11. maj 2015

Kommuner lokker børnefamilierne

8 ud af 10 danske kommuner arbejder aktivt med at tiltrække nye borgere, og det er især børnefamilierne, der er i høj kurs. Det viser ny Momentum-undersøgelse. 65 procent af kommunerne svarer, at de går efter børnefamilierne. Forsker opfordrer kommuner til at sikre sammenhæng mellem kommunens udvikling og de målgrupper, de forsøger at lokke til kommunen.

Farverige events på festivaler, låneboliger, lokale ambassadører og bannere ved indfaldsveje. Det skorter ikke på idéer i de danske kommuner, når de arbejder på at lokke flere borgere til at bosætte sig på den rigtige side af kommunegrænsen.

8 ud af 10 kommuner har enten en egentlig bosætningsstrategi eller iværksat forskellige initiativer, som skal tiltrække flere borgere. Det viser en rundspørge, som Momentum har gennemført blandt de danske kommuner. Den mest populære målgruppe er børnefamilier, som kan forsørge sig selv. 65 procent af kommunerne svarer, at de gerne ser netop den målgruppe flytte til. Det gælder især land- og yderkommuner, hvor 50 procent gerne vil have børnefamilier, mens kun 31 procent af bykommunerne går specifikt efter dem.

Grafik der viser, hvor mange kommuner, der har gjort noget aktivt for at tiltrække indbyggere de seneste år.

En af de kommuner, der gerne vil have fingrene i de populære børnefamilier, er landkommunen Hedensted Kommune, der har arbejdet aktivt med bosætningen de seneste par år.

»Vi har ressourcestærke børnefamilier som målgruppe, fordi de bare er en attraktiv målgruppe. Det er dem, der genererer vækst og flere mennesker på sigt, fordi de føder børn. Det er nok også derfor, at der er mange andre kommuner, der går efter denne her fremtidssikrede gruppe,« siger Mette Harbøll, der er brandingkonsulent i Hedensted Kommune, som helt præcist har indsnævret målgruppen til børnefamilier i nabokommunerne, herunder de store byer Horsens og Vejle.

Grafik der viser hvilken type borgere de danske kommuner forsøger at tiltrække.

»Det er fordi, vi vurderer, at børnefamilier i nabokommunerne er dem, det er mest sandsynligt at få til at flytte. Man siger, at man er mobil, men det er kun til en vis grad,« siger Mette Harbøll.

De næstmest populære målgrupper for kommunernes bosætningsindsatser er højtuddannede unge (37 procent), midaldrende uden børn (32 procent) og selvforsørgende singler (31 procent).

Tilflytning kræver sammenhæng

Helle Nørgaard er seniorforsker, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, projektleder og medforfatter til rapporten ”Tilflyttere til yderområder”, der undersøgte, hvad der får borgere til at flytte til og fra yderkommunerne. Rapporten kom også med en række konkrete anbefalinger til kommunale bosætningsindsatser, og ifølge Helle Nørgaard er den ene målgruppe ikke nødvendigvis bedre end den anden. Det vigtigste er, at kommunerne tænker langsigtet og går efter den målgruppe, der passer til kommunen.

»Det kan ændre sig meget fra år til år, men det er godt for kommunerne at vide, hvem der flytter til, og hvordan de enkelte landsbyer og lokalsamfund ser ud. Hvem er det, man realistisk set kan tiltrække, og hvilke lokalsamfund kan matche potentielle tilflyttere? Hvis det er børnefamilier, man vil tiltrække, skal der være daginstitutioner og skoler, og der skal være en investeringssikkerhed for tilflytterne, så de ved, at der også vil være liv om 10-15 år. Derfor er det vigtigt, at bosætningsstrategien passer med kommunens strategiske planer for den fremtidige udvikling,« siger Helle Nørgaard.

Det er især yder- og landkommunerne, der arbejder aktivt med at sikre flere tilflyttere. 50 procent af yderkommunerne og 40 procent af landkommunerne har vedtaget en bosætningsstrategi, mens 29 procent af mellemkommunerne og 17 procent af bykommunerne har gjort det samme. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, forstår godt, at kommunerne arbejder aktivt med bosætningen og kan også godt genkende børnefamilierne som en attraktiv målgruppe.

Tabel der viser, hvordan kommunerne markedsfører sig over for potentielle tilflyttere.

»Børnefamilier er hele pakken. De giver børn til institutioner og skoler, og når familien først er flyttet til området, er det en gruppe, som højst sandsynligt vil blive i området. Familier, hvor de voksne er i den erhvervsaktive alder, er også mere attraktive for erhvervslivet, og den selvforsørgende børnefamilie vil altid bidrage ressourcemæssigt til kommunen,« siger Steffen Damsgaard.

Men ligesom Helle Nørgaard peger han på, at det vigtigste er, at kommunerne går efter de målgrupper, der passer til deres tilbud.

