13. juni 2015

Fremtiden sætter nye krav til elevernes kompetencer

Fremtidsforsker, Mette Sillesen, gav på Folkemødet sit bud på, hvad det er for kompetencer, som vores børn skal have i fremtiden. Her spiller folkeskolen en stor rolle. KL havde på den baggrund inviteret Skole og Forældre og Danske Skoleelever til debat om fremtidens folkeskole.

”Vi er gået fra en verden, hvor alle skal kunne det samme, til at vi sætter det unikke i spil hos den enkelte. Det er en spædende udvikling, som sætter nye krav til, hvad vores børn skal kunne,” sagde Mette Sillesen, fremtidsforsker i Future Navigator.

Hun var sammen med Danske Skoleelever samt Skole og Forældre blevet inviteret til debat om fremtidens folkeskole i KL’s telt på Folkemødet.

”Men hvilke kompetencer er det, vi skal sørge for, at vores børn får i fremtiden? Vi har lavet en top ti liste. Her ligger dygtighed, dedikerede fællesskaber og speed-data i top. Vores børn skal kort sagt have viljestyrke til at kunne blive ved i lang tid. De skal kunne samarbejde med andre. Og så skal de have en basisforståelse for it,” sagde Mette Sillesen.

Forældrene spiller en rolle

Netop disse kompetencer er nogle, som Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, mener, at forældrene kan understøtte. Dette understøttes ifølge hende af et holdningsskift, som er sket hos mange forældre.

”De seneste år er vi forældre gået væk fra kundeperspektivet, hvor forældrene ser skolen, som et sted vi kan handle. I dag vil vi gerne være med til at forme den skole, som vi sender vores børn i. Vi vil gerne melde os ind i skolebestyrelserne og blande os i debatten,” sagde Mette With Hagensen.

Eleverne vil gerne møde virkeligheden

Også eleverne vil gerne blive hørt i højere grad i forhold til udviklingen af folkeskolen.

”Vi vil gerne være med til at skabe den fremtid, som alle jer andre piller ved. Skolereformen har været en omvæltning for mange. Indtil videre går det mange steder – men det halter også. Fx oplever vi, at flere skoler fortsat mangler at komme i gang med den åbne skole, hvor foreningslivet inddrages i undervisningen. Det savner mange elever, for det er via mødet med virkeligheden, at eleverne lærer bedst,” sagde Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever.

Hun pointerede, at hun godt er klar over, at reformen tager tid at implementere.

Den åbne skole er i udvikling

KL’s formand for Børne- og Kulturudvalget, Anna Mee Allerslev, indrømmede, at det nogle steder halter i forhold til den åbne skole.

”Man skal dog huske på, at det her er en historisk stor reform, som tager tid. Vi kan se, at skolerne i dag har fået styr på logistikken og andre områder. Pt. arbejder mange nu med den åbne skole. Derfor håber jeg også, at når vi står her om et år, så vil det være en anden virkelighed, som I møder i skolen,” sagde Anna Mee Allerslev.

”Med reformen vil vi gerne noget mere og bedre med vores folkeskole. Og vi vil gerne klæde eleverne på til fremtidens behov. Jeg tror på, at rammerne er der. Nu er det op til kommunerne, forældrene, lærerne og eleverne at skabe den bedste skole,” sagde Anna Mee Allerslev.