21. januar 2015

Færre ældre er faste gæster på sygehuset

Andelen af pensionister, der indlægges på sygehus igen og igen, er faldet de seneste år, viser ny Momentum-undersøgelse. Det er en positiv udvikling, mener forsker, der peger på de ældres bedre helbred og kommunernes oprustning på sundhedsområdet som to af de væsentligste årsager.

Der er blevet færre pensionister, som ryger ind og ud ad en sygehusseng. Det viser en ny Momentum-opgørelse på baggrund af data fra databasen eSundhed. Andelen af +65-årige, som indlægges mindre end en måned efter, at de blev udskrevet fra sygehuset, er faldet med hele 16 procent fra 2007 til 2013.

I samme periode er andelen af ældre, der indlægges med en sygdom i den kategori, der betragtes som forebyggelig, også faldet med seks procent. Det kan eksempelvis være patienter med kroniske sygdomme som KOL eller diabetes.

Ifølge Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed ved KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), er tallene udtryk for en meget positiv udvikling. Han peger på flere faktorer bag udviklingen.

»Dels er antallet af sygehussenge ikke steget lige så meget som antallet af ældre i de seneste år, og så bliver der naturligt lidt mindre sygehuskapacitet til hver enkelt. Derudover bliver de ældres helbred generelt bedre og bedre. Og endelig har kommunerne fået langt større fokus på sundhedsområdet og lokale sundhedstilbud,« siger Jakob Kjellberg.

Tallene viser, at der i 2007 var 40.389 genindlæggelser af +65-årige, hvilket svarede til 10,8 procent af alle indlæggelser i aldersgruppen. I 2013 var det faldet til 39.624, hvilket svarede til 9,0 procent. Det betyder, at andelen af genindlæggelser er faldet 16 procent.

Det er stort set umuligt at dokumentere, hvor meget der skyldes det ene, og hvor meget der skyldes det andet. Men kommunerne har ifølge Jakob Kjellberg deres del af æren. Han understreger, at det for det samlede sundhedsvæsen giver rigtig god mening, at kommunerne i disse år opgraderer deres sundhedsindsats.

»Man vil i sundhedssystemet gerne undgå endnu flere af de uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene, og her spiller kommunerne en vigtig rolle. Samtidig får vi længere og længere til akutsygehusene, hvor man også kun skal være indlagt, indtil man er medicinsk færdigbehandlet – også selv om man ikke er klar til at komme helt hjem. Derfor er det rigtig fornuftigt og helt nødvendigt, at kommunerne i højere grad melder sig på banen,« siger Jakob Kjellberg.

Flere akutte tilbud i kommunerne

Kommunerne har i løbet af de seneste år opprioriteret sundhedsindsatsen voldsomt, viser en ny KL-rundspørge om kommunernes sundhedsindsats. I forhold til at forebygge indlæggelser har eksempelvis 91 procent af kommunerne iværksat særlige indsatser for sårpleje, 85 procent har særlige indsatser for medicinhåndtering, 79 procent har indsatser for tidlig opsporing af sygdomme, og 73 procent har indsatser for at forebygge fald.

Herudover findes der efterhånden akutpladser med døgndækkende sygepleje i alle landets kommuner, og 43 procent af kommunerne har etableret akutteam, mens 24 procent planlægger at etablere et akutteam inden for det næste halve år.

Silkeborg Kommune er en af de kommuner, der har opgraderet deres sundhedsydelser kraftigt. Det er ikke mindst sket for at sikre færre genindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser og kunne håndtere de patienter, som bliver udskrevet fra sygehuset, på en bedre måde.

»Udviklingen i sundhedsvæsenet gjorde det klart for os, at nutidens udfordringer ikke kan løses med gårsdagens redskaber. Det er sjældent en lykkelig situation for specielt ældre at komme på sygehuset. Når det er nødvendigt, skal de selvfølgelig afsted, men vi tror også på, at der er en særlig kvalitet forbundet med, at den ældre patient kan blive i eget hjem eller i et tilbud i nærmiljøet, hvis det er muligt,« siger Jens Peter Hegelund Jensen, direktør for blandt andet Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune har blandt andet oprettet akutpladser med døgndækkende sygeplejeindsats til personer, der har brug for sygepleje men ikke behøver at blive indlagt, og til færdigbehandlede sygehuspatienter, der ikke er klar til at komme tilbage til eget hjem. Derudover har man oprettet et akutteam, der er et døgnbemandet sygeplejerske-beredskab, der i borgernes eget hjem forsøger at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.

»Ved at have disse mellemtilbud mellem, hvad vagtlægen kan tilbyde i hjemmet, og hvad en sygehusafdeling kan gøre, så er der flere borgere, der kan undgå at skulle transporteres til et sygehus med al den utryghed, der er forbundet med det. Eksempelvis kan vagtlægen kontakte akutteamet, hvis han er i tvivl, om fru Jensen skal på sygehuset, og så kan teamet vurdere situationen og i nogle tilfælde sørge for, at hun kan blive hjemme eller nøjes med at komme på en akutplads,« siger Jens Peter Hegelund Jensen.

Han fortæller, at tilbagemeldingerne fra patienter, praktiserende læger og sygehuse er positive, da de mener, det har været med til at give den enkelte et kvalitativt bedre tilbud end før. Fra kommunens side er man også glad for at have udbygget sundhedsindsatsen og vil fortsætte i det spor, da det både er bedre for borgerne og bedre for samfundsøkonomien, hvis man kan undgå unødvendige indlæggelser på sygehus.

Oprustningen på sundhedsindsatsen kræver dog ifølge Jens Peter Hegelund Jensen også nogle andre kompetencer hos det kommunale sundhedspersonale end den mere klassiske hjemmesygepleje.

»Det betyder både, at vi skal ansætte medarbejdere med andre typer af kompetencer, og at vores nuværende ansatte skal kunne håndtere en meget mere akut og kompleks sygepleje end tidligere. Derfor har vi været i gang med en massiv efteruddannelse af vores medarbejdere,« siger Jens Peter Hegelund Jensen, direktør for Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune.

Tæt samarbejde er vigtigt

Trods de store omstillinger i kommunens sygepleje, så understreger Jens Peter Hegelund Jensen, at et godt samarbejde mellem både kommuner, sygehuse og de praktiserende læger er vigtigt for at skabe de bedst mulige vilkår for borgerne.

»Vi kan ikke bare lave hver vores løsning i hver vores silo. Vi bliver nødt til at samarbejde og i nogle tilfælde opbryde de traditionelle organisatoriske grænser. Vi har eksempelvis i fællesskab med regionshospitalet etableret en tidlig udredningsenhed og lavet et callcenter, hvor praktiserende læger, vagtlæger og hospitalslæger og sygeplejersker kan ringe ind og få vejledning i, hvordan de i de enkelte tilfælde kan undgå, at vedkommende uhensigtsmæssigt bliver indlagt,« siger Jens Peter Hegelund Jensen.

Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland, er også overbevist om, at et godt samarbejde med kommunerne er den rigtige vej til at skabe bedre service for borgerne. Han glæder sig over faldet i andelen af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser af ældre samt kommunernes øgede fokus på sundhedsydelser.

»Det er en fælles sag at lave det bedst mulige sundheds-setup for borgerne i Danmark. De færreste mennesker ønsker at være indlagt på et sygehus længere end højst nødvendigt. Så det handler om at finde ud af, hvordan vi undgår de henvendelser og indlæggelser på sygehuset, der kan håndteres udenfor. Kommunerne spiller en stor rolle i det samarbejde, som vi allerede har, på forbilledlig vis,« siger Jens Winther Jensen.

Han påpeger, at selv om der selvfølgelig kan være konkrete knaster mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet, så har vi i Danmark et relativt tæt samarbejde mellem det behandlende sundhedsvæsen og kommunernes forebyggelsesopgave og socialvæsen, som man kigger misundeligt på mange steder i verden.

Selv om man i disse år ser en øget kommunal sundhedsindsats og bedre samarbejde mellem sundhedsaktørerne, så kan det blive betydeligt bedre. Det vurderer Jakob Kjellberg, programleder for sundhed ved forskningsinstituttet KORA.

»Hele det sammenhængende forløb for patienterne er jo i den grad noget, vi slås med. Og vi har ikke fundet den endelige løsning nu – det er en evig proces. Der er rigtig mange ting, der udfordrer det tværsektorielle samarbejde. Samtidig er det vigtigt, at vi får en mere systematiseret erfaringsopsamling. For der er rigtig mange gode idéer derude, men der er desværre også rigtig mange af idéerne, der vil vise sig at fungere dårligt i den virkelige verden,« siger Jakob Kjellberg.

I Silkeborg Kommune arbejder man derfor også løbende på at udbygge og forbedre sundhedsindsatserne. Eksempelvis ønsker kommunen via et nyt samarbejde med de praktiserende læger at nedsætte antallet af genindlæggelser.

»Vi har skabt et bedre tilbud end før, hvor det eneste tilbud var sygehuset. Men rigtig mange af de borgere, der bliver genindlagt, har vi ikke været i kontakt med, og vi er begyndt at se på, hvorfor vi ikke er det. Vi vil derfor sammen med de lokale praktiserende læger forsøge at finde ud af, om der er noget, vi i fællesskab kan gøre ved det,« siger sundhedsdirektør i Silkeborg Kommune Jens Peter Hegelund Jensen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk