26. januar 2015

Folkeskolereformen har fået en god start hos forældrene

Forældrene er ifølge ny Momentum-undersøgelse generelt tilfredse med de første måneder med folkeskolereformen. Specielt tidligere fremmedsprog og mere dansk, matematik og bevægelse går rent ind hos forældrene. Men der er plads til forbedringer på områder som lektiehjælp og faglig fordybelse og samarbejde med virksomheder og foreninger.

For knap et halvt år siden lød startskuddet til de største forandringer i den danske folkeskole i årtier. Og foreløbig har forældrene taget godt imod folkeskolereformens mange nye tiltag. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum i sidste halvdel af december blandt 1.190 forældre.

De er blevet spurgt, hvordan de oplever, at de konkrete ændringer fungerer på deres barns skole. Og på praktisk talt alle områder er der flere positive end negative forældre. Eksempelvis mener henholdsvis 65 procent, at det fungerer godt at have indført fremmedsprog tidligere, mens kun seks procent har dårlige erfaringer. 57 procent er også glade for de flere timer i dansk og matematik, mens kun otte procent er negative. Også nyskabelsen med 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit hver dag fungerer godt. Her er 50 procent af forældrene positive, mens 22 procent er negative.

I den modsatte ende er det især reformens tanker om den ”åbne skole”, hvor der skal samarbejdes mere med virksomheder og foreninger, som forældrene foreløbig ikke har de bedste, praktiske erfaringer med. 23 procent mener, at det fungerer godt, mens lige så mange mener, at det fungerer dårligt. Og 21 procent har ikke oplevet nogen ændring.

Fornuftig opbakning

Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, landsorganisation for forældre i folkeskolen, genkender den overordnede tilfredshed med folkeskolereformens ændringer fra hendes samtaler med forældre.

»Forældrene er generelt godt tilfredse med deres barns skole, og hvordan mange af tiltagene i folkeskolereformen er ført ud i livet. Tidligere fremmedsprog, flere timer og flere valgfag til de ældste er jo gået nemt og smertefrit, ligesom man generelt er glade for arbejdet med at indføre 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Så alt i alt er der opbakning til elementerne i reformen, selv om der selvfølgelig er plads til forbedringer, og nogle ting endnu ikke fungerer efter hensigten,« siger Mette With Hagensen.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, læser undersøgelsen ind i en række af undersøgelser, der på forskellig måde har vist, at forældrene bakker op om folkeskolereformen.

»Forældrene bakker især op om de faglige, pædagogiske og indholdsmæssige tiltag i reformen og synes, at de er kommet godt i gang. Så er der nogle praktiske og logistiske udfordringer, som eksempelvis forenings- og virksomhedssamarbejdet, der volder problemer nogle steder. I forhold til mediebilledet, hvor det jo ikke ligefrem er de positive historier, der har sat dagsordenen, må man også på godt jysk sige, at det ikke er så skidt endda, at forældreopbakningen er så stor, som den er,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er også tilfreds med, hvad han kalder en fornuftig opbakning til implementeringen af folkeskolereformen. Han hæfter sig ved, at det er på de områder, som forældrene hører mest om hjemme ved aftensmaden, at tilfredsheden er størst.

»Når barnet kommer hjem fra første klasse og kan nogle engelske ord, eller barnet i tredje fortæller om, hvordan de har løbet rundt og lavet matematikopgaver ved at måle diverse ting, så glæder det forældrene. Fleksibel holddannelse kommer børnene ikke på samme måde hjem og snakker om, og det er i nogle situationer også kun nogle børn, der profiterer ekstra af det,« siger Claus Hjortdal.

Reformer kræver tid

Undersøgelsen viser også, at forældrene på længere sigt tror på effekten. 47 procent af forældrene forventer, at eleverne om tre år vil lære mere end før skolereformen, mens 31 procent forventer, at eleverne vil lære lige så meget. Kun 16 procent forventer, at de vil lære mindre.

Netop tidsperspektivet er ifølge forskningschef Andreas Rasch-Christensen et vigtigt parameter at have in mente, når man skal vurdere folkeskolereformens implementering.

»Det er umuligt at forestille sig, at alt bare klappede og kørte nu. Selv om reformen indholdsmæssigt lægger sig i slipstrømmen af tidligere reformer, så er der stadig nogle voldsomme organisatoriske forandringer, som man ikke bare lige får indført,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener, det er vigtigt, at skolerne nu får arbejdsro til at arbejde med de centrale mål i reformen ud fra de rammer, de har.

»Det kan godt være, lektiecafeer kommer til at halte lidt nogle steder, lærer-pædagogsamarbejdet tager lidt længere tid at få implementeret, eller man ikke lige etablerer kontakter til erhvervslivet inden for den nærmeste fremtid. Men så er det sådan, det er. Det vigtigste er, at man arbejder med undervisning og elevernes læring ud fra målene for fagene,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, maner også til tålmodighed med folkeskolereformen og mener, at vi i en periode på tre til fem år vil opleve og skal tillade en større forskel mellem skolerne.

»Vi må alle sammen have tålmodighed til at få afprøvet forskellige modeller for, hvad der virker for børnene på de enkelte skoler. Samtidig skal skolerne være bevidste om, at det, de indfører, giver mening. Vi skal ikke have understøttende undervisning, bare fordi vi skal. Det skal støtte op om den fag-faglige undervisning. Så hellere tage én ting af gangen og gøre det ordentligt end at haste noget igennem blot for at kunne krydse det af på en liste,« siger Mette With Hagensen.

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, synes overordnet, at undersøgelsen viser et broget billede, men er ikke overrasket over, at der generelt er opbakning til folkeskolereformens idéer blandt forældrene. Til gengæld finder hun det bekymrende, at ikke flere forældre synes, det fungerer godt med eksempelvis lektiehjælp og faglig fordybelse eller har oplevet en positiv ændring i elevernes udbytte og trivsel.

»Når forældrene synes, at flere af tingene fungerer, skyldes det jo, at lærerne og lederne lægger sig i selen for at få tingene til at fungere. Men forældrene kan jo af gode grunde ikke vide, om eleverne bliver undervist sådan, at de bliver tilgodeset tilstrækkeligt. Og meldingen fra lærerne er, at de ikke har tilstrækkelig tid til forberedelse, og at det går ud over undervisningsdifferentieringen og dermed både de svageste og stærkeste elever,« siger Dorte Lange.

Hun mener desuden, at uanset hvor langt den enkelte skole er fremme med nogle af elementerne, så er alle skoler udfordret af, at der ikke er lærerressourcer nok til at varetage opgaverne, samtidig med at hele reformen skal implementeres på én gang.

»Man kan se, der er noget galt, når 50 procent af forældrene i undersøgelsen siger, der er sket en stigning i andelen af vikartimer. Det dækker jo over, at lærerne er blevet mere syge, og det er et sygdomstegn på mere end en måde,« siger Dorte Lange.

Sygefravær i bedring

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er også træt af stigningen i vikartimerne, men han glæder sig over, at de seneste meldinger fra skolelederne er, at sygefraværet er stagneret eller på vej ned.

»Det vil uden tvivl hjælpe på vikarproblemerne. Vi får dog en udfordring igen i forbindelse med det forestående kompetenceløft for lærere og pædagoger. Det er derfor vigtigt, vi får lavet nogle intelligente løsninger, der kan afhjælpe problemet, og får kommunikeret ud til forældrene, at deres barn i en periode vil opleve lidt flere vikarer, men at der derefter kommer lærere tilbage, der er blevet endnu dygtigere. Så tror jeg på, at forældrene vil have forståelse for situationen,« siger Claus Hjortdal.

Et af de nye tiltag i folkeskolereformen, der har været mest debat om, og som forældrene i KL’s undersøgelse også er delte omkring, er lektiehjælp og faglig fordybelse. 37 procent af forældrene mener, det fungerer godt. 29 procent svarer hverken godt eller dårligt, mens 28 procent mener, det fungerer dårligt.

Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, ærgrer sig over, at lektiehjælpen ikke er kommet bedre fra start.

»Så længe vi har en skole med lektier, skal der også være lektiehjælp til de børn, der har behov for det. Og de, der ikke har, skal udfordres, så det også giver mening for dem at være dér. Som det er i dag, er det for mange af børnene utydeligt, hvad de skal lave, når de kommer til lektiehjælp, og der skal skolerne blive bedre til at hjælpe dem,« siger Mette With Hagensen.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, at lektiehjælp og faglig fordybelse blandt andet er kommet lidt haltende fra start på grund af lovgrundlaget, der frem til næste folketingsvalg gør det frivilligt at deltage og kræver, at timerne ligger sidst på dagen.

»Vi vil gerne bruge lektiehjælpen og den faglige fordybelse på mange forskellige måder, da fordybelse jo også kan være at gøre tingene på en anden måde, ved eksempelvis at gå ud i skoven. Det spænder lovgivningen desværre ben for. Så i stedet for at blive grundstenen i nye måder at arbejde på, er lektiehjælp og faglig fordybelse i stedet blevet mere et appendiks mange steder,« siger Claus Hjortdal.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk