09. marts 2015

Virksomheder stiller krav til kommunerne

Infrastrukturen og mobil- og bredbåndsdækningen skal være på plads. Og så skal kommunen kunne levere en god og effektiv sagsbehandling i byggesager. Det er virksomhedernes tre vigtigste prioriteringer i forhold til deres kommune, viser stor KL-undersøgelse, hvor virksomheder er blevet spurgt til den kommunale erhvervsindsats. Der er stor forskel på prioriteringen fra branche til branche.

En god infrastruktur, en stabil mobil- og bredbåndsforbindelse og en kompetent og hurtig sagsbehandling på bygge- og miljøområdet er de ting, som virksomhederne vægter allerhøjest, når de skal placere sig på det danske landkort. Det viser en ny, omfattende undersøgelse blandt 1.501 danske virksomheder – bredt fordelt i forhold til beliggenhed, branche og størrelse – som Rambøll har foretaget for KL. Her er virksomhederne blevet spurgt til deres opfattelse af den kommunale erhvervsindsats og sagsbehandling, samt hvad der er vigtigst for dem i den forbindelse.

Resultaterne viser, at det er en bred vifte af ting, som virksomhederne prioriterer. Øverst står god infrastruktur, mobil- og bredbåndsdækning og god sagsbehandling i byggesager, som henholdsvis 32, 30 og 28 procent af virksomhederne har i deres top tre over, hvad der er vigtigst for dem i forhold til deres kommune.

Grafik der viser, hvad virksomheder ligger vægt på, når de skal beslutte, hvor de skal placeres

Ifølge formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, spiller en effektiv dialog med kommunen en stor rolle for virksomhederne. Og ud fra undersøgelsen kan han se, at virksomhederne ikke bare har behov for en aktiv, men også en helhedsorienteret erhvervsindsats fra kommunernes side.

»Virksomhederne svarer både, at den kommunale sagsbehandling, muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og de fysiske rammer i form af gode motorveje, placeringen af erhvervsgrunde og en attraktiv by spiller en rolle for dem, når de skal placere sig. Det er alle områder, som kommunen beskæftiger sig med. Derfor er der behov for, at kommunerne tænker i hele viften og arbejder sammen på tværs af forvaltninger,« siger Jacob Bundsgaard.

Netop dette er der fokus på i Gladsaxe Kommune, som i sommeren 2014 vedtog dens første vækststrategi. På baggrund af den har kommunen lavet et virksomhedsteam på tværs af de sektorer, som er i kontakt med virksomhederne – det vil i praksis sige alle afdelinger på det tekniske område og jobcentret.

»Hvis vi gerne vil holde fast i en stærk vækst, og det vil vi, fordi vi gerne vil tilbyde arbejdspladser til borgerne og have en god by, så er vi nødt til at gøre en aktiv indsats i forhold til at understøtte og tiltrække virksomheder. Det gør vi bedst på tværs af fagligheder. For bag én enkelt byggesag ligger der for eksempel 22 lovgivninger, som involverer trafikingeniører, planlæggere, forsyningsselskaber og så videre. Og de skal alle spille sammen,« siger teknisk vicedirektør i Gladsaxe Kommune Maj Green.

Grundtanken i teamet er, at det ser på indsatsen med virksomhedens øjne:

»Det er i virkeligheden ikke raketvidenskab. Kunsten er, at når vi som kommune arbejder med at blive mere effektiv og servicemindet over for virksomhederne, så er det på de interne linjer, vi skal være gode til at få tingene til at spille sammen. For de, som sidder på den anden side af rådhusmuren, er sådan set ligeglade med, hvilken afdeling der har ansvaret for hvad.«

Flere kommuner gør en indsats

Kommunernes fokus på at servicere erhvervslivet er ifølge erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) noget, som har taget til i de seneste år.

»Vi så det især under kommunalvalget. Hvor det tidligere var børn, unge, kommunaløkonomi og ældre, som var højt prioriteret, så hoppede erhvervsforhold i 2013 op på en tredjeplads på kommunalpolitikernes dagsorden. Så der er stort fokus på det i kommunerne og med god grund,« siger underdirektør i DI Hanne Schou.

