23. februar 2015

Handel og industri går stærkest i hovedstaden – erhvervsservice vækster mest i Østjylland

Ny KL-analyse finkæmmer væksten i de seneste år, branche for branche og landsdel for landsdel. Hovedstadsområdet har klaret sig bedst inden for industri, handel og transport, mens Østjylland topper væksten inden for erhvervsservice. Fyn har til gengæld haft nogle dårlige år inden for alle de største brancher.

Det var hovedstadsområdet, som havde den største vækst i perioden fra 1995 til 2013 inden for industrien. Inden for handel og transport var det også København – og Østjylland – som klarede sig bedst. Men når det gælder erhvervsservice, blev københavnerne overhalet af jyderne. Her var det Østjylland, Sydjylland og Vestjylland, som i nævnte rækkefølge havde den højeste vækst.

Det viser en ny KL-analyse, som i de største brancher landsdel for landsdel kortlægger udviklingen i produktivitet, beskæftigelse og bruttoværditilvækst i perioden fra 1995 til 2013 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Bence Boje-Kovacs, forsker ved Kraks Fond Byforskning, sidder netop nu og arbejder på en større undersøgelse af udviklingen i industrien siden 1993. Han peger på, at en væsentlig forklaring på, at industrien klarer sig bedre i nogle bestemte landsdele – ikke mindst hovedstadsområdet – er, at der her er flere højteknologiske virksomheder. Det er blandt andre virksomheder, som fremstiller produkter inden for medicin og elektronik.

»Hovedstadsområdet er karakteriseret ved, at der er flere højteknologiske virksomheder, som generelt klarer sig godt, mens der eksempelvis på Fyn er flere lav- og mellemlavteknologiske virksomheder. Siden 1993 er der sket en konstant stigning i antallet af ansatte – og ikke mindst højtuddannede – i de højteknologiske industrivirksomheder, primært i København. De blev også ramt af krisen, men langt mindre end lav- og mellemteknologiske industrivirksomheder, og de højteknologiske virksomheder kom hurtigere på fode igen,« siger Bence Boje-Kovacs.

Konkurrence giver højere vækst

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af regeringens nu afsluttede produktivitetskommission, peger på, at forskellene mellem landsdelene inden for de samme hovedbrancher formentlig i høj grad dækker over, at de alligevel dækker over meget forskellige kategorier af virksomheder.

»Det gælder ikke mindst i forhold til, hvor meget man er udsat for international konkurrence. Og der er en tendens til, at virksomheder i nærheden af de største byer er mere internationalt orienterede og har flere højtuddannede medarbejdere, hvilket også generelt giver højere produktivitet. Det gælder også inden for samme hovedbranche. Det er eksempelvis heller ikke al transport, som lader sig transportere over landegrænser,« siger Philipp Schröder.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) nikker Allan Sørensen, chefkonsulent i enheden for erhvervsøkonomi, genkendende til, at der er markante forskelle i virksomhedssammensætningen inden for den samme branche i forskellige landsdele.

»Der er stor forskel på, hvordan de forskellige industrier har klaret sig i de senere år. Når hovedstadsregionen har haft den stærkeste vækst i industrien, hænger det formentlig blandt andet sammen med, at der er meget medicinalindustri i hovedstadsområdet, og det har været en branche i kraftig vækst. Omvendt har for eksempel slagterier haft det svært, og de ligger mest i Jylland,« siger Allan Sørensen.

Han hæfter sig dog ved, at selv om industrien i hovedstadsområdet har haft den mest positive udvikling siden 1995, har industrien traditionelt stået stærkest i Jylland og gør det stadig.

Fyn halter bagefter

Allan Sørensen mener også, at det lokale erhvervsklima spiller en rolle for, hvilke landsdele der har klaret sig bedst.

»Tallene passer meget godt med, at vores årlige undersøgelser af erhvervsklimaet viser, at især de midtjyske kommuner og en række af de københavnske omegnskommuner har det bedste erhvervsklima. Det betyder meget for virksomhedernes muligheder for at klare sig godt, at de har gode betingelser i deres lokalområde. Der skal blandt andet være en velfungerende infrastruktur, gode muligheder for at skaffe den rigtige arbejdskraft og plads til fysisk udvikling af virksomheden,« siger Allan Sørensen.

I den tunge ende målt på udviklingen fra 1995 til 2013 ligger i alle de tre største brancher landsdele som Vest- og Sydsjælland, Fyn og Bornholm. Bornholmerne kan dog glæde sig over, at øens industri har klaret sig rigtig godt, siden krisen satte ind. Alene målt på perioden 2008-2013 er Bornholm den landsdel, som har haft den højeste vækst inden for industrien. Det er sket ved en meget fornem stigning i produktiviteten på hele 11,4 procent i gennemsnit om året, hvilket er mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Desværre har det ikke givet flere arbejdspladser. Tværtimod er antallet af beskæftigede i den bornholmske industri faldet med 4,8 procent i gennemsnit om året, hvilket er lidt højere end gennemsnittet.

»Når den bornholmske industri har klaret sig godt i årene efter krisen, er det formentlig illustrativt for, at de dårligste virksomheder er lukket, og de, der er tilbage, er meget produktive,« siger økonomiprofessor Philipp Schröder.

Han hæfter sig ved, at Fyn har haft en så relativt negativ udvikling inden for alle de tre største brancher:

»Man studser over Fyn, som ligger lavt på alle parametre, og det er svært at forklare. Det kan måske skyldes, at en større andel af virksomhederne på Fyn enten er så højtspecialiserede, at de allerede på et tidligere tidspunkt har høstet de mulige produktivitetsgevinster. Eller det kan skyldes, at der er flere virksomheder i nichebrancher, som ikke er så udsatte for konkurrence som andre.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Jonas Korsgaard Christiansen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE