21. januar 2015

Omdiskuteret elevsag afgjort af Højesteret

Højesteret har onsdag afgjort en sag på det private arbejdsmarked om løn til gravide elever på en erhvervsuddannelse, som også har betydning for lignende kommunale sager.

Hvis en elev på en erhvervsuddannelse afbryder sin uddannelse for at gå på barselsorlov, har vedkommende krav på at få forlænget uddannelsesaftalen. Det slog Højesteret fast onsdag.

Afgørelsen betyder, at eleven skal modtage løn i orlovsperioden samt i den del af barslen, der ligger efter kontraktens ophør, hvis eleven har behov for at forlænge elevkontrakten for at gøre sin uddannelse færdig.

Afgørelsen bunder i en sag, mellem Dansk Arbejdsgiverforening og 3F om en gartnerelev. Lignende sager kendes fra det kommunale område.

Det har været Dansk Arbejdsgiverforening opfattelse, at elever ikke har et retskrav på løn i den orlovsperiode, som ligger efter kontraktens udløb, men i stedet er berettiget til barselsdagpenge. Bestemmelsen har altid været administreret herefter på det private arbejdsmarked, mens kommunerne har anvendt forskellig praksis.

Overraskende afgørelse

I den konkrete sag har både Tvistighedsnævnet og Østre Landsret givet Dansk Arbejdsgiverforening medhold – men disse afgørelser er nu omstødt af Højesteret.

Det har desuden været KL’s opfattelse, at eleverne har et retskrav på barselsdagpenge, men i øvrig skal kunne komme tilbage på arbejdspladsen efter endt barsel og genoptage uddannelse med elevløn.

”Jeg finder afgørelsen overraskende, men er tilfreds med, at retstillingen nu er afgjort. Jeg hæfter mig naturligvis ved, at Højesteret udtaler, at der på området har været en ”betydelig retsusikkerhed” – altså at lovgrundlaget har været så kompliceret og usikker, at det er forståeligt, at der har været forskellig praksis,” siger juridisk chef i KL Karsten Thystrup.

Mere korrekt godtgørelsesniveau

Han påpeger desuden, at det er tilfredsstillende, at Højesteret har valgt at fastsætte den godtgørelse, som de pågældende elever skal have, til to måneders elevløn.

”Det er et godtgørelsesniveau, som vi kender fra andre elevsager, og det er et mere korrekt niveau end det, som Tvistighedsnævnet kom frem til i tre sager fra efteråret. Her ændrede Tvistighedsnævnet for første gang praksis og lagde et niveau på ni måneders løn og ca. 200.000 kr.”

”Desuden udtrykker Højesteret eksplicit i dommen, at praksis på det kommunale område, hvor man har tilbudt eleverne at gennemføre den resterende uddannelse efter orlovens ophør, skal indgå som en formildende omstændighed, når godtgørelsen skal fastsættes i sådanne sager. Det er tilfredsstillende.”

KL vil nu informere kommunerne om den nye retstilstand.