse end dem, der bor i de største byer.

Det er godt at bo på landet i Danmark. Det mener i hvert fald de danskere, der gør det. Det viser en undersøgelse af tilfredsheden i 32 europæiske lande, som Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, står bag. Borgerne i de 32 lande er blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med livet fordelt på 10 forskellige parametre, og når man ser på tilfredsheden blandt de borgere, der bor i landdistrikter, kommer Danmark ind på en førsteplads.

På en skala fra 1-10 giver danske landdistriktsbeboere i gennemsnit 8,2 point, og det er akkurat nok til at snuppe førstepladsen fra Norge og Østrig, hvor tilfredsheden på landet scorer 8,1 point. Til gengæld er det langt højere end landene nederst på listen. I Bulgarien giver landdistriktsbefolkningen i gennemsnit 5,1 point, i Serbien 5,5 og i Kroatien 6,1.

Danskerne er generelt et meget tilfreds folkefærd, men der er forhold ved de danske landdistrikter, som betyder, at befolkningen dér er særligt tilfredse. Det mener Christian Bjørnskov, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og har forsket i lykke.

»Når vi taler land og by i Danmark, er afstandene ikke så store. Så det er ikke så stort et problem at bo på landet i Danmark, som det kan være i andre lande. Der er relativt kortere ind til byer og arbejdspladser i Danmark, end der vil være i Spanien,« siger Christian Bjørnskov.

Danskere bosat i landdistrikter giver da også 8,3 point i tilfredshed med pendlertid, hvilket er tredjehøjest i undersøgelsen.

Christian Bjørnskov peger også på, at der ikke findes mange rigtig fattige i de danske landområder og på en større valgfrihed i valget af bopæl.

»Helt generelt er en fornemmelse af personlig frihed og autonomi rigtig vigtig for folks tilfredshed. Den er særlig stærk blandt dem, der vælger at bo på landet, og det giver en del af forklaringen på, hvorfor de er så tilfredse på landet. I Danmark er det et aktivt valg at bosætte sig på landet, mens det sydpå oftere er, fordi ens familie gør det, og så er det ikke et aktivt valg,« siger Christian Bjørnskov.

Større tilfredshed på landet end i byerne

Et blik på begreber som frihed og ansvar kan også være med til at forklare topplaceringen. Det mener Søren Hermansen, leder af Energiakademiet på Samsø. Han var i 2012 formand for Visionsgruppen for Landdistrikter, der blev nedsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for at komme med bud på, hvilke udfordringer landdistrikterne havde, og hvilke styrker udviklingen kunne baseres på.

»Måske er det en skandinavisk kulturting, at vi føler os som ledere i vores egne liv og har en klar indsigt i, at vi selv er ansvarlige for vores handlinger. Vi er motiveret af friheden og bundet af ansvarligheden på en konstruktiv måde. De vilkår er ikke de samme i Grækenland, Spanien, Italien og andre steder, hvor man på ingen måder bliver hørt, og hvor familien er din nærmeste relation og dit samfund,« siger Søren Hermansen.

Eurostat-undersøgelsen viser også, at folk bosat i danske landdistrikter er mere tilfredse end de, der bor i de danske storbyer. Byboerne giver i gennemsnit 8,0 point mod 8,2 for landboerne. Forskellen ses også i flere andre danske og internationale undersøgelser og kan til dels forklares med de særlige karaktertræk for landboere, som Christian Bjørnskov nævner. Det mener Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning. Han taler om, at der foregår en selektionsmekanisme.

»Det er tilfældigt, hvor vi bliver født, men det er ikke tilfældigt, hvor vi vælger at slå os ned. Vi kan se i målingerne, at folk, der er ambitiøse, ærgerrige og stræbsomme i højere grad søger mod byerne, hvor de finder jobs, indkomst og uddannelse. Men vi kan se, at den type generelt rapporterer lavere lykkeniveauer. Det kan godt være, de når længere rent materielt, karrieremæssigt og indkomstmæssigt, men de er mere kronisk utilfredse,« siger Meik Wiking.

Jens Fyhn Lykke Sørensen, lektor på Syddansk Universitets Center for Landdistriktsforskning, har skrevet en artikel i tidsskriftet Regional Studies, hvor han netop ser på forskellen i tilfredshedsniveauer i land og by. Han kom frem til, at fællesskabsfølelse er en afgørende faktor.

»Hvis man justerer for den fællesskabsforskel, der er, så bliver forskellen i livstilfredshed mindre. Man kan sige, at hvis man har et netværk, føler sig tryg og som en del af fællesskabet, hvor det hele er til at overskue, så har det indflydelse på tilfredsheden. Hvis man bor i en lejlighed i en storby, kender man knap nok sine naboer. Man har sine venner, men man er bare en lille brik i den store by,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Man kan have det dårligt sammen

Den udlægning er Søren Hermansen, tidligere formand for Visionsgruppen for Landdistrikter, enig i. Han peger også på, at man lettere forsvinder i mængden i storbyen, og at det kan have betydning for, om man forstår, hvorfor tingene er, som de er.

»Storbyerne kommer til at lide lidt under, at der er langt til beslutningsprocessen. Du kender ikke dine politikere, og du kender ikke dine sagsbehandlere specielt godt. I landdistrikterne kender man i langt højere grad sine omgivelser, og kendskabet og trygheden, i at man bliver mødt af de samme, er meget væsentlig for, hvordan man føler sig engageret og modtaget i sit samfund,« siger Søren Hermansen.

I en tid, hvor den generelle holdning i den offentlige debat er, at det ikke går så godt på landet, kan det stærke fællesskab også være med til at holde tilfredsheden på et højt niveau, mener Søren Hermansen.

»Fællesskabet betyder noget i forhold til, hvor godt man føler sig tilpas, det sted man er. Man kan godt være sammen om at have det dårligt, og på den måde får man det lidt mindre dårligt, fordi man er flere i samme båd,« siger Søren Hermansen.

Det er velkendt, at danskerne ofte bliver placeret øverst på listen i internationale tilfredsheds- eller lykkeundersøgelser, som det også kaldes. Det er fint at notere sig, men hvis man skal kunne bruge dem aktivt til for eksempel planlægning i kommunerne, skal man lave en nærmere undersøgelse af årsagerne til de lokale lykkeniveauer. Det siger Meik Wiking, Institut for Lykkeforskning.

»Man kan godt bruge dem til noget, men vi skal et spadestik dybere, så vi ved, hvilke rammer og mekanismer, der skaber livskvalitet både i byer og landdistrikter. Der er nogle kommuner, der rykker på den her dagsorden, og vi vil se flere de kommende år, så vi får mere viden inden for det her felt,« siger Meik Wiking, der for nylig har haft et samarbejde med Dragør Kommune om at undersøge, hvordan man skaber rammer for gode liv i en kommune.

Et er at bruge tilfredshedsmålingerne lokalt. Noget andet er opmærksomheden på nationalt plan. Christian Bjørnskov mener ikke, at der er overhængende fare for, at Danmark mister førstepladserne i de forskellige tilfredsheds- og lykkemålinger.

»Hovedforklaringerne på, hvorfor vi ligger så højt, er meget stabile ting. Når jeg holder foredrag, plejer jeg at vise, at forskellene i tilfredshed mellem Danmark og Frankrig stort set ikke har ændret sig i de 42 år, vi har undersøgelser fra, fordi den underliggende forklaring ikke har ændret sig. Det er tilliden og graden af personlig frihed. Medmindre politikerne gør et eller andet ganske rædselsfuldt, så er der ingen grund til at forvente, at det vil ændre sig,« siger Christian Bjørnskov.

Men han betoner, at det kræver politisk opmærksomhed, og at der de seneste år har været tiltag, som han frygter kan få indflydelse på tilfredsheden i befolkningen.

»Der er sket et paradigmeskifte fra centralt hold, hvor man har svært ved at håndtere, at folk aktivt og helt frivilligt vælger meget forskellige slags liv, for det er svært at føre politik, når folk ikke er ens. Noget af det vigtigste er, at man beskytter fornemmelsen af personlig frihed i Danmark. Der er desværre i hele Vesteuropa og særligt i Danmark, Storbritannien og Sverige en tendens i politik til, at man gerne vil vælge aktivt for folk,« siger Christian Bjørnskov, der peger på livsstilskampagner og fedt- og sukkerskatter som eksempler.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE