11. maj 2015

11-årige bevæger sig mindre og mindre

Kun 26 procent af de 11-årige piger og 39 procent af drengene er fysisk aktive i et omfang, der svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tallet er faldet markant siden 2006, mens flere til gengæld bruger lang tid foran en skærm. Også i de ældre årgange rører halvdelen sig for lidt. Idrætsforeninger og forsker ser store muligheder i, at skolereformen kan få flere børn til at bevæge sig.

Kun hver fjerde pige og 4 ud af 10 drenge på 11 år får sved på panden eller bliver forpustet i minimum fire timer om ugen i deres fritid. Og det er betydeligt færre end tidligere. Det viser Momentums gennemgang af de såkaldte skolebørnsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed gennemfører over hele landet hvert fjerde år.

I 2006 udførte 50 procent af drengene og 39 procent af pigerne på 11 år hård fysisk aktivitet i mindst fire timer i fritiden, mens det i 2014 var faldet til henholdsvis 39 og 26 procent. For de 13- og 15-årige er tallene lidt bedre i 2014, da omkring halvdelen af drengene og 40 procent af pigerne i begge aldersgrupper laver minimum fire timers fysisk aktivitet om ugen i fritidenGrafik der viser andelen af 11-årige piger og drenge, der udfører hård fysisk aktivitet mindst 4 gange om ugen i fritiden..

 

En fysisk aktivitet på det niveau vil – kombineret med idrætstimerne i skolen før folkeskolereformen, hvor undersøgelsen er lavet – ifølge forskerne bag skolebørnsundersøgelserne med stor sandsynlighed gøre, at børnene opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om motion. Den lyder på, at børn og unge mellem 5 og 17 år bør være fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindst en time om dagen.

Jens Troelsen, forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, er ærgerlig over, at børnene generelt får for lidt motion – og specielt over, at det ligefrem går den forkerte vej for de 11-årige.

»Det er da bekymrende, at så lille en andel af børnene kommer i nærheden af det anbefalede. Vi ved jo, at fysisk aktivitet er vigtig i forebyggelsen af en stor del af de livsstilsygdomme, vi kæmper med. Fysiske udfoldelser forbedrer også læringen, samtidig med at den psykiske og sociale trivsel bliver bedre,« siger Jens Troelsen.

Han har ikke den nøjagtige forklaring på, hvorfor netop de 11-årige har oplevet et markant fald i de senere år, men hæfter sig ved, at de 11-årige begynder at tilegne sig voksenvaner og i højere grad efterspørger aktiviteter, som de selv kan organisere og bruge tid på, når det passer ind i deres hverdag.

Samtidig viser skolebørnsundersøgelserne, at de 11-åriges brug af elektroniske spil er steget kraftigt de seneste år. Andelen af drenge, der spiller i hverdage og weekender, er fordoblet i perioden 2006-2014, mens andelen blandt pigerne er tredoblet. Det betyder, at 52 procent af drengene og 20 procent af pigerne spiller mindst fire timer i weekenden og henholdsvis 30 og 11 procent på hverdage.

 

»Alarmklokkerne skal da ringe, når vi ser sådanne stigninger. Døgnet har jo kun 24 timer, så det har selvfølgelig indflydelse på mulighederne for at lave de fysiske aktiviteter. Når det så er sagt, så viser undersøgelser, at der også er en del af de meget aktive børn, der bruger det til at restituere, ligesom det især for drengene er en måde at være sammen med vennerne på,« siger Jens Troelsen.

Skolereform kan hjælpe

For Jens Troelsen er der ingen tvivl om, at skolereformen kan være en vej til at få børnene gjort mere fysisk aktive. Reformen betyder, at alle folkeskoleelever skal have 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit om dagen.

»Skolereformen vil hjælpe de mange, der ikke får rørt sig, og vi er mange, der har været varme fortalere for at få motion ind i skoletiden. Det er der, vi virkelig har chancen for at få fat i de mest ressourcesvage børn og forældre, der ikke har økonomien til at gå i idrætsforeningerne eller ikke har en adfærd og kultur, der påskønner, at man gør det,« siger Jens Troelsen.

