09. februar 2015

Erhvervsuddannelser bløder fortsat prestige

Erhvervsuddannelser får lavere og lavere anseelse blandt danskerne, viser ny Momentum-undersøgelse. Kun 22 procent forbinder erhvervsuddannelser med høj status, og det er den ungdomsuddannelse, som har oplevet det største fald i prestige de seneste år. Kun seks procent foretrækker en erhvervsuddannelse til deres barn, mens langt flere drømmer om et barn med rød studenterhue.

Danskerne tillægger høvlebænken, frisørsaksen og kokkehuen stadig mindre prestige. I en måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning hen over nytår, svarer 22 procent, at de forbinder en erhvervsuddannelse med høj status, mens det i september 2012 var 28 procent af danskerne, der anså en erhvervsuddannelse for at være forbundet med høj status. Erhvervsuddannelserne er dermed den ungdomsuddannelse, der har mistet mest prestige i befolkningen med et fald på 21 procent på kun lidt over to år.

Camilla Hutters, områdechef ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), arbejder med undersøgelser og evalueringer af ungdomsuddannelser. Hun mener, at erhvervsuddannelsernes dalende anseelse blandt danskerne blandt andet skyldes usikkerhed omkring fremtidens arbejdsmarked.

»Mange oplever, at det handler om at tage så meget uddannelse som muligt og bliver i tvivl om, hvorvidt en erhvervsuddannelse egentlig er nok. I stedet tænker de, at en gymnasial uddannelse er en minimumsuddannelse, som giver mulighed for at læse videre og dermed er et sikrere valg. Det er klart, at hvis man mener, at en erhvervsuddannelse ikke giver lige så gode muligheder som førhen, forbinder man den også med lavere status,« siger Camilla Hutters.

Ikke blot erhvervsuddannelserne, men også de gymnasiale uddannelser, har oplevet et fald i prestige fra 2012 til i dag. 52 procent af danskerne svarer i Momentums undersøgelse, at de forbinder den klassiske, almene studentereksamen med høj status, mens 62 procent forbandt den rødbåndede skipperkasket med høj status i 2012. Andelen med høje tanker om de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx er også faldet fra henholdsvis 55 og 53 procent i 2012 til, at begge uddannelser nu tillægges høj status blandt 46 procent af danskerne. Relativt set er de gymnasiale uddannelser dog alle faldet mindre i status end erhvervsuddannelserne.

Ifølge ungdomsuddannelsesforsker Ulla Højmark Jensen, Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, skal forklaringen på samtlige ungdomsuddannelsers fald i prestige findes i regeringens såkaldte 95-procents målsætning. Den handler om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Når stort set alle forventes at tage enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, bliver det ikke længere betragtet som en bedrift at tage en ungdomsuddannelse.

Hun er dog alligevel forundret over, at erhvervsuddannelsernes prestige stadig er for nedadgående efter den debat om erhvervsuddannelserne, der har kørt de senere år, og som i foråret sidste år førte til en reform af erhvervsuddannelserne.

»Nu har politikerne jo i den grad italesat, at vi har brug for håndværksfagene, og at vi har brug for hele erhvervsuddannelsesreformen, som jo blandt andet har betydet, at der er kommet et krav om karakterer ind over. Det har alt sammen været i tråd med at få erhvervsuddannelsernes anseelse til at stige, og derfor kunne man godt fristes til at tro, at erhvervsuddannelsernes prestige om ikke andet stagnerede,« siger Ulla Højmark Jensen.

Negative historier giver ridser i lakken

Udover at indføre adgangskrav, så elever skal have minimum 02 i dansk og matematik for at komme ind på erhvervsuddannelserne, betyder reformen blandt andet, at eleverne får flere undervisningstimer og underviserne mere efteruddannelse.

Selv om de nye tiltag først træder i kraft efter sommerferien, oplevede erhvervsuddannelserne sidste år – og for første gang længe – stigende tilslutning blandt unge, som forlader grundskolen. I 2014 var andelen af 9.- og 10. klasses elever, som tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, på 19,6 procent, mens andelen var på 18,8 procent året forinden.

Men udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet er ikke ensbetydende med, at anseelsen i befolkningen stiger i samme takt, understreger Camilla Hutters, områdechef hos EVA.

»Undersøgelsen afspejler nogle cementerede uddannelseshierarkier, der gør sig gældende i befolkningen, og som er historisk skabte og har eksisteret i mange år. En gymnasial uddannelse bliver typisk set som et statussymbol i forhold til erhvervsuddannelserne, og det har ikke ændret sig. Det er kulturelle ting, som er svære at ændre, fordi det er en indbygget del af vores uddannelsesmodel, at det boglige regnes for finere end det håndværksmæssige,« siger hun.

Heller ikke Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, er overrasket over, at erhvervsuddannelserne oplever dalende prestige trods reformen. En konstruktiv debat udstiller nemlig også dårligdommene, mener han.

»Debatten om erhvervsuddannelsernes udfordringer har skabt opmærksomhed om uddannelserne og behovet for en reform. Men det giver selvfølgelig nogle ridser i lakken i forhold til status, da det jo ikke nødvendigvis altid er de positive historier, der er i centrum. Det afgørende er nu, at de voksne, der rådgiver de unge – forældre, skolelærere og vejledere – har en holdning til erhvervsuddannelserne, som er væsentlig mere positiv end tidligere. At ændre den brede befolknings holdning kan tage årtier,« siger Lars Kunov.

I Erhvervsskolernes Elevorganisation mener formand Mie Hovmark ikke, at erhvervsuddannelsesreformen overhovedet er nok til at ændre erhvervsskolernes image i befolkningen – der skal flere penge i projektet.

»Man ser stadig ikke velviljen til at poste penge i de erhvervsskoler, som er slidt ned. Når unge eksempelvis har været i brobygning, spørger deres forældre til, hvordan den enkelte erhvervsskole var, og hvis tingene ikke virker, efterlader det et dårligt indtryk. Det er fint, at man har lavet en reform, men når maskinerne på værkstederne ikke fungerer, så lærer man altså ikke forfærdeligt meget mere af de ekstra timer, man skal undervises,« siger Mie Hovmark.

Ingen grund til at begræde status

Ulla Højmark Jensen, ungdomsuddannelsesforsker ved Aalborg Universitet, mener dog ikke, at erhvervsuddannelsernes dyk ned ad prestige-rangstigen giver grund til større bekymring for fremtiden.

»Vi ved jo faktisk ikke, præcis hvor mange vi har brug for med en erhvervsuddannelse. I stedet for at synes, det er frygteligt, at unge ikke tager en erhvervsuddannelse, kan man glæde sig over, at så mange unge søger at få sig en gymnasial uddannelse. I det samfund, vi kommer til at leve i fremover, vil der være krav om et højt vidensniveau, og derfor kunne man med fordel tænke erhvervsuddannelserne som en overbygning på de gymnasiale uddannelser,« siger hun.

Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener dog, at sådanne tanker vil forudsætte en fundamental omstrukturering af uddannelsessystemet.

»Man kan da godt forestille sig en model, hvor erhvervsuddannelsen var en eftergymnasial uddannelse. Men det bliver en dyr fornøjelse, hvis de unge skal tre år på gymnasiet for derefter at tage en erhvervsuddannelse. Danske Erhvervsskoler – Lederne luftede for nogle år siden en model med en grundlæggende ungdomsuddannelse på to år, hvor de, der skulle på lange videregående uddannelser, kunne få et ekstra akademisk overbygningsår, mens andre kunne påbegynde en professionsuddannelse,« siger Lars Kunov.

Det er i øvrigt ikke kun, når danskerne spørges til de forskellige ungdomsuddannelsers status, at erhvervsuddannelserne kommer skidt ud. Også når de svarer på, hvilken uddannelse de ville foretrække, hvis de havde et barn, som skulle vælge ungdomsuddannelse nu, scorer erhvervsuddannelserne kun seks procent af ”stemmerne”. Den almene studentereksamen topper suverænt med 28 procents tilslutning. Allerflest – 31 procent – siger dog, at det har de ikke nogen holdning til.

Af Anders Egedal

YDERLIGERE MATERIALE

  • Hvilken statsus forbinder du med følgende uddannelser

  • Om undersøgelsen - ungdomsuddannelse