12. januar 2015

KL´s høringssvar til vejledning om direkte arealstøtte 2015

KL har afgivet høringssvar til NaturErhvervsstyrelsens Vejledning om direkte arealstøtte 2015.

KL er forundret over, at det i vejledningen påpeges, at hvis et areal hovedsageligt benyttes til rekreative formål, opfylder arealet ikke grundbetalingsordningen og arealet er dermed ikke støtteberettiget. Der står i vejledningen, at ”…det rekreative formål kan også fremgå af selve  indretningen af arealet, fx hvis der er opsat borde og bænke, skraldespande og skilte, permanente stisystemer og lignende…”

 For offentlige arealer fremgår det af naturbeskyttelsesloven, at offentligheden har adgang til arealerne. Som offentlig ejer af store naturarealer, er det derfor problematisk for kommuner og andre offentligere ejere, hvis et areal, typisk et græsareal, ikke kan fastholde sin landbrugsaktivitet og oppebære støtte hvis der går en sti over arealet.

 Om et støtteberettiget landbrugsareal fremgår af forordningen vedr. landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling (73/2009 Art. 34, stk. 2a), at det er ”ethvert areal  … som anvendes til landbrugsaktivitet, eller, hvis arealet også anvendes til andre formål, som fortrinsvist anvendes til landbrugsaktivitet …” Et landbrugsareal anses ”for at være anvendt fortrinsvis til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme.” (1120/2009 Art. 9).

 Efter KL´s vurdering bør det derfor ikke være uforeneligt med et areals status som støtteberettiget landbrugsareal i forhold til landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling, at det også anvendes til bl.a. rekreative formål (som gåture gennem arealet via en sti), når det primære formål helt tydeligt er en afgræsning, der sikrer landskabelige og naturmæssige værdier m.m. En EU dom har tidligere fastslået, at natur- og landskabspleje er en landbrugsaktivitet (C-61/09).

 KL foreslår derfor, at den nationale udmøntning af EU-forordningerne revurderes. Desuden bør tilskudsordningerne i højere grad sikre synergi med regeringens øvrige ambitioner på friluftsområdet. Endelig kan man helt konkret modificere vejledningen visse steder – fx ved at borttage ”permanente stisystemer” i ovennævnte citat.