09. februar 2015

Hovedstaden har mest gang i hjulene

Ny KL-analyse viser store forskelle i væksten mellem de forskellige landsdele i de seneste år. København har haft den mest positive udvikling i produktivitet og beskæftigelse, mens specielt Fyn og Vest- og Sydsjælland har haft det svært. Eksperter peger på andelen af højtuddannet arbejdskraft, branchesammensætningen og konkurrencen i området som afgørende forklaringer på forskellene.

Tallene taler sit eget klare sprog: Det er København og omegn – og til en vis grad Østjylland – som har haft den højeste vækst i Danmark, hvis man ser på perioden fra 1995 til 2013. Og det er også København og omegn, som har klaret sig bedst, hvis man kun ser på ”kriseperioden” fra 2008 til 2013. Det viser en ny KL-analyse, som Momentum i dag kan løfte sløret for. København klarer sig bedst på udviklingen i både produktivitet og beskæftigelse.

Jens Hauch, vicedirektør i den uafhængige tænketank Kraka, kalder det naturligt, at landets største by har været omdrejningspunktet for væksten i de seneste år.

»Det giver i sig selv nogle produktivitetsfordele, når virksomheder placerer sig i en større by. Det handler blandt andet om, at informationen glider nemmere, når man er tæt på hinanden. Samtidig er de mennesker, der flytter fra land til by i disse år, generelt højtuddannede og dermed også mere produktive,« siger Jens Hauch.

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af den nu nedlagte produktivitetskommission, mener, at forskelle i branchesammensætning spiller en betydelig rolle for, hvilke landsdele der klarer sig godt, og hvilke der kører mere på pumperne. Han peger blandt andet på, at serviceerhverv i Danmark generelt har haft en lav produktivitetsudvikling, hvis de vel at mærke ikke er udsat for international konkurrence.

»Servicevirksomheder som detailhandel, håndværkere og frisører – der ikke har konkurrence fra udlandet – er nogenlunde ligeligt fordelt ud over landet. Men de relativt få revisorer og arkitekter, som har udenlandske kunder, ligger næsten alle i København. Det er dem, vi kalder exceptional performers. Mærsks containerfragt er eksempelvis også serviceerhverv, men i den grad udsat for international konkurrence, og Mærsk har formodentlig haft en fin produktivitetsudvikling,« siger Philipp Schröder.

Højtuddannede er mere produktive

Ud over branchesammensætningen peger økonomiprofessoren på to andre mulige faktorer, som kan forklare forskellene i produktivitet mellem landsdelene. Det gælder konkurrencesituationen i området og andelen af højtuddannet arbejdskraft.

Men det er nødvendigt med grundigere analyser for at fastslå årsagerne.

»Det kan for eksempel sagtens være, at VVS’ere i dele af Jylland er udsat for mindre konkurrence og derved kan tage det lidt mere afslappet og har en lavere produktivitet end VVS’ere i København, som er i hårdere konkurrence. Men det kan også handle om uddannelsesniveau. For eksempel ved vi, at en tredjedel af de ansatte i serviceerhverv i USA er højtuddannede, mens det kun gælder cirka 20 procent i Danmark. Og det er formentlig en væsentlig forklaring på, at serviceerhverv i USA har en højere produktivitet,« siger Philipp Schröder.

Mens København altså ifølge undersøgelsen er den store vækstdriver i Danmark, hæfter Kraka-vicedirektør Jens Hauch sig også ved, at andre landsdele faktisk overrasker ham positivt på nogle parametre.

»Bornholm, Vestjylland og Nordjylland har også haft en ganske god produktivitetsudvikling. Formentlig fordi der er meget industri og landbrug på de egne, og de brancher har haft en fornuftig produktivitetsudvikling. Men høj produktivitet betyder ikke nødvendigvis, at det går godt i et område, hvis den samlede beskæftigelse samtidig er faldende. Så kan det jo opleves helt anderledes for de kommuner, som skal forsørge flere borgere uden for arbejdsmarkedet,« siger Jens Hauch og tilføjer:

»Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det fint, at mere samles i byerne. Men i diskussionen om udkantsdanmarks kvaler er det naturligvis mere problematisk.«

De landsdele, som har oplevet den laveste vækst fra 1995 til 2013, er Vest- og Sydsjælland, Bornholm og Fyn i nævnte rækkefølge. Bornholm har dog klaret sig betydeligt bedre, hvis man kun kigger på perioden fra 2008 til 2013. Til gengæld ligger Fyn her helt i bund. Philipp Schröder og Jens Hauch peger på, at det formentlig i høj grad handler om, at der er relativt lidt industri – som har haft en god produktivitetsudvikling – på Fyn.

Comeback til Kerteminde

I Kerteminde er borgmester Hans Luunbjerg helt på det rene med, at fynsk erhvervsliv har haft svært ved at holde trit med væksten i andre dele af landet. Og han ærgrer sig over, at landets tredjestørste by ikke har været det samme lokomotiv for vækst på Fyn, som København har været det for hovedstadsregionen og Aarhus for Østjylland.

»Overordnet set har vi på Fyn ikke været dygtige nok til at udnytte Odense som motor, og vi har ikke arbejdet godt nok sammen. Vi har nok hver især haft for meget fokus på vores egen kommune. Det gik jo også fint for os, indtil Lindø-værftet lukkede. Men derefter blev vi tvunget til at tænke nyt og arbejde helt anderledes fokuseret med erhvervsindsatsen,« siger Hans Luunbjerg.

Han mener, at de fynske kommuner nu er ved at lære det med samarbejdet om erhvervsindsatsen, blandt andet gennem det såkaldte Byregion Fyn. Her samarbejder ni fynske kommuner om blandt andet fælles planstrategi, infrastrukturplanlægning og principper for byernes samspil og udvikling.

Som borgmester i Kerteminde kan Hans Luunbjerg glæde sig over, at kommunen nu er tilbage i lyset efter nogle år i en mørk tunnel, siden kommunens suverænt største arbejdsplads Lindø-værftet lukkede endeligt i 2012. Nu er Kerteminde imidlertid den danske kommune, hvor beskæftigelsen steg mest i de tre første kvartaler af 2014. Det er altovervejende de 83 virksomheder, som nu holder til i Lindø Industripark – på værftets gamle arealer – som er rygraden i fremgangen.

»Næsten alle de nye virksomheder relaterer sig til det maritime på den ene eller anden måde. Vi har en stor fordel i form af en lang kaj og store kraner, som ikke findes i nogen anden havn i Nordeuropa. Samtidig ligger vi langt ude på bøhlandet med masser af plads,« siger borgmester Hans Luunbjerg.

Samtidig har kommunen satset benhårdt på at levere hurtig sagsbehandling til virksomhederne:

»Virksomheder kan godt leve med at betale lidt for sagsbehandling, men hastigheden skal være høj. Derfor har vi simpelthen truffet en politisk beslutning om, at vi prioriterer byggesagsbehandling til virksomheder højest, og så må borgerne leve med at vente lidt længere. Samtidig har vi lavet en ordning, hvor de største virksomheder har en fast kontaktperson i kommunen, som de kan tage fat i, uanset hvad det drejer sig om.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Jonas Korsgaard Christiansen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE