26. januar 2015

Sjællændere melder sig langt oftere syge end jyder

Kommunalt ansatte i Østdanmark lægger sig oftere under dynen med suppe og snotpapir end jyderne. Jyderne bliver til gengæld liggende længere, når sygdommen får ram på dem. Det viser en ny Momentum-analyse. Den skæve geografiske fordeling skyldes kulturforskelle, mener forsker.

»Hej chef, jeg må desværre melde mig syg i dag.«

Sådan lyder det betydeligt oftere på kommunale arbejdspladser øst for Storebælt end i Jylland og på Fyn. En ny Momentum-analyse på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik viser et tydeligt geografisk mønster i det kommunale sygefravær, hvor sjællænderne oftest melder sig syge. Til gengæld er jyderne gennemsnitligt syge i flere dage, når de først lægger sig.

Den geografiske variation er så klar, at de 26 kommuner med det største antal sygefraværsforløb pr. fuldtidsansat i 2013 alle ligger på Sjælland. Modsat er 18 af de 25 kommuner, hvor sygefraværsforløbene gennemsnitligt er længst, placeret i Jylland. Fynboerne ligger i midten, både hvad angår antallet af sygemeldinger og den gennemsnitlige længde på dem.

Forskningen giver ingen klare svar på, hvad de geografiske forskelle i sygefraværet skyldes. Men Thomas Lund, seniorforsker med speciale i sygefravær ved MarselisborgCentret, peger på, at det muligvis kan hænge sammen med kulturforskelle mellem landsdelene.

»Det er svært at argumentere for, at folk oftere skulle være syge i øst end i vest. Derfor kan det ikke udelukkes, at det handler om, at der er nogle kulturelle forskelle fra landsdel til landsdel på, hvornår man lægger sig syg. Det er jo en individuel vurdering, hvornår man ikke synes, at man kan gå på arbejde. Der kan dog også godt være nogle arbejdsmæssige forhold, der er geografiske forskelle på mellem kommunerne. De større byer har som regel de svageste sociale klienter med de arbejdsmiljøbelastninger, det medfører, og her kan hovedstadsområdet præge tallene for Østdanmark,« siger Thomas Lund.

Thomas Lund slår fast, at det ikke nødvendigvis er bedre, at man sjældent melder sig syg, hvis det så betyder, at sygefraværsperioden bliver længere, når man endelig gør det.

»Der kan være forskel på, hvor meget man lytter til sig selv. Jo mere man gør det, jo kortere kan fraværsperioderne være. Når perioderne er længere men færre som i Jylland, kan det måske betyde, at man lige trækker den, inden man melder sig syg. Og når man så lægger sig, er det altså fordi, at man virkelig har behov for det. Det skal ikke forstås sådan, at sjællænderne pjækker, for der kan være masser af gode grunde til, at man er sygemeldt oftere i kortere tid,« siger Thomas Lund, som peger på, at det er et langt sejt træk at ændre en kultur i forhold til sygemeldinger.

X-faktor ude vestpå

Ærø er den kommune med landets laveste sygefravær med i gennemsnit 8,7 sygefraværsdage pr. fuldtidsansat i 2013. I den anden ende af skalaen ligger Ballerup Kommune på den københavnske vestegn, hvor de fuldtidsansatte i gennemsnit havde 16,1 sygefraværsdage.

Det ærgrer Rasmus Hjuleraa, chef for udvikling og kommunikation i Ballerup Kommune med ansvar for blandt andet opfølgning og indsats vedrørende sygefravær. Han vurderer, at de mange sygedage blandt andet er et udtryk for, at kommunen har haft en presset økonomi i de seneste år og gennemgået nogle sparerunder. De omlægninger og ændringer, som det har medført, kan meget vel have skabt større usikkerhed og være medvirkende til det høje sygefravær.

Kommunen har et klart mål om, at sygefraværet skal nedbringes. I den forbindelse er kommunens arbejdspladser blandt andet netop blevet klædt på til at arbejde med social kapital, hvor tillid, retfærdighed og samarbejdsevner er i højsædet.

»Det høje sygefravær har selvfølgelig gjort, at vi har ekstra meget fokus på vores sygefravær, og hvordan vi håndterer det og skaber større grad af tilstedeværelse på kommunens arbejdspladser. Vi har startet en stor indsats omkring social kapital, der er hele kernen i vores HR-arbejde. Man ved, at hvis den sociale kapital bliver høj, så falder sygefraværet,« siger Rasmus Hjuleraa.

I Vestjylland finder man en af de kommuner med lavest fravær, nemlig Lemvig med 9,3 sygefraværsdage pr. fuldtidsansat i 2013. Her er der også meget opmærksomhed på sygefraværet, med tæt opfølgning på den enkelte arbejdsplads og i direktionen. Men HR-chef Ove Weller Nielsen mener ikke selv, at kommunen i de seneste år har haft mere fokus på det end i andre kommuner. Han tilskriver i stedet god arbejdskultur og ledelse æren for det lave fravær.

»Der er noget kultur bundet til det at være i Jylland, men det er meget svært at sætte en formel på. Jeg har talt med andre kommuner, og vi behandler jo dybest set de syge på akkurat samme måde. Men jeg tror, der ligger en eller anden x-faktor herude vestpå, der gør, at når man har et arbejde, så passer man det. Det lyder måske lidt fladt, men jeg tror simpelthen på, at der er forskel på kulturen i de forskellige landsdele,« siger Ove Weller Nielsen.

Han fremhæver også, at god, tillidsbaseret ledelse med råderum for den enkelte medarbejder skaber et godt arbejdsklima blandt medarbejderne og gør, at der er stor lyst til at komme på arbejde. Desuden har kommunen stor opmærksomhed på ændringer i sygefraværet, og da der for et par år siden var en stigning, gik kommunen ind og så på årsagerne til fraværet og gik derefter i dialog med medarbejderne med det samme.

Dennis Kristensen er formand for Fag og Arbejde (FOA), det største fagforbund i den kommunale sektor. Og Dennis Kristensen har flere bud på, hvorfor den geografiske forskel på sygefraværet er så markant:

»Den måde, vi bor og lever på i storbyen, giver et større sygefravær end på landet. Det giver sig også udslag i, at der er et større træk på både praktiserende læger, speciallæger og sygehuse i de områder af landet, hvor mange mennesker bor tæt. Derudover er vores erfaring, at større arbejdsenheder – som der er flere af i hovedstadsområdet – betyder, at medarbejderne kommer længere væk fra ledelsen og kan opleve mindre indflydelse på egen arbejdssituation. Og det giver højere sygefravær,« siger Dennis Kristensen.

Han opfordrer samtidig arbejdsgivere til at arbejde seriøst med at nedbringe sygefraværet. Vel at mærke på en tillidsfuld måde, hvor det ikke handler om kontrol, men dialog med medarbejdere og tillidsrepræsentanter.

Kommunerne er generelt den sektor, som har det højeste sygefravær, marginalt højere end regionerne, hvilket ifølge sygefraværsforsker Thomas Lund blandt andet skyldes, at mange kommunalt ansatte håndterer borgere, som er syge eller svage og derfor udgør en større fysisk og psykisk belastning for medarbejderne. Samtidig udsættes de ansatte i eksempelvis hjemmeplejen og daginstitutioner for smitte i langt højere grad end de fleste andre faggrupper.

Når der kigges på sygefraværet for den samme faggruppe og samme køn i forskellige sektorer, bliver forskellene også udvisket. Faktisk er sygefraværet så på en række områder lavere i kommunerne end i regionerne. Det gælder eksempelvis almindeligt kontorarbejde, hvor kvindelige ansatte i kommunerne havde 11,1 sygedage i gennemsnit i 2012, mens den samme gruppe i regionerne havde 13,5 sygedage.

Den samme tendens gør sig gældende i forhold til kvindelige sygeplejersker, hvor kommunalt ansatte i gennemsnit havde 1,1 sygedag mindre end deres regionale kolleger i 2012. Sygefraværsforsker Thomas Lund mener, forklaringen kan være, at sygeplejerskerne i regionerne har nogle andre og mere krævende arbejdsvilkår på for eksempel skadestuer end de kommunalt ansatte sygeplejersker.

»Sygeplejersker har forskellige arbejdsopgaver. Dem i regionerne er hovedsageligt på hospitaler, der måske arbejder på treholdsskift, og dem i den kommunale sektor vil typisk være hjemmesygeplejersker, der arbejder om dagen,« siger Thomas Lund.

Af Iben Sørensen, ibs@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's analyseenhed