12. januar 2015

Alt for få psykisk syge er i arbejde

Kun 28 procent af danskerne med en psykisk lidelse er i arbejde eller under uddannelse, mens det gælder 79 procent af hele befolkningen, viser en ny, omfattende analyse. Forsker mener, at langt flere med psykiske problemer bør kunne fungere i et job. Sundhedsminister og kommuner er enige og vil arbejde for en mere sammenhængende indsats for de psykisk syge med mere fokus på at komme i job.

Mennesker med en psykisk lidelse har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Det viser den nye og hidtil mest omfattende undersøgelse af psykisk syges tilknytning til arbejdsmarkedet, som KL og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har gennemført i fællesskab. Kun 28 procent af de danskere mellem 18 og 65 år, som var i kontakt med et psykiatrisk sygehus i 2013, var i beskæftigelse eller under uddannelse i hovedparten af året. For befolkningen generelt var andelen næsten tre gange så høj (79 procent).

Undersøgelsen viser desuden, at 29 procent af de personer, som var i kontakt med behandlingspsykiatrien i 2013, var på førtidspension, og 25 procent var ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Derudover var ni procent på sygedagpenge, og ni procent på diverse andre offentlige ordninger som eksempelvis dagpenge, fleksjob og efterløn.

Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge på Psykiatrisk Center København, mener, at langt flere med en psykisk sygdom burde kunne finde en plads på arbejdsmarkedet.

»I en international sammenligning har Danmark en lille andel af personer med psykisk sygdom, der er i arbejde. Selvfølgelig er der nogen, hvor hverken samfundet eller den enkelte har gavn af, at vi presser dem på arbejde, og de bør få en førtidspension. Men det er en meget minimal gruppe,« siger Lene Falgaard Eplov.

Hun vil gerne gøre op med myten om, at en psykisk lidelse er ensbetydende med en livstidsdom.

»Selv blandt mennesker med svære sindslidelser ender rigtig mange med at kunne klare et fuldtidsarbejde uden medicin, andre må fortsætte med medicinen på arbejdsmarkedet, mens nogle måske må nøjes med færre timer og skånes lidt. Men de kan godt være en del af arbejdsmarkedet,« siger Lene Falgaard Eplov.

Dermed er der også håb om et job for den store andel af personerne uden for arbejdsmarkedet, der ifølge KL og sundhedsministeriets analyse har købt medicin for en psykisk lidelse i løbet af 2013. Eksempelvis har 40 procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere købt medicin til behandling af psykiske lidelser, 30 procent af fleksjobberne, mens det kun gælder syv procent af de beskæftigede. Tallene dækker antidepressiv og antipsykotisk medicin og medicin mod angst og ADHD.

Psykisk syge må ikke opgives

Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og borgmester i Aarhus Kommune, vil gerne gøre op med tidligere tiders tendens til måske lidt for hurtigt at tildele en førtidspension.

»Vi må ikke på forhånd give op i forhold til at hjælpe personer med psykiske lidelser ind på arbejdsmarkedet. Heller ikke selv om det er en svær opgave og kræver en stor indsats. Selvfølgelig kan det vise sig, at førtidspension er nødvendigt, men mange vil gerne i arbejde, så hvis der er håb om, at det kan lade sig gøre, skal vi arbejde hårdt for, at det sker,« siger Jacob Bundsgaard.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er helt enig i, at flere med en psykisk lidelse kan og skal i arbejde. Men det kræver, at vi som samfund bliver bedre til at åbne øjnene for, at man i langt de fleste tilfælde sagtens kan varetage et job, selv om man har en psykisk lidelse.

»Jo længere tid man får en ledighedsydelse af en eller andet art, desto vanskeligere kan det være at komme i arbejde. Og det kan samtidig betyde, at den enkeltes sygdom forværres. Derfor er det vigtigt for mig og regeringen, at vi gør, hvad vi kan for at skabe ligeværdighed for mennesker med psykiske lidelser,« siger Nick Hækkerup.

Der er dog ifølge overlæge i psykiatri Lene Falgaard Eplov en række barrierer, der skal overvindes, før man kan tale om ligeværdighed for personer med psykiske lidelser.

»Der er en frygt og usikkerhed hos kolleger og arbejdsgivere i forhold til psykiske lidelser, som jo i høj grad dækker over uvidenhed om, hvad det er for noget. De fleste har et billede fra medierne om, at folk med en psykisk lidelse er til fare for andre og utilregnelige, selv om man i disse år kører kampagner, der har været med til at rykke ved det billede,« siger Lene Falgaard Eplov.

Hun understreger, at selv om langt flere med en psykisk lidelse efter hendes vurdering burde være på arbejdsmarkedet, så kræver det en stor indsats at få det til at ske. Opgaven er ikke nem.

»Det er jo en sygdom, der skal tages højde for. Det er ikke for sjov, man er indlagt eller tager medicin. En 19-årig, der får en skizofrenilidelse og derved får et hul på cv’et på tre år, står jo efterfølgende dårligt i konkurrencen med andre unge, ligesom en 40-årig, der går ned med en depression og får en lang sygemeldingsperiode, ikke altid møder forståelse for, at han med noget hjælp kan komme tilbage på arbejdet,« siger Lene Falgaard Eplov.

Indsatsen skal blive bedre

Sundhedsminister Nick Hækkerup er helt enig i, at selve indsatsen med at få personer med psykiske lidelser i arbejde også skal optimeres.

»Vi skal eksempelvis være bedre til at skabe sammenhæng i den indsats, som jobcentre, de praktiserende læger og psykiatrien gør for mennesker med psykiske lidelser, så de får bedre muligheder for at komme i arbejde. Og så skal vi være bedre til at gribe tidligere ind, så der ikke går år, hvor disse mennesker bliver holdt uden for arbejdsmarkedet unødigt for måske til sidst at komme på førtidspension,« siger Nick Hækkerup.

Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, mener, at kommunerne i de seneste år er kommet langt i forhold til at arbejde bedre på tværs af de forskellige forvaltninger. Men han erkender, at både samarbejdet internt i de enkelte kommuner og mellem kommuner og det regionale sundhedsvæsen skal blive endnu bedre.

»Vi har brug for en helhedsorienteret indsats, der bliver skræddersyet og tager afsæt i den enkelte borgers evner og muligheder. Det kræver en klarere ansvarsfordeling og et tættere samarbejde mellem myndighederne, og derfor er det vigtigt, at lovgivningen på de enkelte sektorområder er koordineret, så formål og incitamenter peger i samme retning, og at unødige proceskrav bliver fjernet,« siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge overlæge i psykiatri Lene Falgaard Eplov er en ”håndholdt” indsats den bedste vej til at få personer med en psykisk lidelse i arbejde. Det indebærer, at psykiatrien og jobcentret arbejder sammen og meget tidligt i sygdomsforløbet tager en snak med patienterne om, at man gerne vil hjælpe dem tilbage på arbejde.

»Man finder ud af, hvad de gerne vil arbejde med, og hvor de kan se sig selv henne. På den måde får de motivationen til at kæmpe for at komme i arbejde eller få en uddannelse. Dernæst skal man hjælpe med at afklare, i hvilket omfang de kan arbejde, om der skal tages skånehensyn, og hvordan de og arbejdspladsen får hverdagen til at fungere.  Derfor er det vigtigt, man også holder kontakten til dem, efter de har fået arbejde,« siger Lene Falgaard Eplov.

Denne tilgang danner baggrund for IPS-projektet, der står for Individual Placement and Support og er et forskningsprojekt i samarbejde mellem Region Hovedstaden Psykiatri, Region Syddanmark og jobcentrene i København, Odense og Frederiksberg kommuner.

Det er frivilligt for de psykisk syge at deltage i projektet, og det er ifølge IPS-teamleder i Odense Kommune Lars O. Nielsen en hjørnesten i projektet. Dermed har borgeren allerede flyttet sig selv fra at skulle til at ville noget, hvilket ofte er den første store hurdle. Dernæst handler det ofte om at finde troen på, at man kan komme i arbejde, og få overbevist arbejdsgiveren om, at man er værd at satse på.

»Hvis man har haft eksempelvis skizofreni, svær angst eller depression, så kan man godt miste troen på sig selv og have svært ved at overvinde de barrierer, sygdommen skaber. Der kan vi som støttende konsulenter hjælpe med at bane vejen for vedkommende ved eksempelvis at være med ude at tale med arbejdsgiveren og italesætte eventuelle udfordringer, den psykiske lidelse kan medføre,« siger Lars O. Nielsen.

Selv om mange arbejdsgivere ifølge Lars O. Nielsen er imødekommende, så er der ofte en usikkerhed omkring, hvordan man skal tackle det i hverdagen. Og her kan IPS-jobkonsulenterne via deres tætte samarbejde med psykiatrien og dermed en anderledes og unik indsigt i sygdomsbilledet og direkte adgang til at tale med vedkommendes behandler være med til at afklare, hvilke hensyn det kan være nødvendigt at tage.

»Jeg har lige været ude på en virksomhed sammen med en ung fyr, som siger ”jeg er skizofren”, da han bliver spurgt, hvad hans udfordring er. Så kan der godt ske noget inde i en arbejdsgivers hoved, men den unge fortsætter og siger ”jeg er velmedicineret og behandlet, så jeg er ikke personlighedsforstyrret eller går rundt og hører stemmer eller noget”. Og der tænker jeg, at vi allerede har brudt en masse af barriererne ned,« siger Lars O. Nielsen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

  • Bilag til analysen - Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning