11. juni 2015

”Vi skal hjælpe flere til at være aktive i lokalområderne”

Borgmesteren i Aarhus opfordrede på Folkemødet kommunerne til at være med til at skabe rammer for borgernes tryghed. Det skete i en debat om danskernes følelse af tryghed.

Danskerne er generelt en tryg befolkning. 87 procent føler sig fx trygge i deres nærområde. Det gør Danmark til et meget trygt land at leve i.

”Vi ser, at kriminaliteten er faldende på otte ud af ti områder. Samtidig er danskerne nogle af de mest trygge borgere i verden. Men der er stadig steder med udfordringer. Fx er risikoen for indbrud større end i vores nabolande. Og så ser vi, at der er en stigende ensomhed, som også udfordrer trygheden,” sagde Mads Espersen, senioranalytiker ved Mandag Morgen.

Mandag Morgen stod sammen med BL – Danmarks almene boliger samt Forsikring & Pension torsdag bag arrangementet, hvor forskellige aktører debatterede danskernes tryghed på Folkemødet.

Ifølge Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune, skyldes danskernes høje tryghedsniveau en generel lighed blandt borgerne.

”Vi har en høj social kapital i forhold til, hvad man oplever i mange andre lande, hvor trygheden er lavere. Men der er områder, hvor vi kan gøre mere. Fx i forhold til indbrud. I Aarhus Kommune har vi derfor lavet et initiativ, hvor vi tager ud til de indbrudsramte områder og fortæller, hvad vi kan tilbyde af initiativer for at forebygge indbrud. Det er efterspurgt – hvilket tyder på, at folk er opmærksomme og utrygge i forhold til dette område,” sagde han.

Civilsamfundet og kommunen spiller en rolle

Ifølge Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension, skyldes den høje tryghed én ting, nemlig tillid.

”Tryghed er, at jeg ved, at når jeg eller mine nære kommer til skade eller bliver syge, så har vi tillid til, at der er nogle, som hjælper os. I Danmark har vi også en høj tillid til fx politiet. Men vi skal ikke hvile på laurbærende. For hvis vi ser på tryghedsmålingerne gennem de seneste ti år, så er den faktisk faldet. Vi følte os kort sagt tryggere for ti år siden end i dag,” sagde han.

Det er Jacob Bundsgaard enig i. Han mener, at kommunerne kan gøre noget for at øge trygheden:

”Kommunerne kan være med til at skabe nogle rammer for borgernes tryghed. Det kan vi fx gøre, når vi planlægger vores by- og boligområder. Med det sagt, så er det i høj grad også civilsamfundet selv, som kan gøre meget her og nu,” sagde han.

Redskaber til at handle

Amalie Utzon, som er landsformand i Ungdommens Røde Kors, deltog også i debatten. Hun bor selv i et udsat boligområde i København. Ifølge hende er det afgørende, at kommunen sammen med foreningslivet spiller en større og vigtigere rolle end hidtil.

”Nogle steder snakker man bare ikke særlig meget med sine naboer. Her kræver det et socialt skub for at ændre på tingene. Derfor skal vi tilbage til, hvordan vi sikrer det gode naboskab via forskellige organisationer – ikke bare via folk selv. Her mener jeg, at et kendskab til sine naboer og kommunens tilbud kan øge trygheden – da man så ved, hvor man skal henvende sig, hvis man føler sig utryg,” sagde hun.

På længere sigt mener Jacob Bundsgaard også, at der er en masse at hente i samarbejdet.

”Vi skal hjælpe flere til at være aktive i lokalområderne. Samtidig skal vi give lokalområderne redskaberne til at handle. Og så skal vi være med til at sprede budskaberne om, at der ofte ikke sker så meget kriminalitet i de udsatte boligområder, som folk går og tror,” sagde Jacob Bundsgaard.