05. januar 2015

KL-formand: 250 millioner sikrer ikke bedre normeringer

Det er at stikke blår i øjnene på befolkningen, når politikerne på Christiansborg lover, at 250 millioner kroner vil sikre bedre normeringer i landets daginstitutioner, siger Martin Damm, formand for KL.

Det har de seneste dage vakt undren, at der ikke er kommet flere pædagoger i landets daginstitutioner, efter regeringen, SF og Enhedslisten med finansloven for 2012 besluttede at bruge 500 millioner kroner om året til bedre normeringer i dagtilbud til børn fra 2013 – penge, som KL og regeringen efterfølgende aftalte skulle gå til øget kvalitet på daginstitutionsområdet.

I en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Bureau 2000 med svar fra 488 institutionsledere svarer 38 procent, at de har oplevet færre medarbejdere, siden pengene blev afsat, mens 51 procent oplever, at antallet af medarbejdere er uændret. 11 procent har oplevet bedre normeringer.

Senest har forligspartierne så øremærket 250 millioner kroner årligt til bedre normeringer. Men det er ifølge KL’s formand Martin Damm en misforståelse at tro, at symbolske beløb på 500 eller 250 millioner kroner vil føre til masseansættelser i daginstitutionerne.

”Vi er nødt til at være realistiske. Der bliver hvert år brugt omkring 30 milliarder kroner på dagtilbudsområdet, så 500 eller 250 millioner kroner er en dråbe i havet. Det er fint, at man fra Christiansborg sætter politisk fokus på området, men det er at stikke blår i øjnene på befolkningen at love, at 250 millioner kroner kan sikre bedre normeringer. Det svarer til en syvendedel af en pædagog pr. institution,” siger han.

Tilfredshed og trivsel

Martin Damm understreger, at alle kommunale områder har måttet holde for i en krisetid, og at det derfor har krævet prioriteringer i de enkelte kommuner. Derudover har der siden 2009 været et markant faldende børnetal på området, hvilket kommunerne naturligvis tilpasser udgifterne og strukturen til.

”Hvis vi ser på personaleudviklingen i kommunerne over de senere år, har der været et fald i næsten alle grupper – også blandt pædagogerne. Men faldet på dagtilbudsområdet ses dog primært hos ledere og medhjælpere. Samtidig er der sket en kraftig stigning i antallet af pædagogiske assistenter, hvilket betyder, at vi har en medarbejdersammensætning, hvor en langt større andel er uddannet,” siger han. 

Han henviser til den seneste forældretilfredshedsundersøgelse, som KL og Socialministeriet gennemførte i 2014. Her er tilfredsheden blandt forældre til børn i landets daginstitutioner ikke til at tage fejl af. 

”Forældre til børn i dagtilbud er de mest tilfredse brugere på de tre store serviceområder, som blev målt - ældre, folkeskole og dagtilbud.  86 pct. af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse, og den samlede tilfredshed er steget fra 2012 til 2014 med 4 procentpoint. Det virker usandsynligt, at forældretilfredsheden skulle være så høj, hvis ikke børnene trives,” siger formanden.