22. juni 2015

Ikke-vestlige mænd gør op med det kønsopdelte arbejdsmarked

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er mere tilbøjelige til at søge arbejde i traditionelle kvindefag end etnisk danske mænd. Det viser ny Momentum-analyse. Forklaringerne kan både være andre traditioner, uddannelseskrav og kampagner. Fagforbund håber, at det kan trække flere danske mænd med sig.

Hvis du bevæger dig ud på de danske plejehjem, er der større sandsynlighed for at møde en mand blandt de ansatte med ikke-vestlig baggrund end blandt de danske ansatte. Kun otte procent af de etnisk danske ansatte på ældre- og sundhedsområdet er mænd, mens det er 14 procent for de ansatte med ikke-vestlig baggrund. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Tendensen er gældende på alle de fem store overenskomstområder i kommunerne. For eksempel udgør mænd 31 procent af de ansatte med ikke-vestlig baggrund på det administrative område, mens der kun er 25 procent mænd blandt de etnisk danske ansatte. På undervisningsområdet er der 38 procent ikke-vestlige mænd mod 33 procent etnisk danske, og på det pædagogiske område er 31 procent af de ansatte med ikke-vestlig baggrund mænd mod 22 procent mænd blandt de etnisk danske ansatte.

Vibeke Jakobsen, seniorforsker med fokus på etniske minoriteter og beskæftigelse på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kan godt genkende tendensen.

»Man kan se, at mænd med ikke-vestlig baggrund arbejder inden for de typiske kvindeområder i lidt højere grad end de etnisk danske mænd. Samtidig er der andre tal, der viser, at i de klassiske danske mandefag er de ikke-vestlige mænd underrepræsenteret. Det gælder for eksempel i politi og forsvar og bygge og anlægssektoren,« siger Vibeke Jakobsen.

Hun har svært med at komme på et entydigt svar på, hvorfor billedet er sådan.

»Det kan der være mange grunde til. Når man ser på for eksempel SOSU-området, har man gjort meget for i det hele taget at få etniske minoriteter ind. Det kan have betydet, at mændene i højere grad er kommet ind på det område. Det samme ses på pædagog- og lærerområdet, hvor kan have nogle særlige kompetencer qua deres tosprogethed, som bliver efterspurgt på nogle skoler og daginstitutioner,« siger Vibeke Jakobsen og nævner samtidig, at kulturelle forskelle også kan have en indvirkning.

»Der kan også være en forskel i, hvad man i forskellige lande anser som mande- og kvindearbejde. Der er nogle lande, hvor arbejde med sygepleje opfattes som et mandefag i højere grad, end det gør i Danmark,« siger Vibeke Jakobsen.

Dennis Kristensen, formand for fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), glæder sig først og fremmest over, at der i det hele taget arbejder mange både mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund på det område, han repræsenterer.

»Der er ingen tvivl om, at når vi ser på social- og sundhedsområdet, så er der tale om en integrationsmæssig succes. Vi kan se, at der kommer et stadig stigende antal med ikke-vestlig baggrund på skolerne, og det afspejler sig i de efterfølgende ansættelser,« siger Dennis Kristensen.

Etnisk danske mænd kan blive inspireret

Forskellen i kønsfordeling mellem danskere og indvandrere forklarer han delvist med, at mange af de fag, der typisk bliver opfattet som kvindefag i Danmark, har lavere krav til uddannelse, og derfor er lettere at komme ind på for en udlænding uden en videregående dansk uddannelse.

»Det er dels en følge af en meget skæv fordeling, hvor integrationen er lykkedes på vores område, men den er ikke lykkedes på områder, der kræver højere uddannelse. Og dels vil der være en kulturel og religiøs årsag til, at der er kvinder fra nogle lande, der fravælger at komme i intim kontakt med nogle af det modsatte køn. Det øger så andelen af mænd,« siger Dennis Kristensen.

Selv om han godt kunne tænke sig, at flere med ikke-vestlig baggrund også kom ind på andre områder i kommunerne, er Dennis Kristensen alligevel positiv, for han tror, at de ikke-vestlige mænds frontløb kan være med til at påvirke de etnisk danske mænd.

»Det kræver et stort skridt fra mændene at bevæge sig ind på et meget kvindedomineret område. Det skal være et job, der ikke er nedvurderet, fordi det er et typisk kvindejob, hvis mændene skal finde det attraktivt. Omvendt skal mændene komme ind i jobbene, før vi for alvor får rykket ved den manglende anerkendelse, der ligger i, at det på løn- og arbejdsvilkår er ringere end for mænd i job med tilsvarende uddannelseslængde,« siger Dennis Kristensen.

Seniorforsker Vibeke Jakobsen er ikke helt skråsikker på, at den højere andel af ikke-vestlige mænd på kvindearbejdspladserne vil føre til, at andelen af etnisk danske mænd også vil stige.

»Det er svært at sige. Det kommer an på, om man anser det som mænd, der tager kvindejob, fordi de ikke kan få andet. Eller man anser det som en påvirkning af arbejdspladserne, der bliver mere åbne for mænd fremover,« siger Vibeke Jakobsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk