12. januar 2015

Fire ud af ti byboere vil gerne rykke på landet

Hvis der stod et job parat, ville hele 41 procent af de danske byboere være villige til at flytte til et landdistrikt. Bedre uddannelses- og jobmuligheder er vejen frem, hvis man skal holde på de unge og tiltrække nye familier, mener både forsker og borgmester.

I de seneste år er danskerne i stor stil rykket fra land mod by, men måske kan det rent faktisk vendes, hvis betingelserne er de rigtige. I hvert fald melder fire ud af ti, at de vil være parate til at flytte til et landdistrikt med under 3.000 indbyggere mindst en halv times kørsel fra landets største byer, hvis der var et godt og sikkert job at få i nærheden til både dem og deres eventuelle partner. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af 18-74-årige danskere, der i dag bor i en by med mindst 50.000 indbyggere.

Borgmester Thomas Andresen (V) i Aabenraa Kommune er glad for Momentum-undersøgelsens resultater og folks villighed til at flytte til landdistrikterne.

»Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg tror, vi får en renæssance inden for det her. Jeg tror egentlig, livet på landet bliver in,« siger borgmesteren, der dog også mener, at der fra Folketingets side er nødt til at komme en større erkendelse af, at nogle landdistrikter har en række udfordringer, der kræver særlige tiltag.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at mange tvivler på deres jobmuligheder, hvis de flytter på landet. 49 procent mener, at det vil være til skade for deres og deres eventuelle partners job- og karrieremuligheder, hvis de flytter til et landdistrikt længere væk fra landets største byer. 37 procent tror ikke, at det vil være et problem.

Thomas Andresen er helt med på, at mulighederne for at finde job er afgørende for at realisere det potentiale, som undersøgelsen viser for udflytning til landdistrikterne. Og kommunen er allerede meget opmærksom på udfordringerne i at skaffe flere. Borgmesteren mener også, at det er realistisk, ikke mindst fordi der i kommunen er en række store virksomheder, som skaber attraktive job.

»Jeres analyse viser, at folk gerne vil flytte, men de savner job. Så må vi påtage os en opgave og udfordre dem ved at sige, at vi skaffer job, hvis de flytter herned,« siger Thomas Andresen.

Jens Fyhn Lykke Sørensen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning, forsker i regional udvikling og landdistrikter. Han mener også, at det er manglen på job- og uddannelsesmuligheder, der er med til at affolke landdistrikterne.

»Folk flytter derfra på grund af job, og fordi der er vækst i byerne, hvor der især er fremgang i servicefagene, mens slagterier og fabrikker på landet lukker. Samtidig vil mange unge gerne bo i byerne,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen og mener samtidig, at det er vanskeligt at pege på, hvordan man kan skabe flere job i landdistrikterne:

»Det er svært at sige, hvordan der kan skabes job på landet, når der er stordriftsfordele forbundet med, at virksomheder, arbejdstagere og forbrugere klumper sig sammen i byerne. Landkommunerne skal prøve at gøre reklame for sig selv, og samtidig kan ting som bedre offentlig transport og bredbånd være med til at skabe job og uddannelsesmuligheder.«

Bedre infrastruktur på vej

Som led i at skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne har regeringen fremlagt en række vækstplaner for blandt andet fødevare- og turismeområdet, og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) mener først og fremmest, det handler om at skabe gode rammer for virksomhederne.

»Det er regeringens politik, at det skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Det kræver ordentlige rammer som for eksempel bredbånd. Vi er næsten allerede i mål med at forbedre dækningen i de 207 dårligst stillede postnumre, og med togfonden, nedsættelse af færgetakster og en pulje på 57 millioner kroner til forsøg med bedre kollektiv trafik i yderområderne er infrastrukturen også i højsædet,« siger Carsten Hansen, som glæder sig over, at landdistrikterne generelt omtales pænere i den offentlige debat i dag end for nogle år siden:

»Jeg har fra dag ét som minister kæmpet for, at vi ikke taler landdistrikterne ned i et sort hul. Der er rigtig meget at komme efter i landsbyer rundt om i landet, men der er jo ikke nogen, som overvejer at flytte til en mindre by, hvis den ligger i en rådden banan eller et udkantssted. Heldigvis kan vi se, at det går rigtig godt med at få debatten nuanceret,« siger ministeren.

I Aabenraa Kommune er en af metoderne til at gøre kommunen attraktiv at gøre den til et godt sted at vokse op, og borgmester Thomas Andresen lægger især vægt på at skabe et godt ungdomsmiljø, så man har gode minder om kommunen og måske får lyst til at flytte tilbage, hvis man er flyttet væk for at tage en uddannelse.

»Når de, der er færdige med en ungdomsuddannelse, udvandrer for at tage en lang eller mellemlang uddannelse i de større byer og på et tidspunkt skal etablere sig og vil have nogle af de goder, vi har hernede, så kender de dem og har gode associationer. Så tror jeg faktisk, de vil komme tilbage,« siger Thomas Andresen.

Med til et godt ungdomsmiljø hører også uddannelsesmuligheder, og det er både ifølge Thomas Andresen og forsker Jens Fyhn Lykke Sørensen centralt, at der er gode uddannelsesmuligheder for de unge, hvis de skal blive i landdistrikterne.

»Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Vi bliver nødt til at kunne tilbyde vores unge en bred vifte af uddannelser. Hele segmentet med de unge, der bliver færdige med gymnasiet og skal have en uddannelse, er vigtigt for os. Vi skal have gjort opmærksom på, at vi er nødt til at bibeholde en række uddannelser i de tyndtbefolkede områder,« siger Thomas Andresen.

Jens Fyhn Lykke Sørensen påpeger, at alle kommuner naturligvis ikke kan have et universitet, men det er vigtigt at sikre gode uddannelsesmuligheder i hele landet.

En anden udfordring, der er i landdistrikterne, er, at det kan være vanskeligt at låne penge til ejendom. Det er både en udfordring for familier og eventuelle virksomheder, der vil placere sig dér. Momentum offentliggjorde i oktober en undersøgelse blandt de kommunale erhvervschefer, der viste, at hele tre fjerdedele af erhvervscheferne i land- og yderkommuner havde kendskab til perspektivrige iværksætterprojekter i kommunen, som inden for de seneste to år havde fået afslag på lån til at starte virksomhed.

»Det er et problem med boligmarkedet i landdistrikterne, at det er svært at opnå finansiering til køb af fast ejendom. Når der kun gives lån til omsættelige boliger, er det en ond spiral, og det er risikabelt at købe en ejendom, der må formodes at være svær at få solgt igen,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Selv om det er imod Aabenraa-borgmesterens politiske principper som Venstre-mand, mener han også, at det kunne være en mulighed at se på et tiltag som statsgaranteret lån i de områder, hvor det ikke er muligt at få kreditforeningslån.

»Foreningsprincipperne er jo ikke længere gældende, når det bliver en forretning, og så forsvinder solidariteten. Der ligger noget i statsgaranterede lån, som jeg er ideologisk imod, men i forhold til den hverdag, jeg møder, er det fornuftigt,« siger Thomas Andresen.

Af Iben Sørensen, ibs@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE