23. marts 2015

Hver syvende dansker følger sin kommune på Facebook

En ud af syv danskere følger sin kommune på Facebook, og knap 8 ud af 10 mener, at kommunernes tilstedeværelse på sociale medier giver bedre mulighed for at deltage i debatten. Det viser en ny Momentum-undersøgelse. Nogle kommuner har allerede gode erfaringer med sociale medier, mens andre foreløbig har valgt det fra. Ekspert opfordrer kommuner til at lægge en klar plan på forhånd.

Facebook er danskernes foretrukne sociale medie at møde sin kommune på. Hver syvende dansker følger en Facebook-side fra sin kommune, mens kun én procent følger med på kommunesiden på Twitter, Instagram og LinkedIn. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Momentum.

Tabel der viser, hvor mange danskere, der følger deres kommune på sociale medier.

67 kommuner har i dag en Facebookside, og tallet har været støt stigende de seneste par år. I efteråret 2013 havde kun 41 kommuner en side på Facebook, og Momentums undersøgelse tyder også på, at der kan være flere fordele forbundet med at have en kommunal Facebook-side.

77 procent af de danskere, der følger deres kommune på et socialt medie, mener, at en kommunal profil giver dem bedre mulighed for at deltage i debatten om, hvad der sker i kommunen. Samtidig angiver en fjerdedel, at kommunens tilstedeværelse på sociale medier har påvirket deres opfattelse af kommunen i positiv retning, mens kun fem procent har fået ændret deres opfattelse i negativ retning.

I Horsens Kommune så man en klar fordel i at få sin egen Facebookside, fordi man her kan komme ud med de historier, som traditionelle medier sjældent tager op.

»Vi vil gerne være med til at sætte ansigt på kommunen, så det ikke bare er et sted, du går ned, når du skal have fornyet pas eller har fået frataget dagpengene. Kommunen er jo også superseje projekter og medarbejdere,« siger Anna Ribold, der er community manager i Horsens Kommune og blandt andet driver kommunens fællesside ”En del af flokken”.

Grafik der viser, hvor mange danskere, der har fået ændret deres opfattelse af kommunen pga. en kommunal tilstedeværelse på sociale medier.

Den blev først online i november, og flere kommuner har været på Facebook i længere tid, men i Horsens greb man opgaven meget professionelt an. Kommunen gennemførte en undersøgelse, hvor man fandt ud af, hvad borgerne forventede af kommunen på sociale medier, og medarbejderne blev også forberedt på, hvad den nye kommunikationskanal ville betyde for dem.

»Undersøgelsen viste et rungende ja til, at borgerne i kommunen gerne vil kunne følge med i, hvad der sker i kommunen på en Facebook-side. Samtidig har vi en ledelse, der har set, at det er en god idé at have en kanal til vores borgere, hvor vi selv kan bestemme indholdet og har mulighed for at tage dialogen op med vores borgere, hvis de har nogle spørgsmål,« siger Anna Ribold.

Skal være klar til svar

Ved at forberede sig grundigt gjorde Horsens Kommune en af de ting, som bliver anbefalet af Jesper Tække, der er lektor ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i sociale mediers betydning i samfundet.

»Det er vigtigt både at have en strategi og en slagplan. At gå på sociale medier er at åbne op for deltagelsesdemokratiet, men man skal ikke åbne mere op, end man selv kan styre det. Den kompleksitet, man skaber ved, at mange forskellige stemmer kan blande sig, kræver også en kompleksitet fra organisationens side. Man skal have sat folk nok af til det,« siger Jesper Tække.

Samme toner lyder fra Martin Jensen, der er chefkonsulent i KL og blandt andet rådgiver kommuner om deres tilstedeværelse på sociale medier.
»Kommunerne skal være bevidste om, at de åbner op for, at der kan komme kritik af deres dispositioner, når de eksempelvis opretter en profil på Facebook. Når der opstår direkte kritik, er den offentlig tilgængelig for mange mennesker, og det skal kommunen være parat til at håndtere,« siger Martin Jensen.

Tilstedeværelsen på de sociale medier gør det ifølge Jesper Tække også nødvendigt, at kommunerne overvejer, om der skal laves om på deres organisering. Han mener, at et meget hierarkisk system ikke vil fungere, når en kommune skal kommunikere via sociale medier.

»Det gælder om at få uddelegeret beslutningskompetencen så langt ned i organisationen som muligt, men til gengæld have nogle meget kompetente medarbejdere. Det vil passe til den nye mediesituation, hvor man kan få en embedsmand i tale, som kan sige, at det gør vi, eller det her kan jeg vende tilbage med i morgen. På den måde kan man speede processer op,« siger Jesper Tække.

Det har de fra begyndelsen været bevidste om i Horsens Kommune. Her har de forberedt sig ved at fortælle de enkelte forvaltninger, at en Facebook-side betyder, at man skal kommunikere med borgerne på en anden måde end normalt.

