11. maj 2015

Hver femte akademiker i København er overkvalificeret til sit job

22 procent af de beskæftigede med lange videregående uddannelser i København er ansat i job, der ikke kræver viden på højeste niveau. Det viser ny Momentum-analyse. Erhvervslivet ærgrer sig over, at akademikerne ikke rykker ud til de mindre byer i stedet.

I København og en række omegnskommuner arbejder hver femte med en lang videregående uddannelse i en stilling, som de formelt er overkvalificeret til. Det viser en ny Momentum-analyse, som kommune for kommune kortlægger, hvilke stillinger akademikere er ansat i. Blandt de 15 kommuner, hvor den laveste andel af højtuddannede har job, som er på niveau med eller over deres uddannelsesniveau, er hele 10 fra hovedstadsområdet. Kun fire små ø-kommuner og Faxe Kommune på Sydsjælland sniger sig ellers ind i top-15. I alle disse kommuner har kun et sted mellem 70 og 79 procent et job, der kræver viden på højeste niveau.

Struer Kommuner er med et match på 90,1 procent den kommune, hvor den største andel af de højtuddannede har stillinger, som passer til deres uddannelsesniveau. Ifølge Danmarks Statistiks definitioner skal personer med lange videregående uddannelser arbejde som topledere, ingeniører, jurister eller i andre stillinger, der kræver viden på højeste niveau, hvis deres kvalifikationer skal udnyttes fuldt ud.

Det er ærgerligt, at der sidder mange akademikere i hovedstadsområdet, som ikke udnytter deres evner fuldt ud, når der flere steder i provinsen er problemer med at rekruttere højtuddannede. Det mener Lise Damsbo Savic, som er forretningsudvikler i Business Lolland-Falster. Hun har blandt andet arbejdet med at lokke flere akademikere til området gennem konceptet ”Lån en akademiker”.

»Det hænger ikke sammen, og som samfund er det spild af ressourcer. For os som område har det den betydning, at der er nogle virksomheder, som ikke får den vækst, de kunne, fordi de ikke kan rekruttere højtuddannede,« siger Lise Damsbo Savic.

Projektet Lån en akademiker var et samarbejde med Jobcenter København og organisationen CPH:learning, der gik ud på at matche ledige københavnske akademikere med projekter i virksomheder på Lolland-Falster. Projektet resulterede i enkelte succeshistorier, men det er hårdt arbejde at lokke akademikerne til, siger Lise Damsbo Savic.

Niels Rosendal Jensen, uddannelsesforsker og lektor ved DPU Aarhus Universitet, mener også, at billedet er problematisk. Dels er der akademikere i hovedstaden, som kunne bruge deres evner bedre i et job på et højere niveau i en virksomhed i provinsen. Og dels presser akademikerne de erhvervsfagligt uddannede og HK’ere, når de tager et job på et lavere niveau.

»Det er mest et problem for dem, som egentlig godt kunne bestride jobbet, men som ikke har de moderne kvalifikationer, og hvor det vil være relativt dyrt at opkvalificere dem. Akademikernes uddannelse er jo betalt af det offentlige. Udviklingen betyder, at man får en gruppe af medarbejdere, som egentlig er dygtige nok til jobbet, men som sies fra, fordi de ikke har de samme kvalifikationer og kompetencer, og det er et problem,« siger Niels Rosendal Jensen.

Det er især højtuddannede med kunstneriske, samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der sidder i stillinger, de er overkvalificerede til. 24-30 procent af de to grupper arbejder ikke på niveau med deres uddannelse. Dansk Magisterforening organiserer mange med de uddannelser, og formand Ingrid Stage mener, at tallene er et billede på en generel udvikling.

Grafik der viser andelen af højtuddannede, der arbejder under niveau fordelt på uddannelser.

»Der er ingen tvivl om, at der sker en forskydning i retning af, at for eksempel kommunerne bliver større, og opgaverne bliver mere komplekse, så man har brug for de kompetencer, som akademikere har. Det er en gradvis udvikling, som godt kan starte med, at akademikerne starter i noget, der oprindeligt var et HK-tænkt job. Men jeg tror ikke, at man skal være nervøs for, at de kompetencer, man har som HK’er, bliver overflødige,« siger Ingrid Stage.

Svært at forlade storbyen

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, kan godt forstå, at nogle arbejdsgivere foretrækker at ansætte en akademiker i en HK-stilling, men hun peger på, at det ikke altid er en fordel.

»Det er klart, at hvis man kan få en akademiker til samme løn som en HK’er, så er det attraktivt, for de kan mange andre ting og har mange kvalifikationer med sig. Men der er også ulemper ved at ansætte akademikere under niveau, for der er lavere sandsynlighed for, at de bliver længe i jobbet. Som virksomhed skal man tænke godt over det, når man gør det, for der er fordele og ulemper,« siger Charlotte Rønhof.

Både uddannelsesforsker Niels Rosendal Jensen og magistrenes formand, Ingrid Stage, forklarer tallene i København med, at mange med lange videregående uddannelser bliver uddannet her. Derfor bor de i København, når de er færdige og søger ikke job i provinsen, hvis ikke det svarer til deres uddannelse.

»Rent praktisk er det et stort skridt at flytte ud, og det er et skridt, de fleste først vil tage, hvis de får et job, som de regner med at have i en længere periode,« siger Ingrid Stage.

Hun tror også, at virksomheder i storbyerne bedre kan se akademikere i andet end deciderede akademikerstillinger.

»Måske er der i storbyerne en mindre barriere i forhold til at tage akademikere ind i stillinger, hvor man normalt ikke synes, de hører hjemme, end der er i provinsen. Der vil man tit have flere overvejelser, før man beslutter at ansætte en akademiker,« siger Ingrid Stage, der også fremhæver, at det trods alt er bedre at arbejde under niveau end at være arbejdsløs.

Charlotte Rønhof, DI, peger på, at et dårligt match mellem uddannelse og jobniveau også har konsekvenser for samfundets investering i de lange videregående uddannelser. Det giver et lavere afkast, hvis akademikerne arbejder under niveau, fordi de i de fleste tilfælde vil få en lavere løn end normalt. Den pointe er Niels Rosendal Jensen, Aarhus Universitet, enig i.

»Man kan se på, om det er en fornuftig investering, for det bliver beregnet på livstidsindkomsten. Hvis investeringen i en uddannelse skal give afkast, kræver det et bestemt lønniveau. Man får ikke det samme udbytte tilbage, når folk får en lavere livsindkomst, fordi de sidder i et job, der giver en lavere indkomst,« siger Niels Rosendal Jensen.

Kampagner skal få flere ud

Der har i noget tid været fokus på, at akademikere skal arbejde der, hvor der er brug for dem. Sidste år blev Akademikerkampagnen sat i gang. Den er et samarbejde mellem en række arbejdsgiver-, lønmodtager- og uddannelsesorganisationer og har som mål at få flere akademikere i arbejde – også i provinsen.

»Vi er jo alle sammen optagede af, at der skal flere akademikere ud fra storbyerne. Det vil være til gavn for alle, og vi er overbeviste om, at der er plads til det. En ting er, at der er plads til det i de kommunale forvaltninger, men også i de private virksomheder er vi sikre på, at der er plads, hvis man får tilstrækkeligt med oplysninger om, hvad man kan få ud af det. Det gælder både for den, der søger ud, og for virksomhederne,« siger Ingrid Stage.

Dansk Industri er også en del af kampagnen, og Charlotte Rønhof påtager sig sin del af ansvaret for at sikre et bedre match mellem akademikernes færdigheder og deres arbejdsopgaver.

»DI kan hjælpe ved at blive ved med at fortælle om de jobmuligheder, der er for akademikere i mindre og mellemstore virksomheder. Man glemmer nogle gange, at det er nogle andre jobfunktioner, man varetager i mindre og mellemstore virksomheder, fordi man typisk får et meget større ansvarsområde,« siger Charlotte Rønhof, der også nævner dimensionering af universitetsuddannelserne som en del af løsningen, så der ikke uddannes for mange inden for områder, som erhvervslivet ikke efterspørger.

Lise Damsbo Savic, forretningsudvikler i Business Lolland-Falster, håber, at Akademikerkampagnen og andre lignende initiativer giver pote, for det er afgørende for, at der også kommer vækst i yderområderne.

»Der er akademikerjob herude, men det er typisk nogle lidt specifikke brancher og faggrupper, som efterspørger akademikere, og som i et vist omfang har svært ved at rekruttere, fordi der ikke er ret mange, som søger herud. Det er et kæmpe problem, for det betyder, at nogle virksomheder fravælger at flytte ud i landområder, fordi de er bange for, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for,« siger Lise Damsbo Savic.

I København og en række omegnskommuner arbejder hver femte med en lang videregående uddannelse i en stilling, som de formelt er overkvalificeret til. Det viser en ny Momentum-analyse, som kommune for kommune kortlægger, hvilke stillinger akademikere er ansat i. Blandt de 15 kommuner, hvor den laveste andel af højtuddannede har job, som er på niveau med eller over deres uddannelsesniveau, er hele 10 fra hovedstadsområdet. Kun fire små ø-kommuner og Faxe Kommune på Sydsjælland sniger sig ellers ind i top-15. I alle disse kommuner har kun et sted mellem 70 og 79 procent et job, der kræver viden på højeste niveau.

Struer Kommuner er med et match på 90,1 procent den kommune, hvor den største andel af de højtuddannede har stillinger, som passer til deres uddannelsesniveau. Ifølge Danmarks Statistiks definitioner skal personer med lange videregående uddannelser arbejde som topledere, ingeniører, jurister eller i andre stillinger, der kræver viden på højeste niveau, hvis deres kvalifikationer skal udnyttes fuldt ud.

Det er ærgerligt, at der sidder mange akademikere i hovedstadsområdet, som ikke udnytter deres evner fuldt ud, når der flere steder i provinsen er problemer med at rekruttere højtuddannede. Det mener Lise Damsbo Savic, som er forretningsudvikler i Business Lolland-Falster. Hun har blandt andet arbejdet med at lokke flere akademikere til området gennem konceptet ”Lån en akademiker”.

»Det hænger ikke sammen, og som samfund er det spild af ressourcer. For os som område har det den betydning, at der er nogle virksomheder, som ikke får den vækst, de kunne, fordi de ikke kan rekruttere højtuddannede,« siger Lise Damsbo Savic.

Projektet Lån en akademiker var et samarbejde med Jobcenter København og organisationen CPH:learning, der gik ud på at matche ledige københavnske akademikere med projekter i virksomheder på Lolland-Falster. Projektet resulterede i enkelte succeshistorier, men det er hårdt arbejde at lokke akademikerne til, siger Lise Damsbo Savic.

Niels Rosendal Jensen, uddannelsesforsker og lektor ved DPU Aarhus Universitet, mener også, at billedet er problematisk. Dels er der akademikere i hovedstaden, som kunne bruge deres evner bedre i et job på et højere niveau i en virksomhed i provinsen. Og dels presser akademikerne de erhvervsfagligt uddannede og HK’ere, når de tager et job på et lavere niveau.

»Det er mest et problem for dem, som egentlig godt kunne bestride jobbet, men som ikke har de moderne kvalifikationer, og hvor det vil være relativt dyrt at opkvalificere dem. Akademikernes uddannelse er jo betalt af det offentlige. Udviklingen betyder, at man får en gruppe af medarbejdere, som egentlig er dygtige nok til jobbet, men som sies fra, fordi de ikke har de samme kvalifikationer og kompetencer, og det er et problem,« siger Niels Rosendal Jensen.

Det er især højtuddannede med kunstneriske, samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der sidder i stillinger, de er overkvalificerede til. 24-30 procent af de to grupper arbejder ikke på niveau med deres uddannelse. Dansk Magisterforening organiserer mange med de uddannelser, og formand Ingrid Stage mener, at tallene er et billede på en generel udvikling.

»Der er ingen tvivl om, at der sker en forskydning i retning af, at for eksempel kommunerne bliver større, og opgaverne bliver mere komplekse, så man har brug for de kompetencer, som akademikere har. Det er en gradvis udvikling, som godt kan starte med, at akademikerne starter i noget, der oprindeligt var et HK-tænkt job. Men jeg tror ikke, at man skal være nervøs for, at de kompetencer, man har som HK’er, bliver overflødige,« siger Ingrid Stage.

Svært at forlade storbyen

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, kan godt forstå, at nogle arbejdsgivere foretrækker at ansætte en akademiker i en HK-stilling, men hun peger på, at det ikke altid er en fordel.

»Det er klart, at hvis man kan få en akademiker til samme løn som en HK’er, så er det attraktivt, for de kan mange andre ting og har mange kvalifikationer med sig. Men der er også ulemper ved at ansætte akademikere under niveau, for der er lavere sandsynlighed for, at de bliver længe i jobbet. Som virksomhed skal man tænke godt over det, når man gør det, for der er fordele og ulemper,« siger Charlotte Rønhof.

Både uddannelsesforsker Niels Rosendal Jensen og magistrenes formand, Ingrid Stage, forklarer tallene i København med, at mange med lange videregående uddannelser bliver uddannet her. Derfor bor de i København, når de er færdige og søger ikke job i provinsen, hvis ikke det svarer til deres uddannelse.

»Rent praktisk er det et stort skridt at flytte ud, og det er et skridt, de fleste først vil tage, hvis de får et job, som de regner med at have i en længere periode,« siger Ingrid Stage.

Hun tror også, at virksomheder i storbyerne bedre kan se akademikere i andet end deciderede akademikerstillinger.

»Måske er der i storbyerne en mindre barriere i forhold til at tage akademikere ind i stillinger, hvor man normalt ikke synes, de hører hjemme, end der er i provinsen. Der vil man tit have flere overvejelser, før man beslutter at ansætte en akademiker,« siger Ingrid Stage, der også fremhæver, at det trods alt er bedre at arbejde under niveau end at være arbejdsløs.

Charlotte Rønhof, DI, peger på, at et dårligt match mellem uddannelse og jobniveau også har konsekvenser for samfundets investering i de lange videregående uddannelser. Det giver et lavere afkast, hvis akademikerne arbejder under niveau, fordi de i de fleste tilfælde vil få en lavere løn end normalt. Den pointe er Niels Rosendal Jensen, Aarhus Universitet, enig i.

»Man kan se på, om det er en fornuftig investering, for det bliver beregnet på livstidsindkomsten. Hvis investeringen i en uddannelse skal give afkast, kræver det et bestemt lønniveau. Man får ikke det samme udbytte tilbage, når folk får en lavere livsindkomst, fordi de sidder i et job, der giver en lavere indkomst,« siger Niels Rosendal Jensen.

Kampagner skal få flere ud

Der har i noget tid været fokus på, at akademikere skal arbejde der, hvor der er brug for dem. Sidste år blev Akademikerkampagnen sat i gang. Den er et samarbejde mellem en række arbejdsgiver-, lønmodtager- og uddannelsesorganisationer og har som mål at få flere akademikere i arbejde – også i provinsen.

»Vi er jo alle sammen optagede af, at der skal flere akademikere ud fra storbyerne. Det vil være til gavn for alle, og vi er overbeviste om, at der er plads til det. En ting er, at der er plads til det i de kommunale forvaltninger, men også i de private virksomheder er vi sikre på, at der er plads, hvis man får tilstrækkeligt med oplysninger om, hvad man kan få ud af det. Det gælder både for den, der søger ud, og for virksomhederne,« siger Ingrid Stage.

Dansk Industri er også en del af kampagnen, og Charlotte Rønhof påtager sig sin del af ansvaret for at sikre et bedre match mellem akademikernes færdigheder og deres arbejdsopgaver.

»DI kan hjælpe ved at blive ved med at fortælle om de jobmuligheder, der er for akademikere i mindre og mellemstore virksomheder. Man glemmer nogle gange, at det er nogle andre jobfunktioner, man varetager i mindre og mellemstore virksomheder, fordi man typisk får et meget større ansvarsområde,« siger Charlotte Rønhof, der også nævner dimensionering af universitetsuddannelserne som en del af løsningen, så der ikke uddannes for mange inden for områder, som erhvervslivet ikke efterspørger.

Lise Damsbo Savic, forretningsudvikler i Business Lolland-Falster, håber, at Akademikerkampagnen og andre lignende initiativer giver pote, for det er afgørende for, at der også kommer vækst i yderområderne.

»Der er akademikerjob herude, men det er typisk nogle lidt specifikke brancher og faggrupper, som efterspørger akademikere, og som i et vist omfang har svært ved at rekruttere, fordi der ikke er ret mange, som søger herud. Det er et kæmpe problem, for det betyder, at nogle virksomheder fravælger at flytte ud i landområder, fordi de er bange for, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for,« siger Lise Damsbo Savic.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Om undersøgelsen-mismatch

  • Jobfunktionsniveau for akademikere - fagområde og geografi