17. marts 2015

KL går skarpt i rette med evalueringsrapport

Store udsving i timetal for danskundervisning til udlændinge skal ses som et udtryk for sprogcentrenes evne til fleksibelt at tilpasse opgaven til forskelle i kursistgruppen, lyder det fra KL.

KL går skarpt i rette med en undersøgelse om danskundervisningen på landets sprogcentre, som Danmarks Evalueringsinstitut offentliggør i dag.

Undersøgelsen gør det til et problem, at omfanget og karakteren af den undervisning, som udlændinge i Danmark får, er vidt forskellig fra kommune til kommune og fra sprogcenter til sprogcenter. Afhængigt af hvilket sprogcenter man går på, kan undervisningens omfang fx variere fra ni ugentlige lektioner nogle steder til 18 ugentlige lektioner andre steder.

Ifølge KL er det rigtigt, at der er forskelle, men forskellene er først og fremmest et udtryk for områdets og sprogcentrenes evne til fleksibelt at tilpasse opgaven til forskelle i kursistgruppen og de lokale arbejdsforhold.

”Kursister med meget svage skoleforudsætninger har brug for et højere timetal end højtuddannede” siger chefkonsulent Birger Mortensen fra KL’s kontor for Arbejdsmarked og Erhverv:

”Den sidste gruppe har fx tidligere lært et eller flere andre sprog og supplerer undervisningen på et sprogcenter ved den læring, som i det daglige sker på arbejde eller i uddannelse. Det afgørende er derfor ikke at have fokus på et bestemt ugentligt timetal men på progression og om kursisterne lærer dansk. Nogle af de sprogcentre, der de senere år har opnået de bedste resultater, er sprogcentre med et relativt lavt ugentligt timetal”, siger Birger Mortensen.

Forskelle i fortolkning af mål

Af undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut fremgår, at sprogcentrene ikke har en ensartet forståelse af målene med danskuddannelserne. Nogle sprogcentre ser deres opgave som tæt forbundet med den samlede kommunale integrationsopgave, og de arbejder derfor aktivt med at få kursisterne videre i arbejde eller uddannelse. Andre centre mener, at de har en mere afgrænset opgave, som primært handler om at lære kursisterne dansk.

Chefkonsulent Birger Mortensen finder det ikke underligt, at der er forskelle i den måde, som sprogcentrene forstår deres rolle på.
”Hvis man er et sprogcenter i et område, hvor 85 procent af kursisterne er selvforsørgende og dermed i arbejde eller uddannelse, vil rollen være en anden end et sprogcenter, der overvejende har flygtninge, familiesammenførte og andre ydelsesmodtagere som kursister. I dette tilfælde skal undervisningen på en helt anden måde spille sammen med den øvrige integrationsindsats om beskæftigelse som mål”, siger Birger Mortensen.

De skal levere varen

Danmarks Evalueringsinstitut peger desuden i sin undersøgelse på, at det helt grundlæggende ikke er klart nok, hvordan og hvornår sprogcentrene har udfyldt deres opgave:

”Et sprogcenter kan gøre meget – eller meget lidt – og stadig have indfriet målene, og det er ikke hensigtsmæssigt”, siger Ida Marie Behr Bendiksen, som er projektleder på undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Men ifølge KL giver det ikke mening at stille sagen an på den måde:

”Sprogcentrene vil naturligvis blive vurderet på, om de leverer varen, dvs. at kursisterne gennemfører en danskuddannelse og består en afsluttende prøve. Det er kommunerne bestemt ikke ligeglade med,” siger Birger Mortensen og tilføjer:
”Kommunerne har naturligvis også fokus på, om det tilegnede sprog er så godt, så udlændingen sprogligt kan klare sig i job eller uddannelse. Det er dyrt for kommunen, hvis de ikke kan”, siger han.

Et nuanceret billede

Undersøgelsen er primært baseret på redegørelser fra udbydere af danskuddannelser og interviewundersøgelser blandt ledere, lærere og kursister.  Som et positivt synspunkt anfører KL, at undersøgelsen giver et nuanceret billede af, hvordan ledere og lærere på sprogcentre tænker omkring deres praksis. Den giver desuden et indblik i kursisternes perspektiv på undervisningen.

Rapporten kan hentes her