 Grafik der viser andelen af 11-årige, der dyrker hård fysisk motion mindst fire timer om ugen i fritiden.

Den fysiske aktivitet i skolerne kan foregå på mange forskellige måder. Det kan være en integreret del af undervisningen, hvor man tænker bevægelse ind i måden, man tilrettelægger og gennemfører undervisningen på, eller det kan være i forbindelse med større og længerevarende aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er meget tilfreds med skolereformens fokus på, at børnene skal bevæge sig mere, fortæller projektkonsulent Gitte Minor Petersen.

»Vi ser skolereformen som en stor gave. Vi synes, det er en gylden mulighed for få mere motion ind i børnenes hverdag, at idrætten kan blive en løftestang til mere læring og komme til at spille en større rolle. Både gennem de 45 minutters bevægelse og ved, at man har højnet idrættens status ved at gøre det til eksamensfag. Hvis skoler og idrætsforeninger gør det godt, er vi også sikre på, at børnene vil blive tiltrukket af foreningerne.«

DIF uddanner blandt andet frivillige trænere og ledere, der skal lave aktiviteter med skoler, deltager i en stor indsats for kompetenceløft af lærere og pædagoger og er i dialog med mange kommuner om, hvordan man kan skabe gode rammer for mere motion og bevægelse. Gitte Minor Petersen ser dog stadig en del kommuner have startvanskeligheder med at få den øgede bevægelse ind i skolerne, men fremhæver DIF’s fire partnerskabskommuner – Slagelse, Aalborg, Svendborg og Hedensted – som eksempler på, hvad der skal til.

»De har gjort det til et anliggende ikke bare for skoleafdelingen, men også kultur- og sundhedsafdelingen og lavet en tydelig målsætning og vision om, hvilken rolle motion og bevægelse skal spille, samt sikret at organisationen og ansvarsfordelingen er på plads. Det betyder også, at de har overvejet, hvordan man får de forskellige kulturer til at fungere sammen, og de har udarbejdet samarbejdsaftaler med idrætsklubber om blandt andet økonomi,« siger Gitte Minor Petersen.

Idrætsforeningerne kommer til børnene i Thisted

Thisted Kommune har også stort fokus på at få kommunens børn til at være mere fysisk aktive og har igangsat breddeidrætskommuneprojektet ”Idræt på kanten” med tilskud fra Kulturministeriet og Nordea-fonden, hvor målet er at øge idrætsdeltagelsen gennem partnerskaber med idrætsforeningerne.

Et af de vigtigste tiltag har været at lave såkaldte forenings-SFO’er med programmer af tre-fire måneders varighed. Her kan børnene melde sig ind i en forening, mens SFO’en betaler kontingentet, og pædagogerne følger med til aktiviteten. I øjeblikket har 10 ud af 18 skoler implementeret ordningen, og to mere er på vej.

»Vi kan se, det rykker. Det får nogle børn med, der ikke plejer at være med i foreningslivet, og det får nogle børn introduceret til nogle idrætter, de ikke plejer at prøve. Derfor skaber det også et bedre fundament for at komme i gang eller fortsætte i idrætsverdenen, hvis man skulle blive træt af de klassiske idrætsgrene,« siger Louise Kjærsgaard Bertelsen, breddeidrætskonsulent i Thisted Kommune.

Forenings-SFO’erne er samtidig med til at udrydde de afstandsproblemer, en geografisk stor kommune med faldende børnetal kan have, da træningen ligger lokalt i SFO’en eller så tæt på som overhovedet muligt.

»Vores taekwondoklub træner eksempelvis flere steder, fordi de har et godt produkt, som børnene og skolerne efterlyser. Så kører de derhen, hvor børnene er. Derved kan flere blive introduceret for taekwondo, og det bliver muligt at komme af sted for de børn, hvor forældrene har svært ved at få logistikken til at hænge sammen,« siger Louise Kjærsgaard Bertelsen.