12. januar 2015

Leder: Det nære sundhedsvæsen virker

Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL, glæder sig i sin leder over, at kommunernes arbejde med det nære sundhedsvæsen har været med til at skabe et fald i andelen af ældre svingdørspatienter på sygehusene.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

Momentums forside i dag er behagelig læsning. Den fortæller, at andelen af ældre svingdørspatienter på sygehusene er faldet i de seneste år. Færre +65-årige genindlægges mindre end en måned efter, at de er blevet udskrevet. Det er positivt for de enkelte ældre, og det er positivt for samfundet, at vi ikke bruger ressourcer på at indlægge de samme mennesker igen og igen for de samme sygdomme. Samtidig kan vi også glæde os over, at andelen af de såkaldte forebyggelige indlæggelser blandt ældre er gået den samme vej.

Som det fremgår af artiklen, er der formentlig en række forklaringer på den positive udvikling, men en af de væsentlige er efter al sandsynlighed, at kommunerne i den grad har oprustet deres sundhedsindsats i de seneste år. For snart tre år siden fremlagde KL efter et grundigt forarbejde med medlemskommunerne og en lang række andre aktører på sundhedsområdet et udspil til, hvordan det nære sundhedsvæsen i kommunerne skulle styrkes.

Målet var blandt andet at styrke samarbejdet med regionerne om at nedbringe antallet af indlæggelser og ikke mindst genindlæggelser på sygehus ved hjælp af nye kommunale tilbud som eksempelvis akutpladser eller akutteams, hvor borgerne kan bo eller få hjælp i hjemmet i den første tid efter en sygehusindlæggelse, hvor de ikke behøver optage plads på sygehuset, men samtidig stadig er for svage til at klare sig selv.

Jeg er i dag stolt af at kunne sige, at det overordnede billede er, at kommunerne i den grad har leveret på det nære sundhedsvæsen, og at det styrkede samarbejde med regionerne tilsyneladende bærer frugt. Det er imidlertid ikke det samme, som at vi nu er i mål. Dels er der naturligvis en række ting, som kommunerne stadig kan gøre bedre, og de enkelte kommuner justerer hele tiden indsatsen på baggrund af de hidtidige erfaringer. Dertil kommer, at samarbejdet med ikke mindst de praktiserende læger skal blive bedre end i dag.

Samtidig vil det danske sundhedsvæsen i de kommende år gennemgå en mindre revolution i form af de nye supersygehuse. De skal give et væsentligt bidrag til, at Danmark får et sundhedsvæsen i verdensklasse ved, at de forskellige specialer er samlet på færre adresser, som til gengæld har den allerhøjeste lægelige ekspertise og den mest avancerede teknologi på området.

Den strategi er helt rigtig, men det er en afgørende forudsætning for succes, at det kommunale sundhedsvæsen indtænkes endnu mere i planerne, end det desværre hidtil har været tilfældet fra regeringens side. En del af strategien er nemlig også endnu kortere indlæggelser end i dag, og det kan kun fungere, hvis det nære sundhedsvæsen også er i stand til at behandle og pleje de borgere, som udskrives få timer eller dage efter en kompliceret behandling på sygehuset, på en meget kompetent måde.