Ifølge Bjarne E. Jensen, direktør i REG LAB, som er en medlemsfinansieret organisation, der har til formål at fremme viden, kompetencer og netværk inden for regional erhvervsudvikling, er det gået op for kommunerne, at det ikke længere er nok bare at tilbyde en grund, som virksomheden kan bygge på.

»Vi oplever en stor efterspørgsel fra kommunerne, i forhold til hvad der virker og ikke virker i ind- og udland. Jeg tror, det skyldes en erkendelse af, at vækst og udvikling ikke kommer af sig selv. For mange år siden havde hvert sogn sine landbrug og støtteerhverv. Der var behov for arbejdskraft alle steder. Nu placerer virksomhederne sig, hvor de vil. Og de har en forventning om, at de grundliggende rammer, der spørges til i undersøgelsen, er på plads,« siger Bjarne E. Jensen.

Undersøgelsen viser også, at der er ganske stor forskel på, hvad virksomheder i forskellige brancher prioriterer. Virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri prioriterer eksempelvis god sagsbehandling i miljøsager og byggesager meget højt, mens servicevirksomheder lægger mest vægt på mobil- og bredbåndsforbindelse og infrastruktur. Blandt handels-, transport- og industrivirksomheder er det infrastrukturen og muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, der prioriteres højest.

Hos DI overrasker det ikke, at en velfungerende infrastruktur står øverst på ikke mindst industrivirksomhedernes ønskeliste.

»Når en virksomhed skal placere sig, er den absolut vigtigste faktor, at medarbejdere såvel som varer nemt kan komme til og fra virksomheden – både med offentlig og privat transport. Og selv om infrastrukturen i høj grad er et nationalt anliggende, så forventer virksomhederne, at kommunerne gør en indsats i forhold til at tale de nationale politikere op og gøre opmærksom på, hvad man har brug for i et område,« siger underdirektør Hanne Schou.

Kun få er utilfredse med kommunen

I KL’s undersøgelse har virksomhederne også svaret på, hvordan de samlet set vurderer samspillet med den kommune, de er placeret i. Her svarer 51 procent, at de har et godt eller meget godt samspil med kommunen, 28 procent kalder det nogenlunde, mens kun otte procent svarer, at de har et dårligt eller meget dårligt samarbejde med kommunen.

»Jeg synes, at de tal er rimeligt tilfredsstillende. Men målet er helt klart, at endnu flere virksomheder skal opleve, at de har et positivt samspil. Og jeg tror på, at kommunernes øgede fokus på erhvervsindsatsen vil betyde, at mange virksomheder vil blive mere tilfredse i de kommende år,« siger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Han henviser blandt andet til, at flere kommuner også er begyndt at gå sammen i tværkommunale fællesskaber – de såkaldte business regions.

»Det er et positivt initiativ, fordi kommunerne ikke konkurrerer så meget om, hvor virksomheden placerer sig, men mere går op i, om virksomheden placerer sig i området. Det er rigtig fint, for hvis en kommune alligevel ikke kan tilbyde alle de faciliteter, som virksomheden har brug for, så kunne det være, at en anden kommune har. Og det er trods alt bedre, end at virksomheden vælger at gå til udlandet,« siger underdirektør i DI Hanne Schou.

For eksempel er Gladsaxe Kommune med i projekt ”Greater Copenhagen”, hvor 46 kommuner er gået sammen for at skaffe 4.000 nye arbejdspladser og løfte Sjælland i konkurrencen med udlandet. Og Gladsaxe Kommunes tekniske vicedirektør, Maj Green, er ikke i tvivl om, kommunernes erhvervsindsats vil blive yderligere opprioriteret i de kommende år:

»For kommunerne handler det i dag meget om at skubbe lidt til den kultur og de værdier, som ligger bag det at være myndighed. Det er det, som vi skal lære at mestre som kommuner, og som vi konkurrerer på nu: At komme først med at finde de gode løsninger for at understøtte og tiltrække virksomhederne.«

Af Trine Møller, trm@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Top tre prioriteter inden for forskellige brancher