09. marts 2015

Dårlig mobil- og bredbåndsdækning hæmmer kommunal digitalisering

Næsten alle kommuner oplever, at det i dele af kommunen er vanskeligt at få en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning, viser ny Momentum- undersøgelse. Det hæmmer kommunernes muligheder for at indføre digitale løsninger og spiller ind på virksomhedernes valg af adresse. KL opfordrer derfor regeringen til at sætte mere turbo på mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.

Flere og flere kommunale løsninger og serviceydelser bliver digitaliseret. Alligevel oplever 9 ud af 10 kommuner, at det i nogle områder af kommunen er vanskeligt at få en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de tekniske chefer i kommunerne, og et stort flertal giver samtidig udtryk for, at hullerne i dækningen giver kommunerne problemer med at skabe nye og smartere løsninger for borgerne. Problemerne er over hele landet, men er særligt udbredte i yder- og landkommuner.

Grafik, der viser, hvor mange kommuner, der oplever problemer med at få en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning

På sundhedsområdet har man eksempelvis de seneste år arbejdet med at udbrede telemedicinske løsninger, hvor borgerne fra egen dagligstue kan foretage videosamtaler med en sygeplejerske eller læge på sygehuset eller være overvåget og få gennemført kontroller fra hjemmet. I den forbindelse er en hurtig og stabil mobil- og bredbåndsdækning essentiel, men 70 procent af kommunerne oplever, at den er så utidssvarende i dele af kommunen, at det gør det vanskeligt at benytte de telemedicinske løsninger og behandlinger af borgere i eget hjem.

Grafik, der viser, hvor mange kommuner, der oplever, at utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning, gør det vanskeligt at benytte telemedicinske løsninger.

Frederikshavn kan derfor ende med at lave skrabede modeller på det telemedicinske område, fortæller centerchef for IT, digitalisering og velfærdsteknologi i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen.

»Vi forsøger jo selvfølgelig at gøre nogle ting for at komme uden om problemerne med dårlig dækning. Eksempelvis har 1.200 nordjyske borgere med KOL udstyr derhjemme, så de kan aflevere blodtryk, vægt og iltning af blodet digitalt. Her havde vi dog nok forestillet os, at det også skulle have været muligt at være i dialog med personalet, men det var ikke muligt, og så nøjedes vi med det elementære, for ellers ville projektet have kuldsejlet,« siger Mogens Kahr Nielsen.

Svært at høste gevinsterne

Også i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor man er ved at finde ud af, hvordan man skal indføre telemedicinske tiltag, kommer problemerne med mobil- og bredbåndsdækningen til at påvirke implementeringen.

»Som landets geografisk største kommune giver det ellers rigtig meget mening, hvis vi kan få vores borgere og sundhedspersonale til at tale sammen over stabile forbindelser, hvor de stadig får den nærhed, der er så vigtig for begge parter. For der er virkelig megen tid og benzin at spare, som kan bruges til øget velfærd og en ekstra opfølgning,« siger Niels Sønderskov, IT-chef i Ringkøbing-Skjern.

Tilsvarende problemer oplever 72 procent af kommunerne, når det gælder ældre- og sundhedsplejens brug af digitale løsninger.

Grafik der viser om kommuner oplever, at det er vanskeligt at bruge digitale løsninger i ældre og sygepleje på grund af utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning

»Vi vil jo gerne have mobile medarbejdere, der kan klare dokumentationen undervejs og trække oplysninger om eksempelvis borgerens medicin uden at spilde tid på at køre tilbage til kontoret. Men det bliver besværliggjort af den dårlige dækning. Derved bliver det svært at høste det økonomiske rationale, for gevinsterne er størst der, hvor borgerne bor længst væk fra byerne, og vi har sværest ved at få disse her ting til at fungere,« siger Mogens Kahr Nielsen.

Også når det gælder selvbetjeningsløsningerne, hvor borgerne i højere grad skal kunne klare eksempelvis ansøgninger om sundhedskort, vuggestue- og børnehavepladser og andre ting via selvbetjening på nettet, oplever 67 procent af kommunerne, at utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning gør det svært at udnytte løsningerne på optimal vis.

Grafik der viser, hvor mange kommuner, der oplever, at utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning forsinker indførelsen af digitale løsninger.

Virksomheder skræmmes væk

Det er ikke kun kommuner og borgere, hullerne i mobil- og bredbåndsdækningen skaber problemer for. Virksomheder er også i høj grad afhængige af at have en stabil mobil- og internetadgang. 49 procent af kommunerne har derfor også oplevet, at en utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning har fået virksomheder til at overveje at flytte eller undlade at starte virksomhed i kommunen.

I Ringkøbing-Skjern Kommune oplever IT-chef Niels Sønderskov ofte, hvor vigtigt en god mobil- og internetadgang er for virksomhederne:

»Vi får tit henvendelser fra virksomheder, der undrer sig over, hvorfor de ikke kan få en ordentlig mobil- eller bredbåndforbindelse, ligesom vi nogle gange bliver spurgt, om vi kan garantere, at der kommer en god mobil og bredbåndsforbindelse på adressen, hvis de køber stedet. Og det kan vi ikke altid.«

Grafik der viser, hvor mange kommuner der oplever, at dårlig mobil- og bredbåndsdækning får virksomheder til at overveje at flytte.

I Dansk Erhverv nikker Janus Sandsgaard, faglig chef for IT og digitalisering, genkendende til, at ordentlig mobil- og bredbåndsdækning er vigtigt for virksomhederne.

»Alle virksomheder i dag har brug for et hurtigt og stabilt bredbånd. Hvor det for måske10 år siden især var vigtigt for IT-branchen, reklamebureauer og mere teknologitunge virksomheder, så er det i dag også et must for landmanden, tømreren, købmanden og alle andre typer af virksomheder. Adgang til bredbånd spiller derfor ind på, hvor virksomhederne vælger at etablere sig,« siger Janus Sandsgaard.

Han opfordrer derfor stat, kommuner og teleselskaber til at samarbejde, så vi i fællesskab hurtigst muligt kan få skabt fornuftige forbindelser for alle.

»Forhåbentlig kan det blive et fælles projekt. Måske er vejen frem det bredbåndsforum, der blev luftet på en konference på Christiansborg fornylig. Der er i hvert fald brug for samspil, og at alle tager ansvar. Jeg mener bestemt, teleselskaberne er åbne og lytter, og jeg mener, kommunerne med fordel kan kigge på prisen på opstilling af mobilceller,« siger Janus Sandsgaard.

Vækstplan er for langsom

At digitaliseringen er en væsentlig del af fremtidens velfærdssamfund aktualiseres af, at KL lige har sendt en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring blandt kommunerne. Her understreges det, at digitaliseringen er afgørende i kommunernes arbejde for at yde en sammenhængende og effektiv service til borgerne og virksomhederne. Desværre viser Momentums undersøgelse, at 61 procent af kommunerne oplever, at utidssvarende mobil- og bredbåndsdækning er med til at forsinke indførelsen af digitale løsninger.

Grafik, der viser forsinkelse af digitale løsninger.

Mange kommuner arbejder derfor også på at skabe en bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele kommunen, men KL-formand Martin Damm slår fast, at det ikke er kommunernes ansvar at skulle lukke mobilhuller eller sikre bredbåndsdækning. Det vil nemlig efterlade kommunerne med dårligst dækning med regningen.

Martin Damm er derfor også ærgerlig over, at den nye vækstaftale, som et bredt flertal på Christiansborg står bag og blandt andet skal sikre tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning for hele Danmark, først begynder at få effekt i 2020.

»Vækstaftalen indeholder flere af de tiltag, vi har efterlyst, og det er selvfølgelig glædeligt. Men fem år er altså lang tid for borgere og virksomheder at vente på at få en god dækning og kapacitet i mobil- og bredbåndsnettet både i byer og på landet. Kommunerne er også afhængige af digitaliseringen for at skabe et moderne velfærdssamfund. Derfor er der brug for, at staten træder i karakter og sikrer hurtige løsninger,« siger Martin Damm.

IT- og teleordfører hos Socialdemokraterne Karin Gaard-sted mener dog, det er en ambitiøs aftale, som regeringen har indgået med de øvrige partier i Folketinget.

»Vi har den målsætning, at alle husstande i Danmark i 2020 skal kunne tage 100 Mbit ned og lægge 30 Mbit op. Det er et ambitiøst mål, og vi er godt på vej. Jeg forstår godt, kommunerne vil have det endnu hurtigere, men kommunerne kan jo også selv hjælpe udviklingen hurtigere på vej ved at stille jord til rådighed for master og sætte dækningskrav, når de udbyder deres teleløsninger,« siger Karin Gaardsted.

I forhold til kommunernes problemer med eksempelvis at få det optimale ud af telemedicinske løsninger opfordrer Karin Gaardsted kommunerne til at gå i gang, og så vil niveauet kunne hæves med tiden.

»Nogle steder løser man det ved at have tre eller fire simkort fra forskellige udbydere med i lommen, når man tager ud til en borger, der skal have telemedicin, og så prøve af, hvilket der har den bedste dækning. Sådan skal det selvfølgelig ikke være i al fremtid, men det gør ikke, at man ikke kan komme i gang med telemedicin på grund af dårlig dækning,« siger Karin Gaardsted.

KL-formand Martin Damm mener, det vil være en dyr lappeløsning, hvis kommunale medarbejdere skal farte rundt med tre-fire simkort i lommen for at få en ordentlig løsning. Og det vil langt fra løse problemet alle steder.

»Kommunerne bakker naturligvis meget gerne op om arbejdet med at sikre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark, og vi vil udnytte de muligheder, vi har. Men det er altså vigtigt at slå fast, at en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning ikke er kommunernes ansvar. Det er statens ansvar, at borgere, virksomheder og kommuner over hele landet har mulighed for at udnytte de digitale muligheder,« siger Martin Damm.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE