14. januar 2015

Debat: Et Danmark i forandring kræver omstillingsparate politikere

Planlovens regler skal opblødes, og der skal ryddes op i forfaldne bygninger. Det kræver omstillingsparate landspolitikere at gøre yderområderne mere attraktive, skriver KL's formand Martin Damm i et debatindlæg.

Af Martin Damm, formand for KL

Der er mange kvaliteter og potentialer uden for de største byer i Danmark, men beskeden vækst, urbanisering, og landsbyer i afblomstring er desværre også en del af virkeligheden for mange af landets yderområder, og udfordringerne bliver ikke mindre i årene forude.

Danmark er i hastig forandring, og det skaber nye vilkår og andre forudsætninger - ikke mindst for landkommunerne. Borgmestre og byråd kæmper dagligt for at omstille sig og ændre den kedelige tendens, som har store konsekvenser for velfærden i deres kommune.

Men kommunalpolitikerne kan ikke løse problemerne egenhændigt. Hvis udviklingen med forfaldne boliger, tøvende realkreditinstitutter og skæv demografi i yderområderne skal vendes, kræver det, at landspolitikerne træffer nogle beslutninger og tager hånd om den uhensigtsmæssige lovgivning og de væksthæmmende barrierer, som kommunerne støder ind i.

Der skal iværksættes initiativer, som kan sikre et Danmark i bedre balance.

Først og fremmest skal der ske en markant modernisering af rammerne for kommunernes fysiske planlægning. Planloven og administrationen heraf er i dag utidssvarende og efterlader et yderst begrænset lokalpolitisk råderum.

Der er alt for mange firkantede regler, som afgør, om der eksempelvis må omdannes boliger eller videreudvikles virksomheder i det åbne land, eller om kommunerne må give plads til kystturisme. Reglerne skal blødes kraftigt op, hvis yderområderne skal kunne tilpasse sig de nye vilkår og gribe de muligheder for lokal vækst og udvikling, som byder sig. 

For samtidig at kunne skabe attraktive landsbyer og landområder kræver det, at staten afsætter betydelige midler til omfattende restaurering og nedrivning af tomme og forfaldne boliger på landet.

Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en rapport, der anslår behovet til at være 60.000 boliger. Den seneste udvikling peger på, at tallet er endnu større. Der er behov for en omfattende sanering, som svarer til den, der tidligere har fundet sted i de større byer.

Det vil gøre en stor forskel for de berørte kommuner, hvis der med ét slag rives en masse udtjente boliger ned. En sådan tilbundsgående oprydning vil være et godt og nødvendigt udgangspunkt for at vende en negativ spiral til en positiv en af slagsen disse steder.

Sanering på landet er dog i sig selv ikke nok. Der er behov for at blive klogere på, hvordan man griber udfordringerne an, der hvor befolkningstilbagegangen taler sit eget klare sprog. 

Og hvordan håndterer man, at der er en gruppe af husejere, som ikke kan sælge deres boliger i byen eller potentielt nye ejere eller iværksættere, som ikke kan låne til et hus eller til at starte en sund virksomhed på landet? Det er vigtige spørgsmål, som afkræver svar.

Der også brug for nogle meget konkrete modeller for, hvordan man gør i en landsby, når man har fjernet flere huse. Der efterlades nogle »huller«, som skal finde ny anvendelse. Det giver mulighed for at gentænke landsbyen og for at genoverveje, hvordan man kan sikre mere attraktiv bosætning på landet, som modsvarer den nutidige drøm om livet på landet. Det kunne eksempelvis være ved at bygge nogle lidt større huse trukket væk fra landevejen og måske op på et udsigtspunkt. Men det tillader lovgivningen ikke, som den er i dag.

Der er i kommunerne et stort behov for, at der gribes til handling – også i staten. Kommunerne tager deres ansvar og opgave meget alvorligt og er i fuld gang, men vi kommer kun i mål, hvis vi går til opgaven i fællesskab og hjælper hinanden.

Folketinget må anerkende, at et Danmark i forandring kræver omstillingsparate politikere. 

********************************************************************

Debatindlægget er bragt i dag, den 14. januar 2015, på Altinget.dk