11. maj 2015

Når lønnen hentes udenbys

I 35 danske kommuner henter indbyggerne over to tredjedele af kommunens samlede lønsum ved at arbejde uden for kommunen. Forsker og borgmestre påpeger, at det stiller krav til kommunerne om at være attraktive at bo i for pendlere. Samtidig kræver det god og hurtig infrastruktur, hvis pendlerne skal blive boende frem for at flytte efter jobbet. KL opfordrer til bedre forbindelse til hovedtrafikårerne.

Hver dag sætter 1,1 millioner danskere sig på cyklen, i bilen, bussen eller toget og kører på arbejde uden for den kommune, de bor i. I 35 kommuner sker det endda i så høj grad, at over to tredjedele af den samlede lønsum i kommunen bliver hentet uden for kommunen. I Vallensbæk er det endda hele 91 procent af lønsummen, der hentes udenbys, mens Thisted og Samsø i den modsatte ende kun henter 14 procent. Det viser en ny Momentum-analyse af pendlingen mellem kommunerne.

Årsagen til de store forskelle kommunerne imellem er historisk betinget, mener Henrik Toft Jensen, lektor på Roskilde Universitet, der blandt andet forsker i byudvikling og mobilitet.

»Det er jo i høj grad de tidligere landkommuner, der har mistet en masse arbejdspladser, og derfor er afhængige af, at mange af deres borgere tager til andre kommuner og arbejder. Derudover gælder det også de nordsjællandske og københavnske omegnskommuner, hvor der ikke skabes mange arbejdspladser,« siger Henrik Toft Jensen.

Tabel der viser, hvilke 10 kommuner, der har den største andel af den samlede lønsum hentet i andre kommuner.

Han mener ikke, det behøver at være et problem for kommunen, at en stor del af indbyggerne henter deres hyre uden for kommunen.

»Selvfølgelig kan det være en god idé, at der er arbejdspladser i kommunen, og kommunen mister jo en hel del skatteindtægter på grund af befordringsfradrag. Men samtidig er det fint, de henter pengene udenbys, ikke mindst hvis alternativet er, at de flytter. De er jo samtidig med til at holde liv i en masse arbejdspladser i kommunen inden for eksempelvis detailhandel og håndværksfag,« siger Henrik Toft Jensen.

Kommunen skal være attraktiv at bo i

Mette Touborg (SF), borgmester i Lejre Kommune, hvor 83 procent af den samlede lønsum i kommunen hentes uden for kommunen, er heller ikke ked af at være en bosætningskommune.

»Det er kun dejligt, at så mange mennesker vælger at bo i Lejre Kommune. De mange pendlere betyder også, at Lejre Kommune er mindre sårbar over for virksomhedslukninger og flytninger af arbejdspladser, som ellers er et stort problem i nogle landkommuner,« siger Mette Touborg og henviser til, at Lejre Kommune med en ledighedsprocent på 3,1 procent er på top 10 over kommuner med den laveste ledighed.

Heller ikke i den anden ende af landet er borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (R) ked af at lede en bosætningskommune frem for erhvervskommune.

»Vores mulighed ligger i at være en attraktiv kommune at bo i. Det vil sige, at vi skal sørge for, at vi har gode daginstitutioner, skoler, idrætsfaciliteter og så videre, ligesom vi kan slå på nærheden til naturen, et aktivt kultur- og idrætsliv med eksempelvis en foreningsdrevet biograf, samtidig med at der uden for myldretiden kun er 20 minutters kørsel til Aalborgs mange tilbud. Vi har også et fornuftigt beskatningsgrundlag, så der er ingen klynk over, at mange pendler ud,« siger Leon Sebbelin.

Tabel der viser de 10 kommuner, der har den største nettoudpendling.

Begge borgmestre er enige om, at det som pendlerkommune er ekstra vigtigt, at det er attraktivt at bo i kommunen. I Lejre Kommune præges kommunalbestyrelsens beslutninger derfor naturligt nok også af, at en stor del af borgerne pendler hver dag, ligesom man netop har gennemført en omfattende proces, hvor over 1.000 borgere har været involveret i at finde ind til, hvad Lejre Kommune står for.

