25. maj 2015

Erfaringer giver mere mod på at hjælpe syge familiemedlemmer

De danskere, der før har prøvet at pleje syge familiemedlemmer, er betydeligt mere positive over for, at pårørende skal inddrages i plejearbedet. Professor kalder det et spørgsmål om, at det ukendte altid er lidt farligt.

Flere danskere synes, at det er en god idé, at pårørende hjælper nære familiemedlemmer med bad eller med at rense et sår, hvis de selv har prøvet det før. Det viser en undersøgelse af danskernes holdning til inddragelse af pårørende i pasningen og plejen af syge familiemedlemmer, som YouGov har gennemført for Momentum.

39 procent af dem, der har erfaringer med lettere sygepleje som sårrensning eller at give en sprøjte, er positive over for, at pårørende bliver inddraget i de opgaver, mens 32 procent af den gruppe er negative. Hvis man ser på den samlede befolkning, synes kun 22 procent, at pårørende skal inddrages i lettere sygepleje, og 49 procent er decideret negative over for tanken.

Resultatet er ikke så overraskende, mener Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed i forskningsinstitutionen KORA. Det handler om, at det ukendte er utrygt, og derfor vil mange automatisk være skeptiske.

»Nu er mennesker relativt forudsigelige, så det, man er vant til, er okay. Mens det, man ikke er vant til, er et problem,« siger Jakob Kjellberg.

Tendensen kan også spores, når man spørger, om det vil være for grænseoverskridende at hjælpe et nærtstående sygt familiemedlem med personlig pleje som bad og toiletbesøg. Det synes 25 procent af alle danskere ikke, at det vil være. Men hvis man kun ser på den gruppe, der har erfaring med at hjælpe med personlig pleje, afviser 53 procent, at det vil være grænseoverskridende. Hvis man ser på gruppen, der har erfaring med lettere sygepleje, afviser hele 60 procent, at det vil være grænseoverskridende at hjælpe med den personlige pleje.

»Jeg kan fuldstændig genkende det billede. Hvis man er pårørende, så vil man gerne bidrage. Man sidder ikke over for sin samlever eller barn og siger: ”Jeg gider ikke hjælpe dig”. Sådan er det ikke. Alle pårørendes vilkår er, at de er inddraget, men spørgsmålet er, hvad de gerne vil hjælpe med, og hvor meget hjælp de skal bruge for at kunne udfylde deres rolle,« siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i paraplyorganisationen Danske Patienter. 

Positive oplevelser giver mod på mere

Når der i fremtiden kommer flere ældre, bliver det mere nødvendigt, at ressourcestærke pårørende løser opgaver, som man tidligere har kunnet få hjælp til. Beth Lilja, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, mener, at mange godt tør kaste sig ud i de mere plejekrævende opgaver som sårpleje og at give sprøjter. 

»Mange af de her ting er ikke specielt vanskelige. Man skal have det vist, og motivationen for at gøre det godt er stor, når det er en af ens nærmeste, der ligger i sengen. Men selvfølgelig skal det tjekkes en gang imellem,« siger Beth Lilja.

Hun tror, at udviklingen kommer til at ske glidende, hvis sundhedssektoren indstiller sig på, at nogle pårørende godt kan og vil bidrage.

»Når man kan se, at der er en kompetent pårørende i hjemmet, som følger med og stiller spørgsmål, så vil det være naturligt for en sygeplejerske at tilbyde, at vedkommende kan hjælpe til. Det vil være en naturlig glidning i starten. Når man begynder at få nogle positive oplevelser på den måde, vil man måske begynde at invitere mere aktivt ind,« siger Beth Lilja.

Annette Wandel, Danske Patienter, mener at mere inddragelse af de pårørende kan blive en god oplevelse for både samfundet og de enkelte pårørende. Det kræver, at det sker systematisk og kvalificeret og bl.a. ved, at de gode eksempler bliver spredt.

»Noget af det handler om at få spredt viden om de gode effekter, der er af pårørendeinddragelse. Der tegnes nogle gange et billede af, at pårørende ikke gider hjælpe, men det er helt forkert. Der er behov for viden om, at hvis man gør det på en systematisk måde, hvor man bruger tiden på at tage dialogen, så får man en bedre effekt og en bedre ressourceudnyttelse,« siger Annette Wandel.

Det vigtigste for hende er, at der er tid til at tage en dialog i hvert tilfælde, så man sikrer, at de pårørende ikke kommer til at løse flere opgaver, end de kan magte.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk