26. juni 2015

Fælles ansvar at sikre elever til erhvervsuddannelserne

Folkeskolens ældste klasser især bliver forberedt på at starte på gymnasiet, mens skolerne i mindre grad orienterer eleverne mod erhvervsuddannelserne, viser ny undersøgelse. Det er et fælles ansvar at få flere til at søge mod erhvervsuddannelserne, lyder det fra KL.

60 pct. af lærerne vurderer, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til en almengymnasial uddannelse, mens kun 14 pct. af lærerne vurderer, at deres undervisningen forbereder eleverne til de erhvervsrettede uddannelser.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag.

Tendensen må tages alvorligt, mener KL. I dag er det 20 pct. af eleverne i en 8. klasse, der ønsker en erhvervsuddannelse, og kun seks procent af forældrene foretrækker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse, viste en undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev Momentum i februar.

”I kommunerne er vi meget optagede af, hvordan vi kan bidrage til, at flere elever i folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse. For det er rigtig vigtig for at kunne skabe vækst og beskæftigelse i Danmark – ikke mindst langt fra de store byer. Danmark står til at mangle ca. 30.000 faglærte i 2020,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

”Pisa-ficering af folkeskolen

EVA’s undersøgelse konstaterer, at skolens fag, prøveformer og pensum peger i retning af gymnasiet frem for erhvervsuddannelserne. Men det er der en naturlig forklaring på, mener KL:

”Skiftende regeringer og flertal i Folketinget har jo krævet, at folkeskolen leverede på de boglige færdigheder. Og i de seneste fem-ti år har der været en ”Pisa-ficering” af folkeskolen med et konstant fokus på boglige færdigheder frem for håndværksmæssige færdigheder,” siger Anna Mee Allerslev.

KL mener, at alle har et ansvar for at tale erhvervsuddannelserne op.

”Virksomhederne skal have fokus på at oprette praktikpladser, og lederne og lærerne på erhvervsskolerne har en stor forpligtelse på at tale deres uddannelser op. Endelig mener vi, det er vigtigt, at eleverne bliver udfordret på deres uddannelsesvalg, og derfor er det vigtigt, at folkeskolen samarbejder med de lokale ungdomsuddannelser og erhvervsvirksomheder,” siger Anna Mee Allerslev.

Åben skole giver nye muligheder

Der er allerede i dag mange gode eksempler på samarbejde mellem udskolingen og erhvervsuddannelserne og gymnasierne. På EUD-linjen på Mørkhøj Skole i Gladsaxe følger 8. og 9. klasseeleverne fx en kombination af almene folkeskolefag og syv faglige forløb på en teknisk skole.

Og Fredericia Kommune prøver 8. klasseeleverne kræfter med praktiske problemstillinger gennem et samarbejde med teknisk skole og lokale virksomheder.

Det er KL’s håb, at folkeskolereformen kan være med til at åbne flere af de unges øjne for en erhvervsuddannelse.

”Skolernes samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler er helt oplagt i forhold til at gøre koblingen mellem det boglige og det praktiske mere tydelig for eleverne. Og det er i den forbindelse vigtigt, at alle aktører – kommuner, skoler, virksomheder, forældre og elever – samarbejder, lytter og med åbent sind lærer af hinandens arbejdsmetoder og kompetencer, så vi får udbredt de muligheder, der ligger i den åbne skole,” siger Anna Mee Allerslev.

Læs her KL’s inspirationsmateriale om arbejdet med den åbne skole her.