09. november 2015

Danmark har europarekord i at få ledige i arbejde

Danmark er det land i EU, hvor den største andel arbejdsløse kom i job fra første til andet kvartal i 2015. Over 38 procent af de arbejdsløse kom i arbejde i Danmark, mens det kun lykkedes for under 30 procent af de arbejdsløse i Sverige, der ligger på andenpladsen. Det fleksible danske arbejdsmarked er hovedforklaringen på topplaceringen, men der er plads til forbedringer.

Det går godt med at få ledige i arbejde i Danmark. I andet kvartal af 2015 var 38,4 procent af dem, der var arbejdsløse i 1. kvartal af 2015, kommet i arbejde. Det er den største andel i hele EU, viser en Momentum-analyse på baggrund af en ny opgørelse fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat.

Sverige ligger på andenpladsen med en andel på 29,6 procent, mens kun 8,6 procent kom i arbejde i Grækenland, som dermed ligger nederst på listen. Opgørelsen fra Eurostat viser også, at 44,3 procent af dem, der var arbejdsløse i Danmark i 1. kvartal, fortsat var uden arbejde i andet kvartal. Endelig kan man også se, at 17,3 procent havde vekslet arbejdsløshed til en tilværelse som hverken i arbejde eller jobsøgende, hvilket for flertallet dækker over, at de er begyndt på et studie, gået på pension eller lever som hjemmegående.

Danmarks placering øverst på listen skyldes primært vores overenskomstbaserede fleksible arbejdsmarked, der gør det let for arbejdsgiverne at fyre, men til gengæld sikres lønmodtagerne en vis økonomisk sikkerhed ved arbejdsløshed.

»En stor jobomsætning er en væsentlig karakteristik ved den såkaldte flexicurity-model på det danske arbejdsmarked, som giver store bruttobevægelser, hvor mange skifter job frivilligt eller ufrivilligt. Det er med til at give noget fleksibilitet,« siger Torben M. Andersen, professor på Aarhus Universitets Institut for Økonomi.

At der rykkes hurtigt på det danske arbejdsmarked kan også ses ved, at 636.674 lønmodtagere begyndte på nyt arbejde fra april 2014 til marts 2015.

Ifølge Torben M. Andersen er de nye tal fra Eurostat interessante, fordi de siger noget om fordelene ved flexicurity-modellen.

»Vi kan se i den internationale sammenligning, at den store jobomsætning gør en kæmpe forskel i forhold til andre lande. Der er mange, der er berørt af arbejdsløshed, men for de flestes vedkommende heldigvis kun i en kortere periode. På den måde holder man flere af de ledige i tættere kontakt med arbejdsmarkedet sammenlignet med en situation, hvor ledigheden ligger på nogle få skuldre, som er langtidsledige. Det ser man i landene med en lille omsætning,« siger Torben M. Andersen.

Robust arbejdsmarked klarede krisen

I Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen helt enig i, at topplaceringen skyldes indretningen af det danske arbejdsmarked.

»Europarekorden er udtryk for, at vi har et arbejdsmarked, som er fleksibelt, og som har fokus på, at man har en jobsikkerhed i kraft af de store muligheder, der er for at finde sig et nyt job, hvis man er så uheldig at blive ledig,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Han mener i mindre grad, at den generelle økonomiske situation i samfundet har betydning for de mange nyansættelser, og det er Torben M. Andersen helt enig i. Han nævner, at der lige inden finanskrisen var megen opmærksomhed om flexicurity-modellen, men samtidig satte mange spørgsmålstegn ved, om modellen kunne klare en økonomisk krise.

»På en ubehagelig baggrund har vi fået testet det, og lige da krisen kom, så vi, at omsætningen faldt. Men det var relativt kortvarigt, og nu er vi tilbage på samme niveau, selv om vi ikke er helt ude af krisen. Det viste, at den egenskab ved vores arbejdsmarked er meget robust og har kunnet klare de tæsk, den har fået under krisen,« siger Torben M. Andersen.

Selv om europarekorden i at få ledige i job vidner om et meget fleksibelt arbejdsmarked, er det ikke det samme, som at fleksibiliteten ikke kan øges. Momentum har tidligere beskrevet, at hver femte lønmodtager med en lang videregående uddannelse i København og en række omegnskommuner arbejder i en stilling, som de formelt er overkvalificeret til. Og for at sikre, at de højtuddannedes kvalifikationer bliver udnyttet bedst muligt, foreslår KL i sit nye udspil ”Mere arbejdskraft”, at der indføres en to-årig støtteordning til vækstpiloter i landdistrikterne.

