07. december 2015

Unge skal køre længere til erhvervsskole

Unge, der vælger en teknisk erhvervsuddannelse, har i gennemsnit næsten halvanden gang så langt i skole som dem, der vælger gymnasiet, viser ny Momentum-analyse. Det er uheldigt, mener flere aktører, når den politiske ambition er, at flere skal have en faglært uddannelse.

Færre og færre unge vælger i disse år en erhvervsuddannelse, og afstanden til uddannelserne gør det ikke just mere attraktivt, viser ny Momentum-analyse. De 15- og 16-årige, som står foran at skulle vælge retning efter grundskolen, har i gennemsnit hele 46 procent længere til den nærmeste tekniske erhvervsuddannelse end den nærmeste gymnasiale uddannelse. Og ser man på de 15- og 16-årige, der har længst, så har næsten en fjerdedel mere end 15 kilometer til en erhvervsuddannelse, mens det kun gælder 13 procent, hvis de skal til en gymnasial uddannelse.

Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er den forskel stærkt uheldig, fordi afstanden til uddannelsesstedet spiller ind i forhold til valget af uddannelse, og i forhold til om man får den gennemført.

»Jo længere de unge har til skolen, jo sværere er det at skabe et socialt miljø omkring skolen. Hvis man har rigtig langt, så er det sværere at blive hængende, og det gør det mindre attraktivt for de unge. Samtidig viser vores undersøgelser, at afstanden har betydning for, om sårbare unge i det hele taget får en uddannelse,« siger Lars Andersen.

Fra 2001 til 2015 er andelen af unge, der begynder på en teknisk erhvervsuddannelse, faldet fra 16 til 9 procent, og hvis den udvikling ikke meget hurtigt bliver vendt, kommer vi ifølge Lars Andersen til at mangle teknisk faglærte medarbejdere i fremtiden.

»Vores analyser viser, at vi kommer til at mangle 30.000 erhvervsfagligt uddannede i 2020, hvis vi ikke får skeen i den anden hånd. Det skyldes især, at der er store generationer af faglærte, som forlader arbejdsmarkedet, og der ikke kommer ret mange til,« siger Lars Andersen.

En nylig rundspørge blandt de kommunale jobcentre viste, at alle jobcentre allerede nu oplever mangel på arbejdskraft inden for en eller flere faggrupper. Derfor er det ifølge Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, vigtigt at gøre noget ved de ting, der kan stå i vejen for, at de unge vælger en erhvervsuddannelse.

»Afstanden må ikke være det, der får nogle unge til at vælge erhvervsuddannelsen fra, og der er i dag områder, hvor der er for langt til en erhvervsskole. Samtidig har vi brug for at få flere til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse de steder, hvor søgningen i dag er mindst. Derfor håber jeg, at erhvervsskolerne vil arbejde på at sikre et tættere geografisk udbud af tekniske erhvervsuddannelser og sætte fokus på de byer, hvor søgningen i dag er lav,« siger Jacob Bundsgaard.

Han håber derfor, at erhvervsskolerne byder positivt ind i forbindelse med den igangværende udbudsrunde, hvor de skal melde ind, hvilke uddannelser de ønsker at udbyde med virkning fra 1. august 2017.

I dag er det kun muligt at blive uddannet på det merkantile område i 44 kommuner, inden for ”produktion og udvikling” i 39 kommuner, ”bygge og anlæg” i 33 kommuner, og ”strøm, styring og it” udbydes kun i 25 kommuner. Til sammenligning er der mindst ét gymnasium i 87 kommuner.

Regeringen ønsker i dens nyligt offentliggjorte vækstudspil også, at der skabes bedre adgang til uddannelser i hele landet. Det skal blandt andet ske ved at give bedre muligheder for, at erhvervsskoler kan etablere grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning.

»Jeg ved godt, det ikke kommer til at ske natten over, men vi ønsker, at uddannelsesinstitutionerne kigger på, hvor det er oplagt at placere et grundforløb, så vi får uddannet nogle unge, der bliver efterspurgt af erhvervslivet. Samtidig skal vi understøtte de unge i at kunne tage uddannelsen i nærheden af, hvor de bor, og hvor der er arbejde efterfølgende,« siger Anni Matthiesen, uddannelsesordfører for Venstre.

Hun mener desuden, at det vil være godt, hvis uddannelsesinstitutionerne samarbejder om at skabe flere campusmiljøer, da det er med til at tiltrække og fastholde de unge på uddannelserne, når der er et samlet miljø.

Hos Danske Erhvervsskoler er direktør Lars Kunov også glad for campus-tankegangen, som mange skoler godt støttet af kommunerne arbejder efter. Det er dog ofte forholdsvis dyrt, og derfor handler det især om at tænke det ind fremadrettet. Til gengæld er han ikke ubetinget glad for satellit-tankegangen.

»Det kan være fint nok med satellitter i områder, der er meget uddannelsesdøde, men det må ikke blive satellitter for enhver pris. Det skal stadig være fagligt robuste miljøer for eleverne. I første omgang handler det lige så meget om at fastholde de eksisterende skoler, der er under kraftigt pres med de forskellige besparelsestiltag, som vi heldigvis slap for til næste år, men ligger i pipelinen til 2017, 2018 og 2019,« siger Lars Kunov.

Han mener også, det kunne give mening at se mere på transporttiden og peger på, at det økonomisk kan give god mening at etablere en god busforbindelse i stedet for at bygge en skole, afhængig af hvor det er i landet.

Ingen hurtige løsninger

Nogle af erhvervsorganisationen Dansk Industris (DI) medlemsvirksomheder oplever allerede mangel på faglært arbejdskraft, og DI forventer kun, at det bliver mere problematisk i fremtiden. Det fortæller erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen. Hun er dog ikke overbevist om, at flere satellitafdelinger er tilstrækkeligt til at kunne tiltrække flere elever til de uddannelser, hvor der er mest behov for faglært arbejdskraft.

»Der findes 108 forskellige erhvervsuddannelser, og enhederne risikerer derfor at blive meget små og volumen for lille i forhold til at kunne fastholde kvaliteten i uddannelsen, ordentligt udstyr og et attraktivt studiemiljø. En anden mulighed er, at der i højere grad bliver mulighed for at bo tæt på erhvervsskolen, eksempelvis i nuværende skolehjem eller i nye erhvervskollegier,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Hun mener, at de allerstørste hurdler i forhold til at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne handler om at få styrket uddannelsernes renommé, skaffet flere synlige praktikpladser, øget folkeskolelærere og uddannelsesvejlederes viden om, og fokus på, erhvervsuddannelserne samt de krav, som særligt de tekniske uddannelser stiller til elevernes forudsætninger.

Ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, handler det især om at øge de unges motivation for at tage en erhvervsuddannelse.

»Der er ikke nogen hurtig løsning, men det handler i høj grad om, hvordan vi får uddannelserne introduceret til de unge. Der er ingen tvivl om, at de unge er mere mobile, jo mere interesserede de er. I stedet for at de bare har valgt noget, fordi det var nemmest. Det kan blandt andet ske i de nye erhvervsrettede 10. klasser eller via den åbne skole i løbet af folkeskoletiden, og heldigvis ser vi også et stigende ønske fra kommunerne i forhold til at samarbejde om at motivere de unge til at vælge erhvervsuddannelserne,« siger Lars Kunov.

Af Jens Baes-Jørgensen

Analyse: Jonas Korsgaard Christensen, KL's analyseenhed