»Når vi får et spørgsmål omkring et hul i vejen eller nedskæringer i daginstitutionerne, så har vi lov til at kontakte den relevante leder og sige, at vi skal have et svar inden to timer. Samtidig ved vi både på leder- og driftsniveau, hvem vi kan gå til,« siger Anna Ribold fra Horsens Kommune.

Udvikling af demokratiet

Horsens Kommune er endnu ikke nået til at lave høringer og idéudvikling med borgerne på Facebook, men det er ambitionen, at det skal komme med tiden. Momentums undersøgelse viser, at borgerinddragelse er en af de største fordele ved en kommunal facebookside.

Tre ud af fire danskere, der følger deres kommune på et socialt medie, mener, at det forbedrer deres mulighed for at deltage i debatten om kommunen. 24 procent deltager ofte eller af og til i debatten, og ifølge lektor Jesper Tække er det en helt naturlig udvikling af lokaldemokratiet, at kommunerne er klar til at gå i dialog på sociale medier.

»Hvis en journalist skriver noget i en avis, så kan man kommentere og diskutere. Vi har vænnet os til at blive hørt, så det virker underligt, hvis vores nærdemokrati ikke er sensitivt over for ændringer i meninger og holdninger i befolkningen. Det sker i alle andre områder af vores liv, så hvorfor skulle det så ikke ske her,« spørger Jesper Tække.

Han mener også, at sociale medier giver kommunerne nogle helt klare fordele. De kan i højere grad fornemme, hvad indbyggerne mener om mange forskellige emner og på den måde langt tidligere reagere på tendenser og ønsker.

Grafik der viser, hvor mange danskere, der mener, at en kommunal facebookside har givet dem bedre mulighed for at deltage i debatten.

Martin Jensen, chefkonsulent i KL, er enig i, at en af fordelene ved Facebook er, at kommunerne let kan få input fra deres borgere, når de laver ændringer i kerneydelserne eller søsætter nye udviklingsprojekter.

»I modsætning til folderen, det formelle brev eller artiklen i ugeavisen er Face­book en kanal, der møder borgerne i øjenhøjde på deres egne præmisser. De kender det sociale netværk og kan her deltage i debatter, få direkte svar på spørgsmål og løbende modtage information om kulturtilbud, dagrenovation og muligheder for politisk indflydelse. Facebook og andre sociale medier kan på den måde være en god måde at nå dem, der normalt ikke blander sig i debatten,« siger Martin Jensen.

Egedal Kommune er en af de 31 kommuner, der ikke har en overordnet Facebook-side, men man har planer om at få det. For et par år siden skabte Egedal Kommune en ny ældrepolitik i tæt samarbejde med kommunens ældre. Det skete blandt andet via fokusgrupper og et ældretopmøde, hvor flere hundrede ældre stemte om forskellige forslag til fremtidens ældreområde. Siden har kommunen arbejdet meget aktivt med borgerinddragelse og har for nylig også holdt en ungekonference.

»Hele medskabelsestanken er groet op og blevet større og større, og nu kan man ikke forestille sig, at man gør noget, uden at borgerne er med i processen. Dermed baner man også vejen for at bruge et medie, der understøtter det, og derfor tror jeg, at timingen er ved at være der nu,« siger Frederik Roed, kommunikationsmedarbejder i Egedal Kommune.

Facebook er mest efterspurgt

Hidtil har kommunen undladt at oprette en Facebook-side, fordi man manglede et klart mål og en strategi for tilstedeværelsen.

»Vi har haft et meget klart princip om, at vi ikke bare ville gå på Facebook. Vi ville også vide, hvad vi skulle dér, og hvordan vi skulle bruge det aktivt. Det nytter ikke noget bare at være der og så have et hyr med at opdatere det, for så bliver det bare en tom platform. Det skal være en aktiv del af det at arbejde sammen med borgerne,« siger Frederik Roed.

Tabel der viser, hvilke sociale medier, danskerne mener, at deres kommune bør være til stede på.

Han peger også på, at digitaliseringen i kommunerne virkelig har taget fart de seneste år, og at der i det hele taget sker mange udviklinger, der gør det mere oplagt for en kommune at være til stede på sociale medier. Han understreger, at det kun er et forslag, og at beslutningen endnu ikke er truffet, men at det sandsynlige vil være, at man begynder med en Facebook-side.

Det er også det mest efterspurgte blandt befolkningen. 41 procent mener, at deres kommune bør være på Facebook. 12 procent mener, at kommunen bør være på Twitter, 11 procent på Linkedin, mens opbakningen til kommunal tilstedeværelse på Instagram, Snapchat og Tinder er noget mindre. 19 procent mener, at kommunen slet ikke bør bruge sociale medier.

YDERLIGERE MATERIALE