23. marts 2015

Danmark har haft Europas største fald i ungdomsledighed

Ledighedsgraden blandt unge under 25 år er faldet med hele 23 procent i Danmark det seneste år. Det er det største fald i hele Europa, viser Momentums kortlægning. Flere aktører forklarer det med, at der er forår på vej på det danske arbejdsmarked, og kontanthjælpsreformen har givet et ekstra skub til de unge.

De unge danskere kan glæde sig over, at langt færre af dem i dag er arbejdsløse end for blot et år siden. I januar 2015 var 10,8 procent af de under 25-årige ledige mod 14,1 et år tidligere. Det svarer til et fald på næsten en fjerdedel, og Danmark er dermed det land i EU, som har haft det største fald i ungdomsledigheden det seneste år. Det viser Momentums kortlægning på baggrund af nye tal fra Eurostat, EU’s statistiske kontor.

Udviklingen glæder beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

»Det er meget positivt, når vi nu kan se, at ledigheden blandt unge under 25 år er faldet næsten en fjerdedel det seneste år. Unge mennesker har nemlig et langt arbejdsliv foran sig, og omkostningerne for både den enkelte og samfundet er enorme, hvis unge ender med at hænge fast i ledighed,« melder ministeren i en skriftlig kommentar til Momentum.

Udviklingen betyder, at Danmark nu har den femtelaveste ungdomsarbejdsløshed blandt de 30 europæiske lande, der indgår i opgørelsen. Kun Tyskland, Norge, Østrig og Island har en lavere ledighed blandt de unge.

Beskæftigelsesministeren har flere bud på, hvorfor den danske ungdomsledighed er i så positiv en udvikling:

»Vi siger med kontanthjælpsreformen, at unge skal i uddannelse. Det kan være en af forklaringerne på, at vi nu ser et så relativt stort fald i antallet af ledige unge sammen med en tendens til, at flere unge generelt går i gang med en uddannelse, og at konjunkturerne er forbedret.«

Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet, har beskæftiget sig indgående med ungdomsarbejdsløshed, og han peger også på de forbedrede konjunkturer i hele Europa – men ikke mindst i Danmark – som meget afgørende for faldet i ungdomsarbejdsløsheden.

»Vi ved, at ungdomsarbejdsløsheden er meget konjunkturfølsom. De unges ledighed stiger mere, når det er krisetider, og den falder hurtigere, når det går godt. Og lige nu er der altså forår på vej på arbejdsmarkedet i Danmark,« siger Per Kongshøj Madsen.

Reform har virket

”Foråret” på det danske arbejdsmarked viser sig også ved, at den samlede ledighed for alle aldersgrupper er faldet. Men dog kun med det halve af ungdomsarbejdsløsheden, og her er der ni andre lande, som har oplevet et større relativt fald end Danmark. Noget tyder derfor på, at de forbedrede konjunkturer ikke alene kan forklare det store fald i ungdomsarbejdsløsheden.

Her peger ikke blot beskæftigelsesministeren, men også flere andre aktører, på, at kontanthjælpsreformen kan være en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor den danske ungdomsledighed er faldet så markant. Reformen trådte i kraft pr. 1. januar 2014, og en væsentlig del af reformen var netop at flytte flere unge fra kontanthjælp til job eller uddannelse. De væsentligste ændringer gjaldt ganske vist aldersgruppen fra 25 til 30 år, som ikke er omfattet af Eurostats tal for ungdomsarbejdsløshed, men Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, mener alligevel, at kontanthjælpsreformen spiller en rolle for, hvorfor ledigheden er faldet så markant for de unge under 25 år.

»Først og fremmest gav kontanthjælpsreformen et kraftigt signal til alle parter om, at vi som samfund ikke kan være bekendt, at vi bare lader unge mennesker gå ledige på en passiv ydelse. Både de unge selv og alle omkring dem har et ansvar for, at de kommer i uddannelse eller job, hvis det overhovedet er muligt,« siger Jacob Bundsgaard.

Derudover fremhæver han et specifikt tiltag i kontanthjælpsreformen, som har gjort det nemmere for kommunerne at gøre en særlig indsats for de unge.

»Reformen gjorde det muligt at oprette særlige ungeenheder i kommunerne, som på tværs af forvaltninger kan følge de unge og give ekstra støtte til dem, som har behov for det, så de ikke falder fra uddannelsen eller kommer ind på et forkert spor i livet. Det var et ønske, som kommunerne længe havde haft, og mange kommuner har nu oprettet ungeenheder med positive resultater,« siger Jacob Bundsgaard.

Han fremhæver også, at flere kommuner har gode erfaringer med i samarbejde med uddannelsesinstitutioner at udpege mentorer til unge, som har det særlig svært.

Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for blandt andet ungdomsarbejdsløshed, glæder sig over faldet i ungdomsledigheden og fremhæver blandt andet også kontanthjælpsreformen og de kommunale ungeenheder, som nogle steder simpelthen har fast kontortid på erhvervsskoler for at sikre, at de unge holder fast i uddannelsen. Men der er ifølge LO-sekretæren plads til forbedring af indsatsen.

»Nogle steder er der stadig lidt Antonius-leg over det, hvor man smider en bold over taget uden at vide, om der er nogen til at gribe den på den anden side. Vi skal sikre, at der er nogle til at gribe de svage unge, når de starter på en uddannelse. Ellers risikerer vi, at de falder ud af systemet og ryger ind i hamsterhjulet som arbejdsløs igen. Det kræver, at der er en god kontakt mellem skolen og jobcentret,« siger Ejner K. Holst.

Praktik giver vigtigt netværk

LO-sekretæren fremhæver det danske erhvervsuddannelsessystem som en anden væsentlig forklaring på, at den danske ungdomsledighed er relativt lav sammenlignet med andre lande. Systemet indebærer blandt andet, at eleverne på erhvervsskolerne veksler mellem at være på skolebænken og i praktik i konkrete virksomheder.

»Vi har heldigvis en tradition for i Danmark, at vi på vores erhvervsuddannelser – ikke mindst takket være vores vekseluddannelsesprincip – ikke uddanner til arbejdsløshed. Dermed sikrer vi en høj beskæftigelse blandt de nyuddannede,« siger Ejner K. Holst.

Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen mener også, at vekseluddannelsesprincippet er medvirkende til, at færre unge bliver arbejdsløse. Andre lande – som Tyskland og Østrig – med lignende systemer har også en relativt lav ungdomsarbejdsløshed.

»Det gør ikke mindst, at de unge får nogle kontakter på arbejdsmarkedet. Hvis man mangler en mand på en arbejdsplads, ringer de måske lige til Peter eller Carina, som gjorde det godt, da de var i praktik. Og på den måde kommer de ind i varmen,« siger Per Kongshøj Madsen.

Det er generelt i de sydeuropæiske lande, at ungdomsarbejdsløsheden er størst, og det forklarer Per Kongshøj Madsen med, at de har et mere stift arbejdsmarked, hvilket er skidt for de unge, som skal have deres første job.

»Vi har i Danmark et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er forholdsvis nemt at hyre og fyre. Det er godt for de unge, fordi der er mindre beskyttelse af dem, som er inde på arbejdsmarkedet. I nogle lande er det sådan, at når unge endelig får et job, er det midlertidige ansættelser, som de kan være på i årevis. Og derfor er det nærmest som at gå ind ad perleporten, når du endelig får et fast job,« siger Per Kongshøj Madsen.

Han påpeger, at Eurostats tal er de bedste til at sammenligne ungdomsledigheden på tværs af landegrænser, men de giver et lidt for negativt billede af niveauet, fordi de unge, som er under uddannelse, ikke indgår i tallene. Når ungdomsarbejdsløsheden i Spanien eksempelvis er 50,9 procent, betyder det ikke, at hver anden ung spanier er arbejdsløs, men at der er lige så mange arbejdsløse, som der er i arbejde blandt de unge. Og Per Kongshøj Madsen fremhæver, at arbejdsløshed blandt unge under alle omstændigheder skal tages meget seriøst.

»Vi ved, at der kommer såkaldte ar-effekter af høj ungdomsarbejdsløshed. Det betyder, at en hel generation fremover bliver mærket af det i form af højere ledighed gennem livet, lavere løn og dårligere karrieremuligheder. Samtidig er der en del, som rejser fra deres eget land for at finde arbejde. På den måde sker der også et ”brain drain”, fordi det typisk er nogle af dem, som er kvikkest i hovedet, der rejser. Og de kommer langt fra alle tilbage,« siger Per Kongshøj Madsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Om undersøgelsen

Artiklen bygger på de nyeste tal fra Eurostat, EU’s statistiske kontor. Tallene bygger på den internationalt anvendte definition af ledighed, hvor man betragtes som ledig, hvis man aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et job inden for to uger. De danske tal stammer fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, som er Danmarks største interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig årligt af en stikprøve på 89.000 danskere i alderen 15-74 år. Det er den såkaldte AKU-ledighed og er noget andet end den registerbaserede ledighed, som Danmarks Statistik også offentliggør. Niveauet for AKU-ledigheden er typisk højere end den registerbaserede.