08. juni 2015

Pendling giver økonomisk bonus

Pendlere tjener i gennemsnit 18 procent mere end ikke-pendlere, viser ny Momentum-analyse. Det er især omkring hovedstadsområdet, Aarhus og trekantsområdet, at pendlerne tjener ekstra.

Når pendlerne kigger på lønsedlen, kan de fleste se et beløb, der er højere end for dem, der har arbejdsplads i den samme kommune, som de bor i. En ny Momentum-kortlægning af pendlingen i Danmark viser, at pendlerne i gennemsnit tjener 18 procent mere end ikke-pendlerne. Pendlingsmønstret kan derfor spille en væsentlig rolle for kommunerne, hvis indtægter i høj grad udgøres af indkomstskatterne.

Det glæder derfor Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm Kommune, at kommunens pendlere med en ekstraindtægt på 59 procent er de pendlere, der tjener mest i forhold til landsgennemnittet for alle fuldtidsbeskæftigede i Danmark.

»Fordi boligpriserne er forholdsvis høje i Hørsholm, er der et segment, som bevidst vælger at flytte hertil, og derfor får vi også forholdsvis ressourcestærke borgere. Det giver meget interaktion med borgerne, som kan og vil støtte op omkring ting og selv komme med vinkler på mange emner,« siger Morten Slotved.

Kommunen har mange borgere, der arbejder i en anden kommune. Morten Slotved understreger derfor også, at kommunen støtter meget op om det erhvervspolitiske samarbejde mellem regioner og kommuner i Greater Copenhagen om at skabe vækst og arbejdspladser og er meget tilfreds, når det lykkes at få større virksomheder til Nordsjælland:

»Vi må erkende, at vi ikke har plads til, at store virksomheder flytter hertil. Vi har simpelthen ikke jord nok. Så for os er det vigtigt, at vi har nogle attraktive boliger og vilkår, der gør, at folk vil bosætte sig her og pendle hen til, hvor arbejdet er.«

Mens Hørsholm Kommune altså nyder godt af, at en del af kommunens borgere tager til andre kommuner og tjener en høj løn, så står Ballerup Kommune i den modsatte situation. Kommunen har 85 procent flere arbejdspladser end beskæftigede borgere i kommunen og dermed en meget høj grad af indpendling. Og selv om man er rigtig glad for de mange arbejdspladser, giver det også nogle udfordringer for kommunekassen, forklarer Jesper Würtzen (S), borgmester i Ballerup Kommune:

»En stor del af kommunernes indtægter kommer jo fra lønindtægter, så vi ville da gerne, at flere pendlere flyttede hertil, så flere af pengene fra kommunens mange arbejdspladser havnede i vores kommunekasse. Selvfølgelig tjener vi lidt på virksomhedernes dækningsafgift og virksomhedsskat. Men det sidste er jo kun, hvis virksomheden tjener penge, så vi har igennem krisen været ramt af, at virksomhederne ikke tjente penge og mistede derved en del af vores indtægtsgrundlag.«

Henrik Harder, lektor og forsker i mobilitet ved Aalborg Universitet, kan sagtens forstå kommunernes ønske om at få pendlerne til at bosætte sig i kommunen, men det er for mange kommuner en svær opgave.

»Det er jo en benhård kamp, hvor man kan gøre noget i forhold til den kommunale service, motorveje og infrastruktur, men folk ser jo også på, om de tror, der vil være andre, der vil flytte til området, eller man risikerer, at boligen mister værdi og bliver svær at sælge. Og den problematik er svær at knække, for det kræver jo langt mere end bare infrastruktur. Nogle kommuner har jo nogle herlighedsværdier, der blev givet, da byerne blev anlagt, lang tid før vi havde bilerne i det antal, vi har i dag,« siger Henrik Harder.

I Ballerup Kommune er borgmester Jesper Würtzen meget bevidst om, at man ikke bare får flere til at bosætte sig i kommunen, og kommunen arbejder derfor også strategisk på, hvordan flere af kommunens mange indpendlere kan lokkes til at bosætte sig i kommunen. Man forsøger ikke mindst at gøre noget på boligmarkedet, hvor mange af boligerne er fra 1950-1960’erne.

»Dengang byggede man jo især ensartede kvarterer og almene boliger, og den type boliger er ikke nødvendigvis så attraktive for de medarbejdere, der arbejder på virksomhederne i Ballerup og typisk er højtuddannede med høje indtægter. Vi arbejder derfor meget med at udvikle attraktive boligområder og sammen med vores almene boligselskaber renovere lejlighederne, så de vedbliver med at være attraktive,« siger Jesper Würtzen og nævner nogle eksempler:

»Vi har blandt andet lavet et nyt boligområde med en kunstig sø, og når du går rundt derude, så ligner det faktisk, at du går rundt i Hellerup Havn. Vi har også renoveret et nedslidt alment byggeri og skabt nogle meget attraktive lejligheder med altaner, elevatorer og bedre adgang til nye, grønne uderum, samtidig med at de lever op til 2020-energikravene. Den renovering har vundet en international designkonkurrence for bæredygtig renovering,« siger Jesper Würtzen.

Selv om en god infrastruktur måske ikke er altafgørende for folks valg af bopæl, så er det ifølge Hørsholms borgmester, Morten Slotved, overordentlig vigtigt ikke mindst for en udpendlingskommune, at borgerne kan komme hurtigt frem og tilbage på arbejde.

»Borgerne mærker det jo tydeligt i deres hverdag, når der er problemer, og derfor er både lokalpressen og borgerne naturligt nok også på barrikaderne, når der er problemer med Kystbanen, eller køerne på motorvejen er lange. Det er jo vores livsnerve ind til København og folks arbejde. Det ærgrer mig derfor også, at man ikke gjorde udvidelsen af motorvejen færdig og lavede tre spor helt op til Hillerød-afkørslen,« siger Morten Slotved.

Større polarisering i Østdanmark

Selv om der altså generelt er en højere gennemsnitlig løn for pendlerne, så er der dog 32 kommuner, hvor pendlerne i gennemsnit får mindre ud af anstrengelserne med at tage ud af kommunen for at arbejde, end hvad danskerne i gennemsnit tjener. Og her er mønstret ifølge lektor Henrik Harder det forventelige billede af en udkantsproblematik, hvor mange i landdistrikterne kører meget langt for at få et job, der ikke nødvendigvis er særlig godt betalt.

»De højtlønnede job er koncentreret omkring København, men også omkring Århus er der store områder, hvor der faktisk er en del velstillede pendlere, ligesom det samme faktisk er ved at ske specielt på jyllandssiden af trekantsområdet, men uden for de her områder er der en del, som må bide i det sure æble og køre langt på arbejde uden absolut at få så meget ud af det,« siger Henrik Harder.

Han mener i den forbindelse, at polariseringen opleves stærkere i Østdanmark end Vestdanmark.

»Det er kun et fåtal af folk på Sjælland, der har de gode lønninger, der er også rigtig mange, der ikke tjener ret meget. Festen slutter i høj grad, hvor Roskilde og Køge slutter. Der er situationen en anden i Jylland, hvor det mange steder stadig er attraktivt at bo, da det er forholdsvis billigt, og der er en del arbejdspladser med fornuftige lønninger,« siger Henrik Harder.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jonas Korsgaard Christiansen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Rapport - Pendling mellem danske kommuner