»Regeringen bør have mere fokus på, at investeringer i uddannelse kommer hele landet til gode. I den forbindelse kan en støtteordning være med til at sikre, at flere højtuddannede kommer ud i virksomheder i landdistrikterne,« siger KL-næstformand Erik Nielsen, som også opfordrer regeringen til at sikre infrastruktur, som gør det lettere at pendle til og fra landdistrikterne.

Ledige skal flytte sig

Jørgen Bang-Petersen fra DA mener helt generelt, at ledige skal være villige til at flytte sig for at arbejde.

»Man bør som princip bede ledige om at søge job alle steder i landet, så det bliver det helt naturlige, at man går efter de jobmuligheder, der er, uanset hvor de er henne. Samtidig skal man i kommunerne og beskæftigelsesindsatsen være meget fokuseret på at understøtte ledige i deres jobsøgning og hjælpe dem til at navigere på arbejdsmarkedet, så de job-åbninger, der opstår, bliver lukket så hurtigt som overhovedet muligt,« siger Jørgen Bang-Petersen.

LO-næstformand Ejner K. Holst mener, der skal gøres en indsats for at få alle grupper i arbejde. Men der er brug for en bedre balance mellem de videregående uddannelser. Han kalder det problematisk, at højtuddannede tager stillinger, de er overkvalificerede til.

»Der er ingen tvivl om, at de fleste akademikere får et job, men hvis man ser på det samfundsøkonomisk, så er det dyrt at uddanne folk til præster, hvis de bliver gravere i stedet for. Jeg tror, at en del af de virksomheder, der kunne have fornøjelse af folk med videregående uddannelser, i første omgang kan have udbytte af folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, fordi det at få produktionstanken ind i sit dna ligger betydeligt tættere på dem, end på dem med lange videregående uddannelser,« siger Ejner K. Holst.

Økonomiprofessor Torben M. Andersen mener ikke, at der er brug for reformer for at øge jobomsætningen, men man skal holde meget øje med arbejdsstyrken og beskæftigelsen, og uddannelse er efter hans mening et oplagt sted at se på.

»For dem, der er mere varigt ledige, er der som regel nogle andre årsager end manglende jobåbninger. Vi ved, at det for mange skyldes mangel på kvalifikationer og andre problemer, og det løses ved, at de får de kvalifikationer, de mangler,« siger Torben M. Andersen.

I KL’s arbejdskraftudspil foreslår kommunernes forening, at regeringen iværksætter en flersidet indsats for at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse for derigennem at øge udbuddet af faglærte.

»Det kan man blandt andet gøre ved at reformere 10. klasse, så det i højere grad er målrettet erhvervsuddannelserne, men man bør også sikre kortere afstande til de tekniske erhvervsuddannelser i hele landet,« siger Erik Nielsen.

LO-næstformand Ejner K. Holst mener også, at uddannelse er et godt sted at sætte ind. Han har især fokus på opkvalificering og understreger, at man skal være ude i god tid for at sikre, at de rette kompetencer er til stede.

»Vi skal være endnu mere skarpe på, hvilke kompetencer vi får behov for. Det tager en vis tid at øge kompetencerne hos de ledige, så det handler om at komme med meldingerne, før det er et problem. Vi skal øve os noget mere på at forklare virksomhederne, at de skal være bedre til melde ud, hvad deres behov bliver om et halvt til et helt år,« siger Ejner K. Holst, der dog ikke mener, at Danmark er på vej mod flaskehalse den kommende tid.

Det mener Jørgen Bang-Petersen, DA, til gengæld, at vi er. Han peger på rekrutteringsundersøgelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og tal fra Danmarks Statistik.

»Her kan vi se, at der er en begyndende stigning i antallet af virksomheder, som giver udtryk for, at de har produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Det er udtryk for, at der kunne have været endnu flere ansættelser end det, tallene fra Eurostat viser, hvis arbejdsmarkedet havde været mere fleksibelt og mobiliteten havde fungeret bedre,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Som Momentum skrev i sidste nummer, siger de kommunale jobcentre også samstemmende, at der i øjeblikket er mangel på kvalificeret arbejdskraft på nogle områder. Og i mere end en tredjedel af kommunerne oplever jobcentrene mangel på arbejdskraft inden for flere end tre fagområder.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE