07. december 2015

Flere kommuner trækker nye borgere til

Hvor der i årene 2007-2012 hvert eneste år blev færre kommuner, som fik flere tilflyttere end fraflyttere, er der sket et bemærkelsesværdigt hop de seneste to år. I 2014 var der 46 kommuner, som havde et plus på flyttekontoen, mod blot 34 i 2012, viser ny Momentum-analyse.

Hov, hvad var nu lige det? Nu har vi i årevis talt om en massiv vandring fra mange yderkommuner til færre store bykommuner, men de seneste to år er udviklingen rent faktisk gået den modsatte vej. I 2014 lykkedes det nemlig 46 kommuner at få flere tilflyttere end fraflyttere, mens det kun gjaldt 34 i 2012. I årene inden da var det ellers kun gået én vej: Nettotilflytningen koncentrerede sig om færre og færre kommuner. Det viser en ny Momentum-analyse, der på baggrund af data fra Danmarks Statistik har set på samtlige flytninger i Danmark fra 2007 til 2014.

Grafik der viser udviklingen i kommuner med nettotilflytning 2007-2014

Det er især kommuner på Vest- og Sydsjælland, der har oplevet en positiv ændring i flytteregnskabet i de seneste år. Kommuner som Kalundborg og Odsherred havde minus på flyttekontoen i flere år, men fik begge vendt det til et plus i både 2013 og 2014. Og for Faxe, Stevns, Slagelse og Vordingborg kommuner blev 2014 året, hvor et årelangt minus blev til plus.

Analyserne bekræfter, at de gængse befolkningsfremskrivninger er for unuancerede, og at der i kommunerne også er tilflytning, hvilket ikke kun gælder de store byer. Men det er for tidligt at sige, om ændringen er tegn på en ny tendens, hvor der i nogle kommuner nu er flytteoverskud. Det mener Helle Nørgaard, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

»Tallene viser et mere nuanceret billede end det, vi normalt hører, hvor den generelle forståelse er, at det kun er byerne, der trækker. Her ser vi mange forskellige typer kommuner med tilflytning. Det er både land- og yderkommuner, og det er kommuner uden store byer,« siger Helle Nørgaard.

Hun kan ikke pege på en bestemt årsag til, at flere kommuner har fået nettotilflytning de seneste to år, men hun har selv forsket i, hvad der får folk til at flytte, og hvad der er udslagsgivende for, hvor man flytter hen:

»Flyttebeslutninger består af mange overvejelser, men grundlæggende handler det om forestillinger om det gode liv, hvor billeder af eller forudgående kendeskab til et bestemt område betyder rigtig meget. Hvorfor det bliver det ene frem for det andet afgøres derfor af mange forskellige ting.«

Odsherred tiltrækker ældre tilflyttere

Selv om flere kommuner nu har fået et plus på flyttekontoen, betyder det ikke nødvendigvis, at indbyggertallet stiger i den enkelte kommune. Fødsler, dødsfald og ind- og udvandring har også indflydelse på indbyggertallet, og i Odsherred Kommune havde de for eksempel omkring 500 flere indbyggere i 2010 end i 2014, selv om der faktisk er kommet flere tilflyttere, end der har været fraflyttere fra kommunen i perioden.

Men derfor er tilflytninger alligevel vigtige, fordi det kan skabe nyt liv i kommunen, siger Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S). I hans kommune har de fået rigtig mange ældre i alderen 55-70 år, der primært flytter til de over 26.000 sommerhuse, der ligger i Odsherred Kommune.

»De mange efterlønnere og pensionister lægger dels nogle skattekroner i kommunekassen, men gør også vores forenings- og kulturliv enormt stort. De engagerer sig i alt muligt, lige fra den foreningsdrevne biograf til teaterklubber, idræts- og ældreorganisationer samt bylaug. Der er et væld af forskellige gevinster ved, at der kommer en gruppe, som har tid og synes, at der skal ske noget,« siger Thomas Adelskov.

Odsherreds stigende plus på flyttekontoen består dels af, at der kommer flere og flere tilflyttere, men også af, at der er færre fraflyttere. En del af forklaringen skal findes i et stort fællesskabsfokus i hele kommunen, mener Thomas Adelskov.

»Vi har satset rigtig meget på det, vi kalder fællesskabssiden af tilflytning. Dels understøtter vi vores lokalsamfund og forenings- og kulturliv, og dels fortæller vi højt historien om, at når man flytter til Odsherred, så bliver man en del af et fællesskab, hvor man kommer til at indgå aktivt i både lokalsamfund og foreningsliv,« siger han.

Helle Nørgaard, Aalborg Universitet, har også lagt mærke til Odsherreds fokus på fællesskab, og det kan være medvirkende til fremgangen, mener hun. Fra sine studier ved hun, at det har betydning for nogle grupper af tilflyttere.

»Der er en søgning mod fælleskabsorienterede boformer, som kan være en ny tendens, men det er uklart, hvor mange i antal hvis flytning er begrundet i det ønske. Men det er en udvikling, der er i gang og måske kan forklare, hvorfor lige den kommune oplever en tilflytning,« siger Helle Nørgaard.

Til gengæld tror hun ikke, at kommunerne kan ændre så meget med storstilede bosætningskampagner. Den erkendelse er byrådet i Odsherred Kommune også nået til, forklarer borgmester Thomas Adelskov:

»Det er jeg sådan set enig i. Vi har også været gennem drøftelser om, hvorvidt vi skulle have reklamekampagner i hovedstadsområdet, lave ambassader eller dele flødekarameller ud på Nørreport, men det har vi fravalgt. Vi har i stedet en særlig netbaseret bosætningskampagne, der hedder ”Vejen til Odsherred”. I den har vi lagt særlig vægt på at lade borgere og virksomheder fortælle, hvorfor man bor her.«

Hvis man ser nærmere på tallene for tilflytningen til Odsherred, kan man se, at 21 procent af tilflytterne kommer fra en af de fire byer København, Aarhus, Aalborg eller Odense, mens 24 procent kommer fra Københavns omegn og Nordsjælland. I nabokommunen Kalundborg kommer 16 procent af tilflytterne fra en af de fire store byer og 16 procent fra Københavns omegn og Nordsjælland. Den bevægelse skal formentlig forklares med høje boligpriser i storbyerne.

»I mine interview med tilflyttere er det tydeligt, at baggrunden for at flytte fra by til land især for børnefamilierne er ønsket om natur og trygge rammer, men hvorvidt man flytter til den ene eller anden kommune har selvfølgelig også at gøre med boligpriserne,« siger Helle Nørgaard.

I Odsherred har 1.328 tilflyttere svaret på et spørgeskema om, hvad der fik dem til at flytte dertil. Halvdelen svarer fred,  ro og nærhed til naturen, men knap en fjerdedel peger på lave boligpriser, og det er en vigtig faktor for både unge og gamle, mener borgmester Thomas Adelskov.

»Det er klart, at når boligmarkedet stagnerer, og man sidder låst i en bolig i København, så flytter man ikke indi sit sommerhus. På den led betyder det noget, og det gør det også for en børnefamilie, der har været økonomisk insolvent i en lejlighed. Nu er priserne i København over 2007-niveau, så man kan komme ud i sin drømmebolig,« siger Thomas Adelskov.

Tabel der viser kommuner flest og færrest tilflyttere i forhold til kommunens indbyggertal.

Curt Liliegren, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, mener også, at boligpriserne har betydning for, at flere kommuner har fået flere til- end fraflyttere. Han fokuserer især på faldet i fraflytninger.

»Forbedringen af konjunkturerne kan fastholde befolkningen i nogle yderområder, som de ellers ville søge væk fra. Dette kan gælde kommuner som Kalundborg, Odsherred, Stevns, Slagelse og Vordingborg. For enkelte grupper kan der dog også være tale om, at de ikke kan flytte, fordi boligsituationen i de store byer, som mange unge uddannelsessøgende flytter til, er blevet meget vanskeligere i løbet af nogle få år. Så der er både en mindre frastødning fra yderområder såvel som en mindre tiltrækning til storbyerne,« siger Curt Liliegren.

Han forstår godt, at kommunerne holder øje med til- og fraflytning, men råder dem til ikke at stirre sig blinde på det, fordi andre faktorer som indvandring, fødsler og dødsfald har lige så stor betydning for det samlede indbyggertal i de enkelte kommuner.

»Gode eksempler er København, hvor vi regner med en nettoudflytning fremover, men hvor befolkningstallet beregnes til at stige meget voldsomt, eller omvendt Lolland, hvor vi regner med en fremtidig nettotilflytning, men hvor folketallet alligevel forventes at falde markant,« siger Curt Liliegren.

I stedet kan kommunerne bruge til- og fraflytningstallene til at se på, om de kommunale tilbud matcher de tilflyttere, som lokalpolitikerne ønsker sig. Det mener Helle Nørgaard, der opfordrer kommunerne til at lave egne analyser af flytteregnskabet. Et plus på flyttekontoen er ikke nødvendigvis en fordel, hvis det er de ressourcestærke, som forlader kommunen, og de mere ressourcesvage, som kommer til og måske decideret er en udgift for kommunen.

»Mange kommuner går efter børnefamilierne, og det kan man godt have som målsætning. Men analyser af tilflyttere og deres bosætningsønsker er et godt grundlag for at vurdere, om man realistisk kan gå den vej. De skal se på, hvad der faktisk er sket over tid og må sørge for, at der er faciliteterne til det, for det er noget, man undersøger, når man skal beslutte, hvor man vil flytte hen,« siger Helle Nørgaard.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Andersen

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred

  • PDF

    Befolkningsregnskab

  • JPG

    Nettotil- og fraflytning i 2013-2014 - Danmarkskort