28. januar 2015

KL: Ekspropriation kan være nødvendigt, men skal bruges varsomt

Der er ikke nogen grund til at ændre i kommunalpolitikernes muligheder for at ekspropriere til private formål, mener KL.

Slå koldt vandt i blodet.

Sådan lyder kommentaren fra Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, til en række artikler i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner om kommunalpolitikernes holdning til at ekspropriere til private og offentlige formål som eksempelvis stier og virksomhedsudvidelser.

Et flertal af de adspurgte kommunalpolitikere mener, at det kan være en god ide at sætte en stopper for kommunernes muligheder herfor.

”Jeg noterer mig, at størstedelen af de kommunalpolitikere, som har svaret på undersøgelsen, også svarer, at de er imod brugen af ekspropriation. Det må da betyde, at faren for, at de selvsamme kommuner misbruger ekspropriationsredskabet, er meget lille,” siger Jørn Pedersen.

Brug redskabet med omtanke

Han påpeger, at ekspropriation kun skal ske i særlige tilfælde.

”Det er KL’s holdning, at ekspropriation i nogle tilfælde kan være et nødvendigt redskab. Det kan fx være nødvendigt at ekspropriere i situationer, hvor der skal anlægges en ny vej eller - i helt ekstraordinære tilfælde - hvor en virksomhed har brug for en udvidelse og alle andre muligheder er udtømte. Men redskabet skal bruges med stor omtanke og varsomhed.”

”Desuden ved vi, at de meget langstrakte forløb på over fem år, hvor manglende realisering af kommunale lokalplaner låser borgerne i deres boliger, er meget sjældne. Og at de lokalplaner, hvor ekspropriation er nødvendig, oftest kan realiseres via hurtige, frivillige aftaler, hvor borgerne oplever det positivt ift. et boligsalg. Jeg synes derfor ikke, der er grund til at gøre problemet større, end det er,” siger Jørn Pedersen.

Endelig peger han på, at det sjældent er de kommunale lokalplaner, som volder problemer.

”De sager, der ofte skaber problemer for borgerne, er arealreservationer til fx infrastrukturprojekter såsom motorvejs- eller jernbanebyggeri. Her er det statens arealreservationer og altså ikke kommunernes lokalplaner, som binder borgerne.”