28. januar 2015

Kommuner kræver kritisk lup på EU-dataforordning

EU’s nye regler for databeskyttelse vil få voldsomme konsekvenser for den offentlige sektor i Danmark uden reelt at give bedre datasikkerhed for borgerne. Det mener KL, som nu kræver handling fra regeringen.

”Det er utrolig vigtigt, at der sættes fokus på EU’s regler for databeskyttelse. Reglerne vil få store – både økonomiske og praktiske – konsekvenser for den offentlige sektor i Danmark, hvis de vedtages og implementeres i den nuværende form.”

Sådan siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s internationale udvalg. Han mener, at den internationale databeskyttelsesdag i dag, den 28. januar, er en oplagt anledning til at hejse et klart og tydeligt advarselsflag i forhold til EU-forslaget om nye regler for databeskyttelse.

”Forslaget til dataforordning lægger op til at indføre en lang række nye dokumentations-, oplysnings- og samtykkekrav til de offentlige it-systemer, som reelt ikke giver borgerne mere datasikkerhed, men blot øger den offentlige administration,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

KL efterlyser derfor, at den danske regering – ligesom den britiske – foretager beregninger af, hvad det reelt vil koste at indføre de nye regler. KL’s foreløbige vurdering er, at de nye regler vil koste i nærheden af en milliard kroner at implementere i det danske samfund – uden at de altså får den store effekt. Forslaget om de nye databeskyttelsesregler er endnu ikke forhandlet på plads i EU-systemet, og KL opfordrer derfor den danske regering til at sikre, at der i EU-regi er tilstrækkeligt fokus på forordningens utilsigtede konsekvenser.

Thomas Kastrup-Larsen understreger, at kommunerne er helt enige i målet om at sikre bedre datasikkerhed.

”Datasikkerhed skal tages meget alvorligt, men det skal ikke ske via krav og regler, der sætter moderniseringen og digitaliseringen af den offentlige sektor flere år tilbage og samtidig ikke væsentligt øger datasikkerheden for borgerne,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s internationale udvalg.

Han peger på, at digitale data rummer mange muligheder for, at kommuner og regioner kan forbedre og effektivisere servicen over for borgerne. For eksempel via genbrug af data, profilering og brug af Big Data. Men disse muligheder understøtter EU-Kommissionens forslag ikke.

Fakta om dataforordningen

I januar 2012 fremlagde Kommissionen sit forslag til generel forordning om databeskyttelse. Siden da har arbejdsgrupper i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet bearbejdet og forhandlet lovforslaget.

I marts 2014 fremlagde Europa-Parlamentet sin betænkning om databeskyttelsesforordningen. Det betyder, at parlamentet er klar til at forhandle med Kommissionen og Ministerrådet – de såkaldte trilogforhandlinger. Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag og ønsker yderligere stramninger på området.

I Ministerrådet foregår forhandlingerne stadigvæk i arbejdsgrupper. Først når arbejdsgrupperne er enige, vil ministrene tage stilling. På nuværende tidspunkt er Ministerrådet langt fra enige. Særligt Tyskland, England, Frankrig og Danmark er nogle af de aktører, der er kritiske over for dele af forslaget. Først når ministrene er blevet enige, kan trilogforhandlinger påbegyndes.

Trilogforhandlinger er trepartsforhandlinger mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Da Ministerrådet og Europa-Parlamentets holdninger til dataforordningen på nuværende tidspunkt ligger langt fra hinanden, forventes trilogen først at finde sted i begyndelsen af 2016.