»Man skal arbejde videre med de styrker, man har lokalt, og satse på de målgrupper, der giver mening. Det giver god mening, at man satser på to-tre grupper, for selv om man prøver at trække unge tilbage, når de har fået børn, kan man sagtens samtidig have en strategi om at tiltrække seniorer, hvis man i kommunen har et seniorområde eller et kunst- og kulturliv, der appellerer til den generation,« siger Steffen Damgaard.

Analyse blev til ny vision

I Kolding Kommune har de ligesom i Hedensted arbejdet grundigt med at finde ud af, hvad kommunens styrker er, og det arbejde førte i 2010 til både erkendelse og handling.

»Vi konstaterede, at vi siden 2007 havde tabt tilvækst. Allerede før finanskrisen havde vi faldende vækst i indbyggertallet, og vi fandt ud af, at hovedårsagen nok var, at vi var blevet for selvfede. Vi troede, at Danmarks bedste placering rent geografisk gav vækst af sig selv, men det gjorde det ikke. Så vi var inde at fokusere skarpt på, hvad der får borgere til at flytte. Derefter skabte vi en vision, der bygger på det, vi er, og også passer på den tiltrækningsstrategi, vi gerne ville lave,« siger Jørn Pedersen (V), der er borgmester i Kolding Kommune.

I Kolding var det ikke børnefamilierne, der blev målet. I stedet gik man efter et nyt omdømme som studie- og arbejdsby. Det førte konkret til udbygningen af et campusområde omkring Syddansk Universitet, IBC, Kolding Uddannelsescenter og Designskolen i Kolding. Sideløbende bygger kommunen hundredvis af ungdomsboliger, og inden for de næste par år skal der i alt  bygges 1.000 nye lejeboliger i Kolding City.

»I en finanskrisetid måtte vi konstatere, at det ikke er alle, der starter med tage til en ny kommune og købe et hus eller en byggegrund. De vil hellere snuse til det og finde ud af, hvad Kolding egentlig er for et sted, inden de binder sig helt til det. Vi har konstateret, at dem, der køber byggegrunde i Kolding Kommune, er borgere fra kommunen og nogle gange fra nabokommunen, men det er sjældent folk, der kommer langvejs fra,« siger Jørn Pedersen.

Kræver indsats at fastholde de nye

En ting er at få borgere til at flytte til, en anden er at få dem til at blive boende. I rapporten ”Tilflyttere til yderområder” fremgår det, at hver fjerde tilflytter har forladt den nye kommune igen, inden der er gået et år. Det faktum bør få kommunerne til at tage modtagelsen af tilflyttere meget alvorligt, mener seniorforsker Helle Nørgaard.

»Der er ingen idé i kun at søge at tiltrække, hvis man ikke også har en plan for at fastholde. Det er der heldigvis også en del kommuner, der har fokus på i form af tilflyttermøder og lokalambassadører. En masse små indsatser, som har til formål at få tilflytterne til at falde godt til. Det er rigtig vigtigt, og det behøver ikke nødvendigvis være store forkromede løsninger,« siger Helle Nørgaard.

Det er et råd, som de danske kommuner har taget til sig. 87 procent angiver i Momentums rundspørge, at de har et eller flere tilbud til tilflyttere. 64 procent sender velkomstmateriale med posten, 62 procent har lavet særlige hjemmesider, og 44 procent har tilbud om velkomstmøder. Endelig har hver tredje kommune særlige ambassadører, der tager imod tilflytterne og hjælper dem på plads i deres nye lokalsamfund.

Grafik der viser hvilke tilbud kommunerne har til tilflyttere.

Ambassadører har de blandt andet i Hedensted Kommune i form af projektet ”Hedenstedernes brobyggere”. Det består i øjeblikket af 15 lokale, der rent fysisk går hen og banker på døren og siger velkommen, når nye flytter til byen.

»Formålet er at få folk til at føle sig godt tilpas, når de kommer, fordi der bliver lagt mærke til, at de er flyttet ind. Det giver dem også et kendt ansigt i området og handler i høj grad om fastholdelse. En af styrkerne ved vores 29 lokalområder er netop fællesskabet, hvor man føler, at man hører til,« siger Mette Harbøll, brandingkonsulent i Hedensted Kommune.

Også i Kolding har de særlige tilbud til tilflyttere i form af velkomstbreve, rundvisninger og pakker med billetter til det lokale kulturliv. Men snart bliver der også sat gang i et nyt netværk for tilflyttere, hvor kommunen organiserer, at de kan møde hinanden en gang om måneden. Idéen fik borgmester Jørn Pedersen på en nylig åbning af en biblioteksudstilling med portrætter af de lokale tilflyttere.

»Til åbningen var der en af tilflytterne, der sagde, at de manglede en mulighed for at lære andre tilflyttere at kende. Tanken er nu at starte et tilflytternetværk, hvor de får mulighed for at aftale at gå til badminton eller lave noget andet sammen i fritiden. Det skal give mulighed for, at man har nogle ligestillede at starte ud med for at undgå, at de flytter igen,« siger Jørn Pedersen.

YDERLIGERE MATERIALE