08. juni 2015

Kan handelsaftale med USA sparke Europas vækst i gang?

Europa-Parlamentet kommer i morgen med sit første indspark i de igangværende forhandlinger mellem USA og EU om en frihandelsaftale. Parlamentet skal godkende den endelige aftale, og derfor imødeses dets holdning med spænding. Lige nu er det især graden af investorbeskyttelse kontra landenes suverænitet, der skaber debat blandt parlamentsmedlemmerne.

Kan et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP), hvor man mindsker eller fjerner de nuværende barrierer på varer og tjenesteydelser mellem USA og EU, være det instrument, der endelig får vakt Europa til live igen efter finanskrisen? Og på hvilke vilkår skal handlen og investering-erne foregå?

Disse spørgsmål bliver diskuteret og forhandlet intenst i Europa-Parlamentet i denne tid. For godt nok er det den amerikanske regering og Europa-Kommissionen, der forhandler om aftalen, men parlamentet skal stemme om det endelige resultat. Og siger de nej, falder aftalen til jorden.

Selv om man kun er omkring halvvejs i forhandlingerne om TTIP, og der formentlig vil gå mindst et år, før der ligger en aftale, bliver der på begge sider af Atlanten ventet i spænding på Europa-Parlamentets første officielle tilkendegivelse om forhandlingerne. Den kommer, når parlamentet i morgen skal beslutte sig for en fælles udtalelse om, hvad en TTIP-aftale må indeholde.

Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, forudser, at det bliver overordentlig svært at få lavet en tekst, som et samlet parlament kan stemme for.

»Der er klare politiske opdelinger, hvor højrefløjen er klare tilhængere af TTIP, som de mener vil hjælpe med at skabe vækst, mens venstrefløjen frygter, at virksomhederne får for meget magt til skade for demokratiet og landenes suverænitet. Herimellem står Socialdemokraterne, der er mere splittede. Ud over partiskellene er der også en tendens til, at nord- og østeuropæiske lande er mere positive, mens sydeuropæerne er mere skeptiske,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Hvor stor bliver den økonomiske gevinst?

Bernhard Lange, formand for Europa-Parlamentets Internationale Handelsudvalg og dermed manden, der skal forsøge at lave et kompromis, som flest muligt af parlamentsmedlemmerne kan stemme for, fik ikke mindre end 900 ændringsforslag til det første forslag til en udtalelse, og afstemningerne i parlamentets forskellige fagudvalg om aftalen har i flere tilfælde været med snævre afgørelser.

»Trods de forskellige holdninger håber jeg, vi kan finde frem til en udtalelse, som en majoritet af Europa-Parlamentet kan støtte. Dermed kan vi sende et tydeligt signal om, hvilken retning vi mener, TTIP-forhandlingerne skal gå,« siger Bernhard Lange.

De første forhandlinger mellem USA og EU om TTIP-aftalen startede for næsten to år siden og vil, hvis man kommer til enighed, skabe verdens største frihandelsområde og dække halvdelen af verdens bruttonationalprodukt og en tredjedel af verdenshandlen.

Ifølge Europa-Kommissionens beregninger vil en TTIP-aftale medføre en stigning i EU’s bruttonationalprodukt på næsten en procent, øge eksporten fra EU til USA med 28 procent samt bidrage til at skabe flere arbejdspladser. Tallene har dog efterfølgende været omdiskuterede, og andre beregninger ligger både over og langt lavere, forklarer Jens Ladefoged Mortensen.

»Der er lagt op til en meget ambitiøs handels- og investeringsaftale, der på mange måder sprænger rammerne for, hvad handelsaftaler indeholder. Det er ikke bare en almindelig toldreduktion, men handler også om at ensarte reguleringer og standarder og beskytte investeringer, og derfor er det svært at forudse den konkrete effekt. Det kommer også an på, hvor ambitiøs aftalen ender med at blive. Så der er mange ubekendte, men den vil med stor sandsynlighed skabe vækst i både Europa og USA,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Det springende punkt i oplægget til en TTIP-aftale er for mange af kritikerne investorbeskyttelsen i form af en såkaldt investor-til-stat voldgift (ISDS). Her lægges der op til, at udenlandske investorer kan få prøvet deres sag ved en international voldgift, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet af politiske tiltag som eksempelvis nationalisering.

»Der har egentlig været investeringsaftaler i mange år. Europæiske lande har for eksempel indgået mere end 1.400 bilaterale investeringsaftaler med primært udviklingslandene over de seneste 60 år, og de er faktisk meget dårligere end det, der bliver foreslået. Men i forbindelse med TTIP er der kommet mere offentligt fokus på det. Og mange vurderer, det bliver et demokratisk problem, hvis ISDS gør, at de nationale politikere kan udfordres på deres ret til at lovgive,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Kan firmaer bremse nye miljøregler?

Der er allerede eksempler på, at virksomheder bruger ISDS i andre handelsaftaler til at rejse sager mod lande. Det amerikanske tobaksfirma Philip Morris har eksempelvis stævnet Uruguay på grund af landets beslutning om at forstørre advarselsetiketterne på cigaretpakkerne. Og det svenske energifirma Vattenfall har anlagt sag mod Tyskland for at skærpe miljøkravene og dermed gøre firmaets investering i et tysk energianlæg mindre attraktiv.

ISDS har især medført stor kritik fra fagforeninger, forbruger- og miljøorganisationer, ligesom venstrefløjen og de grønne partier i Europa-Parlamentet ikke vil stemme for en TTIP-aftale med ISDS. De lokale og regionale myndigheders europæiske interesseorganisation er overordnet positiv over for TTIP, men man frygter samtidig, at en aftale kan indskrænke det lokalpolitiske råderum. Det samme gør sig gældende for KL, forklarer formand for KL’s Internationale udvalg Thomas Kastrup-Larsen:

»Når der tales om, at eksempelvis lokale miljøstandarder og målsætninger om bæredygtighed kan italesættes som tekniske handelshindringer og derved gøre det muligt for virksomheder at sagsøge det offentlige, får det alarmklokkerne til at ringe hos mig. Det er rigtig vigtigt, at aftalen skrues sammen, så det ikke bliver en måde, hvorpå de lokale myndigheder bliver sat skakmat.«

Den interne europæiske debat har gjort, at ISDS-spørgsmålet har været udeladt af forhandlingerne, mens Europa-Kommissionen gennemførte en offentlig høring. Det resulterede i et revideret forslag til hovedpunkter i en ISDS, hvor der er flere garantier til landenes suverænitet for eksempel i form af en appelinstans.

Ulla Tørnæs, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er varm fortaler for TTIP, ikke mindst fordi vi er nødt til at bruge alle tilgængelige værktøjer for at hjælpe de 26 millioner ledige i Europa. Hun mener, at man med forslaget er kommet frem til en fornuftig løsning på ISDS-problematikken.

»Jeg tror, det er nødvendigt, at der er en eller anden form for mekanisme, der beskytter virksomhedernes investeringer, når man indgår frihandelsaftaler. Og jeg tror, det er en vigtig forudsætning for at kunne tiltrække amerikanske investeringer til Europa, at der er en beskyttelsesmekanisme. Men det er også vigtigt for mig, at ISDS har større gennemsigtighed, uafhængige dommere og en appelmulighed,« siger Ulla Tørnæs.

Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, mener, det nye forslag er en forbedring, men at der er et stykke til målet.

»Hvis der skal være en ISDS, skal det som minimum være en moderniseret ISDS, hvor vi med syvtommersøm slår fast, at amerikanere, der investerer i Europa, eller omvendt, må leve med, at politikerne bestemmer. Det vil sige, at hvis man eksempelvis laver nogle miljøregler, som gør det dyrere at producere, så er det bare sådan, det er,« siger Christel Schaldemose.

Netop Socialdemokraternes holdning bliver ifølge Jens Ladefoged Mortensen vigtig for udfaldet i Europa-Parlamentet, da de ligger i en slags midterposition og ikke har fundet en samlet holdning. Christel Schaldemose kan også berette om forskellige holdninger i den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, hvor de britiske Labour-folk eksempelvis ikke vil være med til, at ISDS kommer med i aftalen.

Ophedet debat i andre EU-lande

I Danmark har TTIP-aftalen ikke for alvor været til offentlig debat, og de fleste danske partier og den danske regering har også hidtil været positive. Samtlige partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance stemte også i Folketingets Europaudvalg i april for, at regeringen skulle arbejde for en ambitiøs frihandelsaftale og forbedringer af ISDS.

I andre lande er der en langt større offentlig og politisk debat om TTIP. I Tyskland er over 40 procent af befolkningen eksempelvis imod en TTIP-aftale, og Tyskland har sammen med Frankrig været stærke kritikere af, at ISDS skal være en del af aftalen.

Lektor Jens Ladefoged Mortensen forventer også, at man bliver nødt til at finde frem til garantier i forhold til ISDS for at sikre opbakning til en TTIP-aftale i EU-landene og Europa-Parlamentet. Men spørgsmålet er, om USA vil være med til det.

»Man skal forsøge at sikre sig et system, der er gennemsigtigt, sikrer landenes suverænitet og sikrer, at der ikke kommer et kæmpe sagsanlæg, hvis man træffer en politisk beslutning. Altså en garanti om, at hvis de og de ting er opfyldt, så kan man ikke lægge sag an mod en stat. Men det er spændende, hvad amerikanerne siger til det, for de har jo hidtil stået temmelig stejlt på ISDS,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk