26. januar 2015

Indkøbsmuligheder topper danskernes krav til bosætning

Afstanden til dagligvareindkøb er det vigtigste for danskerne, når de skal afgøre, hvor de bosætter sig, viser ny Momentum-rundspørge. Det er specielt for beboere i de større byer, at indkøbsmulighederne spiller en stor rolle.

Hvor lang er turen til bageren, slagteren eller supermarkedet? Det er et af de afgørende spørgsmål, danskerne stiller sig selv, når de skal beslutte sig for, hvor de vil bo. I en ny måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, svarer hele 72 procent, at afstanden til dagligvareindkøb i meget høj eller høj grad er vigtigt, når de skal afgøre, hvor de bosætter sig. Dermed rangerer indkøbsmulighederne højere end eksempelvis afstanden til jobmuligheder, naturomgivelser og praktiserende læge.

Ifølge Hans Thor Andersen, forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut, skyldes danskernes høje prioritering af indkøbsmuligheder, at de oftere skal gøre brug af dem end de fleste andre faciliteter.   

»De fleste har jo heldigvis mere brug for at gå i det lokale supermarked end at gå til eksempelvis lægen. Forklaringen er umiddelbart, at dagligvarer er noget, vi alle – og temmelig ofte – har brug for, og at det dermed er en integreret del af danskernes dagligdag,« siger han.

Det er især beboere i hovedstadsområdet og i de større byer, som vægter indkøbsmuligheder i deres overvejelser om, hvor de skal slå sig ned. Henholdsvis 78 og 74 procent vurderer, at det i høj grad er vigtigt, hvorimod blot 51 procent af beboerne i landområderne betegner afstanden til dagligvareindkøb som afgørende.

Det undrer ikke Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark. Han mener, at byboerne er forvænt med at have dagligvarebutikker omkring sig, mens folk i landdistrikterne har affundet sig med, at nærmeste indkøbsmulighed typisk ligger længere væk.

»Befolkningen i landområderne er vant til at klare sig med at skulle tænke lidt længere frem i tiden, når de skal handle ind. De handler måske ind en gang om ugen, hvor folk i byområderne typisk handler ind fra dag til dag og bruger butikkerne som et slags køleskab,« siger han.

Færre butikker de seneste 10 år

En anden forklaring på, at indkøbsmulighederne er så vigtige for danskerne i deres boligsøgen, kan ifølge forskningschef Hans Thor Andersen være, at der bliver stadigt færre dagligvarebutikker i landskabet.

»Nogle bemærker måske, at butikkerne lukker og forsvinder stille og roligt rundt omkring. Det gør, at man er lidt mere opmærksom på mulighederne for at handle ind, da de jo ikke bliver flere. Så det kan sagtens spille ind i danskernes overvejelser, når de bosætter sig,« siger han.   

De seneste tal fra De Samvirkende Købmænd viser også, at antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 3.193 i 2003 til 3.040 i 2013 – et fald på fem procent. Det er dog kun i landdistrikterne, at udviklingen rammer. Her var der i 2003 1.658 dagligvarebutikker, mens antallet i 2013 var reduceret til 1.381. Det svarer til et fald på 17 procent.

Den udvikling ser Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark, dog ikke fortsætte i fremtiden. Han ser tværtimod meget optimistisk på det og vil ikke udelukke, at der kommer flere dagligvarebutikker i landområderne.

»Butikkerne i landdistrikterne er indstillede på at udvikle sig med posthus, netcaféer og lignende for at holde sig i live. Samtidig sætter de store kæder en ære i at holde liv i butikkerne, for det skaber goodwill blandt lokalbefolkningen, men jeg tror også, at det er en god forretning, for folk er villige til at købe i butikkerne for at bevare dem,« siger Carsten Abild.

Momentum-undersøgelsen viser i øvrigt nogle markante forskelle mellem, hvad de forskellige grupper prioriterer, når de skal bosætte sig. Storbyboere går markant mere op i kort afstand til jobmuligheder, venner og familie, mens naturen er signifikant mere vigtig for folk på landet, og måske er det en vigtig årsag til, at de bor, hvor de gør i dag.

Hvis man ser på aldersgrupperne, er kort afstand til venner og familie markant vigtigere for de unge, mens de ældre er mere interesserede i forsamlingshuse, politistation, brandstation, læge og biblioteker. Ikke overraskende er afstanden til uddannelsestilbud klart vigtigst for de under 35-årige, ligesom afstanden til daginstitutioner og skole er vigtigt blandt de under 50-årige, hvor mange har børn i den alder, hvor den slags tilbud er højaktuelle.

Af Anders Egedal, aep@kl.dk