07. december 2015

Kommuner samarbejder mere med frivillige om flygtninge

8 ud af 10 kommuner vurderer i en rundspørge, at de samarbejder mere med civilsamfundet om integrationsindsatsen, end de gjorde for et år siden. Samtidig vurderer 86 procent, at civilsamfundet har en positiv indstilling til kommunens nye flygtninge. Et samarbejde er afgørende, hvis integrationen skal lykkes, lyder det fra flere sider.

Frivillige foreninger, store organisationer og løst definerede borgergrupper fylder mere og mere i kommunernes arbejde med at tage imod et stadigt stigende antal flygtninge. En KL-rundspørge til kommunerne viser, at 83 procent af kommunerne samarbejder mere med civilsamfundet i dag, end de gjorde for et år siden. De resterende 17 procent hverken samarbejder mere eller mindre med civilsamfundet.

Civilsamfundet dækker alt fra enkelte borgere til små idrætsforeninger og store spillere som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, og samarbejdet kan bestå af både lektiecaféer, besøgsvenner og enkeltarrangementer, samt mange andre lokale tiltag.

Helle Hygum Espersen er seniorprojektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og beskæftiger sig med kommuner og regioners samarbejde med civilsamfundet. Hun tror, at det øgede samarbejde om flygtninge skyldes en erkendelse af opgavens kompleksitet.

»Jeg tror, der er en stigende erkendelse af, at når man skal arbejde med integration, så er det ikke en opgave, kommunerne kan løse alene. De skal gøre det sammen med borgerne, fordi integration ikke sker i en kommunal handleplan, men derude hvor livet bliver levet,« siger Helle Hygum Espersen.

Mads Espersen, næstformand i Frivilligrådet, mener også, at kommunerne har åbnet sig mere mod et samarbejde med civilsamfundet, men tror også, at de forskellige foreninger, organisationer og befolkningen generelt er blevet mere indstillet på at påtage sig et ansvar for modtagelsen af de tusindvis af flygtninge.

»Jeg tror, der er mange civilsamfundsorganisationer, der kan se, at de kan andet end bare at spille fodbold og drive en spejderforening. De kan rent faktisk også tilbyde et fællesskab, som kan løfte en del af integrationsopgaven, og det kan det offentlige ikke,« siger Mads Espersen.

Større interesse fra borgerne

Rundspørgen viser også, at 30 procent af kommunerne vurderer, at civilsamfundet i deres kommune har en meget positiv indstilling til de nye flygtninge. 56 procent mener, at civilsamfundet er overvejende positivt, mens 14 procent svarer, at civilsamfundet hverken er positivt eller negativt.

Det passer godt med fordelingen i Aalborg Kommune, vurderer Trude Christensen, sekretariatsleder for kommunens Center for Tværfaglig Forebyggelse.

»Der er rigtig mange positive kræfter, som gerne vil byde ind med ressourcer. Aalborg er en relativt stor kommune med mange små bysamfund, og der er kræfter, der gerne vil bidrage i alle de områder, vi har placeret flygtninge i, men der er selvfølgelig også bekymringer,« siger Trude Christensen.

Aalborg Kommune er en del af det treårige projekt ”Lokalsamfundet bygger bro”, der er udviklet af Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og har som mål at forbedre modtagelsen af flygtninge gennem samarbejde med civilsamfundet. I Aalborg har de nedsat en styregruppe med deltagelse af kommunale nøglepersoner og repræsentanter fra blandt andet Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og lokale idrætsforeninger, samt præstenetværk og den arabiske kirke.

»Det er den gruppe, der har afdækket, hvad vi har af tilbud i forvejen, og hvor vi har nogle udfordringer, som vi sammen skal finde løsninger på. Det spændende nye i projektet har været, at vi sammen har afdækket, hvilke områder der har brug for at blive styrket, og sammen har vi fundet de løsninger, der skal til. Derfor er det hverken en Aalborg Kommune-løsning eller en foreningsløsning, vi har fundet,« siger Trude Christensen.

Hvis samarbejde mellem kommuner og civilsamfund skal blive en succes, er det vigtigt, at man er fælles om hele processen – som i Aalborg. Det mener Mads Espersen, næstformand i Frivilligrådet.

»Hvis de vil have civilsamfundet med som en vigtig og ligeværdig medspiller, så kræver det, at man tør diskutere, hvilken opgave vi står med, og hvordan man finder de bedste løsninger. En af de udfordringer, vi ser i øjeblikket, er, at det er svært at anerkende præmissen om, at hvis man vil løse det her i fællesskab, så er der ikke nogen, der kan tage fuldt ejerskab over at definere hverken udfordring eller løsninger,« siger Mads Espersen.

Selv hvis samarbejdet kommer i gang fra begyndelsen, er det ikke ensbetydende med, at alt glider glat, for der er nogle iboende udfordringer i et samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet.

»At samarbejde med frivillige kræver tid og ressourcer, og at man som kommunal medarbejder er tilgængelig. Det er en hjælp på bundlinjen og timemæssigt at have nogle gode frivillige, man samarbejder med, men man kan ikke komme uden om, at det kræver noget tid og opmærksomhed,« siger Anne Lejbach Jørgensen, udviklingskonsulent i Røde Kors og projektleder for ”Lokalsamfundet bygger bro”.

I Aalborg Kommune kan Trude Christensen godt genkende de samme udfordringer. Især når mange enkeltborgere henvender sig med ønsker og idéer, kan det være overvældende.

»Det er klart, at energien mest ligger de steder, hvor vi når at tage bolden og skabe et samarbejde, men som kommune har vi svært ved at løfte det, hvis vi får for mange ad hoc-henvendelser fra enkelte borgere. Derfor arbejder vi mod at skabe netværk, så vi når nogle flere på én gang,« siger Trude Christensen.

Trods udfordringerne svarer 8 ud af 10 kommuner, at de i høj grad eller meget høj grad samarbejder med civilsamfundet, og det giver god mening for både kommuner og civilsamfund at lægge nogle kræfter i et samarbejde.

»Kommunerne kan få en kobling til nogle arenaer, hvor der kan ske integration og værdiskabelse for de her borgere på en anden måde, end det kommunen selv kan. Omvendt kan civilsamfundet få adgang til ressourcer, viden og strukturelle rammer. De kan også få læring, og generelt kan de begge lære noget af hinandens måder at arbejde på,« siger forsker Helle Hygum Espersen.

Boligforeninger spiller nøglerolle

Ud over frivillige borgere og foreninger samarbejder kommunerne meget med de almene boligorganisationer. 76 procent af kommunerne svarer, at de i høj grad eller meget høj grad samarbejder med boligorganisationer om placering af flygtninge.

Men tag over hovedet behøver ikke være det eneste, som kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om. Det mener Bent Madsen, direktør i BL, interesseorganisationen for de almene boligforeninger.

»Vi har i forvejen samarbejder med virksomheder om mentorordninger, og vi samarbejder med frivillige organisationer, så der findes klart en viden i de almene boligorganisationer, som kan bruges. I forbindelse med boligplacering af flygtninge har vi oplevet, at folk, der er kommet til landet, har benyttet nogle af de boligsociale medarbejdere som rådgivere, fordi de kunne tale sproget. Ad den vej kan der ligge nogle samarbejdsmuligheder med kommunen, så man ikke laver dobbeltdækning, men løser tingene lidt lettere,« siger Bent Madsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse af kommunernes integrationsindsats (1)