26. januar 2015

KL-udvalgsformand glad for forældreopbakning

Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, glæder sig over, at forældrene generelt tager godt imod folkeskolereformens nye tiltag og forventer, at de vil give bedre læring og trivsel. Hun erkender samtidig, at der stadig er et stort stykke arbejde at gøre for kommunerne og skolerne.

»Det er en rigtig fornuftig start.«

Sådan lyder den korte udgave af Anna Mee Allerslevs reaktion på Momentums nye undersøgelse af, hvordan forældrene i folkeskolen har taget imod de nye elementer i folkeskolereformen. Som formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg er den københavnske borgmester særdeles optaget af, hvordan folkeskolereformen er kommet fra land.

»Forældrenes opbakning er meget vigtig for, at reformen lykkes. Det glæder mig derfor rigtig meget, at forældrene mener, at så mange af tiltagene allerede fungerer godt i hverdagen. Forældrene har i det hele taget vist en flot åbenhed og nysgerrighed over for den kæmpestore forandring, som reformen er, hvilket også har været med til at hjælpe reformen i gang,« siger Anna Mee Allerslev.

YouGov har foretaget undersøgelsen for Momentum blandt 1.190 forældre med børn i folkeskolen. Især den tidligere indførelse af fremmedsprog, flere dansk- og matematiktimer og 45 minutters gennemsnitlig motion om dagen får en positiv tilbagemelding fra forældrene. Men på næsten alle områder er der flere positive end negative forældre.

Anna Mee Allerslev er dog fuldt ud bevidst om, at der stadig er stort stykke arbejde i at nå folkeskolereformens mål og lykkes med de mange indsatser. Det viser undersøgelsen også, da elementer som eksempelvis lektiehjælp og faglig fordybelse og det tættere samarbejde med foreninger og virksomheder ikke er kommet helt flyvende fra start ifølge forældrene.

»Folkeskolereformen er en af de mest ambitiøse og banebrydende reformer, vi har set længe, og der er ingen tvivl om, at det er en enorm omstilling, der er sat i gang. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og jeg synes faktisk, at skolerne er kommet godt fra start, og det viser undersøgelsen jo heldigvis også,« siger Anna Mee Allerslev og uddyber:

»På de skoler, jeg har besøgt rundt om i landet, har både skoleledere, lærere og pædagoger arbejdet benhårdt på opgaven. Der er stor forskel på, hvordan man kommunalt og lokalt på den enkelte skole har valgt at gå til opgaven, men alle har det samme mål, nemlig at skabe en bedre skole, der giver højere faglighed, bedre trivsel og som i langt højere grad giver alle elever samme muligheder.«

Lokale forskelle er ok

Anna Mee Allerslev understreger, at hun ikke ser noget problem i, at der er lokale forskelle, men at det selvfølgelig gør information fra skolerne og kommunerne om, hvordan de arbejder med folkeskolereformen endnu mere vigtig.

»Forældrene skal føle sig klædt på til alle de nye ting, der sker. De skal vide, hvorfor man på den enkelte skole har valgt at gøre, som man gør – og hvordan de selv kan bidrage. Der kan vi stadig blive bedre i kommunerne og på skolerne, for jo bedre forældrene føler sig inddraget i forandringerne, jo bedre er jeg sikker på, at de vil tage imod dem,« siger Anna Mee Allerslev.

Et problem i forbindelse med den praktiske indførelse af reformen har også været, at 50 procent af folkeskoleforældrene har oplevet en stigning i andelen af vikartimer i deres barns klasse. Stigningen skyldes formentlig blandt andet et højere sygefravær blandt lærerne, samt at flere lærere er på efteruddannelse i netop de nye elementer i reformen.

»Det er ikke tilfredsstillende, at så mange forældre oplever, at vikarer varetager en større del af timerne. Der vil dog altid være noget sygefravær og efteruddannelse, og her er det vigtigt, at skolerne overvejer, hvordan man i de tilfælde kan skabe bedst mulig læring for eleverne. For eksempel ved, at en anden lærer eller pædagog fra teamet træder til, og at elevmål og planlagte læringsforløb er tilgængelige elektronisk,« siger Anna Mee Allerslev.

Hun hæfter sig afslutningsvis ved, at forældrene på længere sigt tror på effekten af skolereformen. 47 procent af forældrene forventer, at eleverne om tre år vil lære mere end før skolereformen, mens 31 procent forventer, at eleverne vil lære lige så meget. Kun 16 procent forventer, at de vil lære mindre.

»Det er jo ganske enkelt det helt afgørende mål for skolereformen, at alle elever skal lære mere. Og derfor glæder det mig naturligvis meget, at forældrene er optimistiske på det punkt. Det kræver hårdt arbejde, men jeg er sikker på, at vi når målet,« siger Anna Mee Allerslev.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk