04. juni 2015

Debat: Udbudslov styrker købmandskabet

KL's administrerende direktør mener, at den nye udbudslov giver mulighed for at lade det forretningsmæssige træde i forgrunden. Det skriver han i en debatstafet på DenOffentlige.dk.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL.

Danmark får sin første udbudslov til efteråret. Regelsættet for offentlige indkøb er ikke radikalt anderledes end det, vi kender, EU’s udbudsdirektiv er fortsat rammen. Men der er tale om væsentlige forbedringer, som styrker købmandskabet og mindsker usikkerheden om fortolkningen af reglerne.

De offentlige finanser er under pres og vil være det mange år frem. Fokus er derfor på effektiviseringer. Og de kommunale indkøbskroner er ingen undtagelse. I 2013 købte kommunerne varer og tjenesteydelser for 85 milliarder kroner. Det er rigtig mange penge, som skal bruges med omtanke og omsættes til mest mulig velfærd for borgerne.

Udbudsloven giver mulighed for at lade det forretningsmæssige træde i forgrunden og de juridiske knæbøjninger (en smule) i baggrunden. Det er fortsat et omfattende regelsæt målt på sideantal, men reglerne er blevet væsentligt klarere at forholde sig til som praktiker.

Det er en styrke, at loven samler alle bestemmelser med relevans for indkøbsarbejdet – såvel i Danmark som i EU. Dernæst giver lovbemærkningerne god vejledning i, hvordan loven skal fortolkes, og indsnævrer dermed fortolkningsrummet i Klagenævnet for Udbud, som er klageinstans på området. Derudover følges udbudsloven op af en omfattende vejledningsindsats, som skal understøtte den konkrete implementering.

Hidtil har Danmark implementeret EU’s udbudsdirektiv ved blot at offentliggøre en dansk oversættelse af direktivet i form af en bekendtgørelse. Ikke mindst KL har været fortaler for at samle bestemmelserne i en egentlig dansk udbudslov for at skabe større klarhed om anvendelse og fortolkning af reglerne for offentligt indkøb.

Offentlige indkøb er underlagt helt andre logikker end private indkøb. For en privat virksomhed gælder alene god forretningsskik og almindelig lovlydighed. Ellers er der, om jeg så må sige ”fri (forhandlings)leg”, og købmandskabet er afgørende. Så selv om udbudsloven giver mere plads til købmandskab, og mindre regelfortolkning, så er formålet med regelsættet først og fremmest at sikre forsvarlig anvendelse af offentlige midler. Og håndhæve principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, så aktørerne behandles ens i udbudsprocessen.

Potentiale for bedre og billigere indkøb

Lovforslaget rummer forskellige justeringer og en række nyskabelser. Særligt to nyskabelser giver nye muligheder i indkøbsarbejdet og har interesse for kommunerne.

1) Udbudsloven udvider adgangen til forhandling og dialog med leverandørerne.

Tidligere var det forbundet med stor usikkerhed, når kommunerne gerne ville have en bedre forståelse for og dialog med markedet om, hvordan for eksempel et IT-udbud kunne skrues teknisk og løsningsmæssigt bedst muligt sammen. Og tilsvarende en usikkerhed fra leverandørernes side om, hvorvidt deres markedsviden og input blev behandlet tilstrækkelig fortroligt. De nye regler anviser mere detaljeret, hvordan processen kan foregå i forbindelse med udbuddet, men fremover kan vi bringe leverandørernes viden om markedet og ekspertise meget bedre i spil – i alle faser af indkøbet. Ikke kun ved meget dyre og komplekse anskaffelser, men også når løsningen blot kan være vanskelig at specificere. Det vil kræve en smule mod og tilvænning fra begge parter, men brugt rigtigt skaber det mere ressourceeffektive løsninger og optimerer indkøbsarbejdet. Også prisen kan indgå i forhandlingen. Derved kan vi vinde meget.

2) Annonceringspligten i tilbudsloven ophæves for indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdi.

Der gøres dermed op med en udbredt praksis om, at selv ret små udbud (under 1,5 millioner kroner) i realiteten er næsten lige så procestunge som udbud over tærskelværdierne, af frygt for at overtræde udbudsreglerne med klager til følge. Ophævelse af annonceringspligten er en markant forbedring, som vil forenkle mange indkøb. En forenkling, som leverandørerne også har efterlyst længe. Samtidig ændres klagepraksis på området, så Klagenævnet for Udbud ikke længere behandler klager over varer og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdier uden grænseoverskridende interesse.

Udbudslovens 199 paragraffer skaber bedre rammer for effektive offentlige indkøb og færre rutinemæssige ansøgninger om aktindsigt og klager over udbudsprocesser. Men rammerne gør det selvfølgelig ikke alene. Potentialet indfries kun med større tillid og mod i samarbejdet. Det forudsætter en anden udbudskultur fra både de offentlige indkøbere og de private leverandører.

Så man kan håbe på et smidigere fremtidigt samarbejde, hvor selve indkøbet er i fokus frem for regelsættet, og resultatet bliver billigere og bedre løsninger til gavn for borgerne.

Men først skal loven jo vedtages.

Indlægget er bragt på DenOffentlige.dk den 3. juni 2015 som led i en debatstafet om den nye udbudslov. Kristian Wendelboe svarer på et spørgsmål fra Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv, der vil vide, hvordan kommunerne vil gribe de nye muligheder i udbudsloven. Kristian Wendelboe sender stafetten videre til Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, med spørgsmålet: ”Når vi om 10 år ser tilbage på udbudslovens betydning for det offentlig-private samarbejde, hvad vil vi så fremhæve?”