25. februar 2015

Erhvervsskolereform rummer en fælles udfordring

Kommuner og erhvervsskoler bliver nødt til at sætte sig sammen for at finde ud af, hvordan man klarer den udfordring, som erhvervsskolereformen rummer, siger direktør for erhvervsskoler.

”Det er en fælles udfordring for erhvervsskolerne og for kommunerne at sikre, at så mange unge som muligt gennemfører en erhvervsuddannelse”.
 
Det siger direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov i forbindelse med Beskæftigelsestræf 2015, som i dag holdes i Kolding.

På konferencen kommer Lars Kunov ind på, hvilke perspektiver reformen af erhvervsuddannelserne rummer, og han siger til kl.dk, at den vil komme til at rumme store udfordringer, hvor stat, kommuner og skoler bliver nødt til at samarbejde.

”Erhvervsskolereformen udgør et paradigmeskifte. 30 procent af en folkeskoleårgang skal vælge en erhvervsuddannelse mod de 19 procent, der gør det i dag. Det vil være en stor udfordring for kommunernes beskæftigelsesafdelinger i forhold til de unge, som ikke har de grundlæggende færdigheder og kompetencer, fagligt og personligt”, siger Lars Kunov.

 
To reformer rejser et dilemma

Reformen, der træder i kraft efter sommerferien, vil lægge begrænsninger på, hvad skoler skal yde af social indsats for at fastholde eleverne. De store samspilsudfordringer, som Lars Kunov påpeger, skal ses i sammenhæng med, at kontanthjælpsreformen lægger stort pres på kommunerne for at få alle unge i gang med en uddannelse. Samtidig er adgangskravene skærpet i erhvervsskolereformen.

”Skolernes mulighed for at være rummelig bliver med reformen begrænset.  Det handler om, at de unge bliver uddannelsesparate, så de kan rummes. Hvis det ikke sker, vil konsekvensen være, at en gruppe unge vil falder tilbage på kontanthjælp. Der vil således være et økonomisk parameter for at gøre noget”, siger Lars Kunov og tilføjer:

”Skolerne og kommunerne har en fælles interesse i at få uddannet så mange unge som muligt. Men hvad med de unge, som ikke kan rummes i de tilbud, som ligger? Her må vi se hinanden i øjnene og konstatere, at vi har et fælles problem. Det er vigtigt, at vi sætter os sammen og får talt om, hvad vi gør”, siger han.

 
Behov for brobygningsforløb og efterværn

Han peger på, at det handler om at skabe et brobygningsforløb, så de unge og voksne er parate til en erhvervsuddannelse. Det skal man se i forhold til de formelle krav om, at man skal have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget. Men det er også et spørgsmål om at gøre den unge uddannelsesparat og motiveret.

Dernæst handler det om, at der bliver skabt et godt samarbejde og opfølgning, en grad af efterværn, i forhold til de unge, som er på vippen til at falde fra, evt. på grund af misbrugsproblemer.

”Når skolen ser, at det er ved at skride for en elev, så er der behov for en tæt kontakt, før det for alvor går galt. Så skal man sætte ind med det samme, og der skal sidde nogen i den anden ende, hos kommunen, som er parat til at handle. Der er behov for et tættere samarbejde og et tættere forløb end før, hvor skolerne havde forskellige muligheder for at komme de elever i møde, som havde vanskeligheder”, siger han.

Lars Kunov tilføjer, at i forhold til uddannelsesparathed skal man især være opmærksomme på de unge, der har været væk fra folkeskolen i mere end et år. De har brug for en grundig afklaring af deres kompetencer, så de ikke falder igennem i uddannelsesforløbet.