»Resultaterne har vi samlet i vores nye branding- og udviklingsstrategi, hvor vi ønsker at nytænke det lokale liv på landet tæt på byen. Vi håber, strategien motiverer borgerne og erhvervslivet til at skabe mere af det, vi allerede har. Levende landsbyer tæt på storbyen, frihed og frirum til iværksætteri, fællesskaber, lokale fødevarer af høj kvalitet og et børneliv rigt på oplevelser,« siger borgmester Mette Touborg og uddyber:

»En del af at være ”landet tæt på byen” er, at rigtig mange borgere pendler. Derfor skal vi som kommunalbestyrelse også hele tiden arbejde for, at det er nemt og komfortabelt at komme til og fra Lejre Kommune og have børn i institutions- og skoletilbud, også selv om begge forældre pendler,« siger Mette Touborg.

God infrastruktur er vigtig

Netop en lang transporttid kan give problemer, da det går ud over tiden til familien og engagementet i kommunens kultur- og fritidsliv, påpeger Henrik Toft Jensen, lektor på Roskilde Universitet.

»Mine undersøgelser af pendlingen i Odsherred Kommune viste, at det i høj grad er mændene, der pendler, og at de oven i arbejdstiden og en transporttid på to til tre timer ikke havde overskud til at engagere sig lokalt, men blot kom hjem for at spise og sove,« siger Henrik Toft Jensen.

Det er derfor vigtigt for pendlerkommunerne, at der er en god infrastruktur, så kommunens borgere nemt og hurtigt kan komme frem og tilbage på arbejde. Derfor frustrerer det også Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune, at kommunen snart mister et regionaltogsstop i Støvring, og dermed en hurtig adgang sydpå.

»Støvring har omkring 800 passagerer, der står af og på. Så det er ikke et trinbræt, vi taler om. Samtidig har vi jo også lavet kommuneplaner, hvor den fremtidige udvikling af byen er tænkt, så stationen ligger i midten af byen, fordi en god infrastruktur er vigtig for folk. Så når man pludselig piller ved det, fjerner man også noget af grundlaget for, hvordan vi kan udvikle os,« siger Leon Sebbelin.

 

KL foreslog netop i debatoplægget ”Fælles svar på fælles udfordringer”, der blev udgivet i marts, at der fremover investeres mere i at forbedre den lokale og regionale infrastruktur. KL ønsker, at statens store investeringer i eksempelvis jernbanenettet bliver fulgt op med investeringer i opkoblingerne til hovedtrafikårerne. Eksempelvis kan der afsættes 15 procent af den samlede investering til lokal og regional opkobling ved fremtidige projekter.

»Timemodellen skal sikre, at der kun er en time med toget mellem de største byer, men omkring en tredjedel af danskerne vil have over en time med kollektiv trafik for at komme hen til en af de stationer, som indgår i timemodellen. Derfor er det nødvendigt, at der også bliver investeret i opkoblingen til den lokale infrastruktur,« siger Jørn Pedersen, borgmester i Kolding og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

God infrastruktur kan også skabe gode forudsætninger for lokal erhvervsudvikling. For selv om borgmestrene i Rebild og Lejre Kommune har det fint med at være bosætningskommuner, vil de gerne have flere arbejdspladser, og der bliver også arbejdet på det i begge kommuner. I Lejre har erhvervslivet skabt 400 private arbejdspladser siden 2010, mens Rebild Kommune også har en ret stor indpendling.

»Vi har cirka 12.000 arbejdspladser, hvilket er ganske udmærket i en kommune med 29.000 indbyggere. Vi kunne sagtens bruge lidt flere, og det arbejder vi også på i samarbejde med et aktivt iværksættermiljø og Business Park Nord, der er et virksomhedshotel for 65 små virksomheder. Den geografiske beliggenhed gør også, at vi har en stor indpendling, og nogle af dem kunne vi selvfølgelig godt tænke os at lokke til at bosætte sig i kommunen,« siger Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune.

YDERLIGERE MATERIALE